Off-topic » Rusherne og biodiversitet

Molkar wrote:

Når man har have, så går biodiversitet og dovenhed hånd i hånd 😀

Hehe, ja, NOGLE gange 😉 men for det meste kræver det en lillebitte smule indsats. Fx at man graver topmulden af i 30 cms dybde og slår sin plæne én gang i foråret (fx slut april) og én gang i efteråret (fx slut oktober) – og FJERNER alt det afklippede bagefter. Det er ultravigtigtigt. Kun sådan fjernes næring 🙂

Nickell wrote:

Har vi ikke haft en tråd om dette, eller var det på det hedengange DR?

Jeg slog ikke mit græs sidste sommer, da det åbenbart er guld værd for insekter. Derudover har jeg insekthoteller og vilde blomster. Min have er under 50 m2, men lidt har også ret. Derudover dyrker jeg økologiske grøntsager i en plantekasse. Det er på andet år, så i år er der gratis jordbær og rabarber… yay!

Jo, det var også min tråd, men den handlede mere overordnet om biodiversitet 🙂 nu går vi helt konkret til værks og diskuterer tips og tricks til en rigtig vild have/altan 😀
Det lyder godt, at du er opmærksom på insekterne og deres behov, men husk at gøre som beskrevet ovenfor. Du behøver ikke at grave muld af (selvom det er en meget effektiv metode til mere vild natur i haven), så længe du bare huske at slå som jeg beskriver. Det er den eneste måde, man reelt set får flere vilde planter til at flytte ind, fordi man fjerner næring. Så får du pludselig mere end “bare” mælkebøtter, kongepen, tidsler og bellis (der alle er fremragende planter) 🙂

Peldrol wrote:

Jeg har 3HA på min landejendom, jeg slår græsset langs vejen, samt ca. 800kvm græsplæne. Jeg har 5500 KVM vild skov, som netop er vild, vi fælder ikke, vi rydder ikke, det står bare. derudover er alt udenoms arealer vilde, vi har gårdspladsen som bliver revet flittigt, men vi bruger kun round-up når det er absolut nødvendigt, ca. her andet år. jeg har netop opsagt 1,2 ha. agerjord, som jeg er i gang med at finde ud af hvad der skal ske med. Jeg overvejet meget at rejse skov, men det er faktisk mere bekosteligt end jeg havde antaget, da jeg gerne vil have løvskov. Og man kommer ikke rigtig uden om så stor en løvskov uden kemikalier. Eller at man ikke sover ret mange timer i sommer halvåret. Det kan jeg ikke lige overskue.

Men har du nogle ideer til hvad man kan bruge sådan et areal til, ud over skov selvfølgelig 🙂

Det lyder fedt 🙂 ja, masser af idéer! Hvis det var mit areal, ville jeg skrabe så meget af topmulden af, som økonomien tillod. Topmulden er hammernæringsrig og er ikke særligt nyttig. Jeg ville nok ikke bruge penge på en frøblanding til udsåning. Jeg ville bare lade naturen flytte ind. Stedvis ville jeg måske plante noget hvidtjørn, hassel og stilkeg. Hvis du har nogle træstammer og sten liggende, så spred dem ud på arealet hist og her. Fremragende til skjul for smådyr og desuden elsker svampe og insekter døde stammer. Hvis du har grus eller sand liggende, så lav også gerne pletter med det her og der. Sandede, tørre pletter er godt for en lang række vilde, nøjsomme planter og også for vilde bier. Grav også gerne en lavning, hvor landskabet naturligt ligger lavest, så vand kan samle sig og danne temporære vandhuller. Hvis du har en bekendt, der har kvæg eller heste, så spørg om de har lyst til at lade deres dyr vintergræsse, så der bliver spist op på et tidspunkt af året, hvor der ikke er blomster, som insekterne er afhængige af, og også spredt gødning. Hvis ikke du kan skaffe dyr til at afgræsse arealet, så slå det to gange om året: en gang i foråret (fx slut april) og en gang i efteråret (fx slut oktober) og fjern det afklippede bagefter. Meget vigtigt!

Nu har du da lidt at gå efter 🙂

• Dette svar blev ændret 3 år, 5 måneder siden af Jacques.

Memorianx wrote:

Jeg har en kapilær kasse med en tilfældig blomsterbladning fra lidl og en par stedmoderblomster til at stå på altanen, jeg ved egentligt ikke om den gør noget godt for nogen ting, blomsterbladningen er lige nu meste bare grønne stængler med blade der konkurrere om at komme højere og højere op, men kunne du ikke smide et par billeder #0 ?

Ja, ok. De fleste af de frøblandinger, du kan købe i butikkerne, indeholder mest arter af fremmede planter. Rigtigt pæne, men værdiløse rent biologisk. Køb en blanding over nettet. Der kan du få en frøblanding udelukkende med hjemmehørende arter (Danmarks Naturfredningsforening, Care4Nature og DLF sælger gode blandinger). Det har jeg gjort på min altan. Er der noget bestemt, du gerne vil have billeder af?

