Hvor gammel bli’r en ræv?

Michael Bertelsen fra De Uaktuelle Nyheder har ofte ytret denne sætning – der er noget med de der ræve. Og i Skyrim har der i mange år gået rygter om, at netop rævene i spillet faktisk leder dig hen til områder med skatte / loot. Det er dog aldrig lykkedes nogen at bevise det.

Men der er noget om snakken. Det er dog ikke helt korrekt at rævene er loot-mestrene selv. Faktisk er de meget simpelt indrettet. Opdager de en spiller, så er det med at komme væk. Mere præcist, så har de et stort ønske om, hurtigst muligt, at bevæge sig igennem 100 polygoner fra spillets skjulte navmesh. De 100 polygoner vender vi tilbage til.

Hvad er så et navmesh? Et navmesh er skjult for spilleren. Det befinder sig overalt i Skyrim verdenen og består af flade polygoner der definerer hvor spillets AI væsener kan bevæge sig rundt.
I de store åbne områder er det ikke så vigtigt at granuleringen af AI’ens mulige bevægemønstre er så detaljeret. Derfor findes der færre polygoner i de store åbne områder, hvor man blot skal bevæge sig fra A til B.
Men i områder hvor der er behov for at AI’en kan bevæge sig mere detaljeret, specielt områder med mulighed for kamp, findes der langt flere polygoner. Og netop disse områder er oftest bandit camps, områder omkring huler, hytter, huse, byer og andet. Og det er, sjovt nok, også i disse områder, at man ofte vil finde kister og andet godt fyldt med loot.

Og hvad betyder det så for vores førnævnte ræv og dens loot-søgnings-evner? Som beskrevet har den et stort ønske om hurtigst muligt at bevæge sig gennem 100 polygoner i navmeshet. Det er sådan set det eneste dens AI kan vælge at gøre. Og nu ved vi også, at navmeshets polygoner er mindre og mindre, jo tættere man kommer på bebyggelse og andet godt. Så hvordan opnår den hurtigst sit mål? Ved at søge i retning af steder med flere polygoner. Og hvor er det? Steder med loot.

Så man kan med rette sige, at ræven i hvert fald har en god sandsynlighed for at lede dig i retning af loot. Men det er ikke med vilje…

Ovenstående er undertegnedes tolkning af nogle tweets der er lagt ud af en tidligere udvikler hos Bethesda, der netop har kendskab til disse ting. Tweets og flere detaljer kan findes hos Eurogamer her.

Forside Fora Hvor gammel bli’r en ræv?

Tagget: , ,

Currently, there are 0 users and 0 guests visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    ElSenator
    Rusher
    Offline

    Michael Bertelsen fra De Uaktuelle Nyheder har ofte ytret denne sætning – der er noget med de der ræve. Og i Skyrim har der i mange år gået rygter om,
    [Læs hele nyheden her: Hvor gammel bli’r en ræv?]

  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...