Emilsa wrote:

#9 – Er der invasive have planter der ikke er et negativ ifht. floraen her til lands?.. Altså nogen der hverken har gjort til eller fra – eller er alt i kategori med bjørneklo og den der forbistrede japanske pileurt (som jeg har ført 6 års udmattelseskrig mod). og hvornår regner man en tilrejsende plante som en naturlig del af øhhmm… det der nu engang er. De urter og stads middelalderens kloster slæbte til landet regner man vel i udgangspunkt som en del af den danske natur?

• Dette svar blev ændret 3 år, 5 måneder siden af Emilsa.

At en plante er invasiv, er lig med, at den er negativ for biodiversiteten, så nej, der findes ingen invasive arter med en positiv effekt.

En art er hjemmehørende i Danmark, hvis den findes naturligt i Nordeuropa og Skandinavien. Derfor gør det ingen forskel, om den er blevet hjulpet hertil af mennesker, hvis det vurderes, at den alligevel ville have fundet hertil af sig selv.

Hvis en plante, der ikke kommer fra Nordeuropa eller Skandinavien, er kommet hertil (det sker som regel udelukkende vha. mennesker) – fx syren og rododendron – men ikke har en invasiv effekt (hvilket vil sige, at den ikke har en negativ effekt på hjemmehørende arter), siger man, at den er naturaliseret. En naturaliseret art har som regel ingen mærkbar positiv eller negativ effekt på naturen. Den er mere eller mindre neutral.

carn wrote:

#8 Jeg kan lidt fornemme du er ret vild med at skrabe topmuld af. Det kommer nok ikke til at ske 😛 Måske er vores 9 kubikmeter store trampolinhul nok til at skabe et mystisk lille område til noget der er vigtigt…

På vores lille vold har vi ladet naturen flytte ind og ikke selv sået noget. Det samme andre steder i haven og det vokser bare helt vildt.

Haha, ja, jeg er bare helt pjattet med det 😀 du kan også sagtens lade være – opgaven bliver bare en del sværere og fremgangen er mærkbart langsommere. Det ved jeg af erfaring. Men du kan evt. blot nøjes med at vende jorden i så store blokke, som du orker at vende, hist og her i din have. På den måde fjerner du den store frøpulje fra græs, der ligger oppe i toppen af plænen og gør det nemmere for andre planter at flytte ind. Hvis du har sand eller grus liggende, så drys det ud lidt tilfældige steder i haven i et lag, der dækker fladen med i hvert fald et par centimeter (gerne mere). Det er en rigtigt god måde at få andre planter ind i haven, som har brug for et mere næringsfattigt og tørt habitat 🙂 desuden er mange, vilde bier enormt glade for den slags åbne flader (og nej, vilde bier er ikke farlige på nogen måde, de er enormt fredelige).

Emilsa wrote:

#13 – Tak for din opklaring. Hvor ofte overvejer man at indføre naturlige fjender ifht. en invasiv art. – hvor grelt skal det stå til?

Uha, det er et ømt (men meget spændende) emne, du bringer op der. Der findes jo det helt grelle eksempel med introduktionen af cane toads i Australien. Det har, mildest talt, været en økologisk katastrofe og fortsætter med at være det. Man skal være ekstremt forsigtig med den slags. Også hvis det gælder mikroskopisk liv, såsom svampe, bakterier og endda virus (der jo egentlig teknisk set ikke er levende). Det er nærmest umuligt at forudse konsekvenserne og bør derfor, efter min mening, helt undgås. Til gengæld leger forskere med genmodificerede arter af fx myg til at udrydde malaria, men det er en helt anden snak.

Kæmpebjørneklo og japansk pileurt (og andre pileurter) er oprindeligt indført som prydplanter i botaniske haver og har så spredt sig derfra til alle steder i landet. De er et stort problem, men planterne er – selvom de er invasive – ikke problemer i sig selv. De er bare…ja, planter. Det, der er problemet, er måden vi forvalter vores natur og vores landbrug. Vi har gennem mange hundrede år gjort al topjord til næringsrig muldjord og det er hammernegativt mht. biodiversitet. Naturen er naturligt næringsfattig langt de fleste steder.

VampiricEye wrote:

Vi har en lille altankasse heroppe på 3., som vi gør absolut intet ved. Alligevel vokser der engang imellem et eller andet i den. Jeg aner ikke, hvordan det kommer helt her op.:)

Haha, ja, det tænker jeg også jævnligt over 🙂 ting flytter også bare ind her hos mig i mine potter heroppe på 2. sal. Jeg har bl.a. fået en rigtigt charmerende, lille fyr, der hedder roset-springklap. Åbenbart spiselig og smager lidt henad en meget mild ruccola (som den også er i familie med – de er begge en del af korsblomstfamilien).