Forside Fora Off-topic DR fædre – giv et råd

  • Dette emne har 8 svar og 9 stemmer, og blev senest opdateret for 4 uger siden af Kallekun.
Currently, there are 0 users and 1 guest visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    maestro
    Rusher
    • E-peen: 131

    Vi er blevet nogle gamle hunde, så jeg tror I kan rumme følgende… Jeg er midt i at blive skilt fra min ex, fordi jeg fandt ud af, at hun har været mig utro mere end 1 gang, delt optagelser af sig selv m.m., men det skal nu ikke handle om hvad hun har gjort.

    Den dag forholdet slutter har hun allerede snakket/mødt med en fyr i 14 dage. Der er nu gået 14 dage siden breakup, dvs. hun har snakket med ham i nu 1 måned. Han er åbenbart fantastisk, og hun har fået tunnelsyn. Hun har i forskellige situationer svigtet vores 2 tvillingedrenge, der snart bliver 12 år. Her mener jeg: ikke være tilstede i familietiden, fordi hun er optaget af at snakke med ham, og har ikke overskud til putning.

    Det – det skal handle mest om er, at hun nu også har travlt med at bringe denne fyr ind i børnenes liv. Jeg flytter officielt 1. Maj, men har været nødt til at fremrykke det, pga. de ting der sker, så jeg er stadig hjemme… Det starter med at hun snakker om en Legoland overnatning, og den ene dreng udtrykker bekymring om at sove i samme rum som ham – og køre i samme bil som ham. Jeg snakker med drengene næste dag, fordi hun ikke lyttede, og det endte med at de sagde – om de kunne lave turen om. Men det kunne ikke lade sig gøre, fordi den var bestilt og kunne ikke refunderes. Det ender med et “nå”. Jeg forsøger at sige til hende at de ikke er klar, eller burde være klar. Nej men ehm de skulle nok også møde ham slut april, og for at øge “trygheden” – så næste gang de snakkede sammen, kunne drengene da høre hans stemme, hvilket så blev samme aften.

    Jeg er træt af at de ikke kan få lov til, at føle og lande i hvordan det er at deres mor og far ikke skal bo sammen mere, eller hvordan det er at skifte imellem 2 hjem. Heck jeg ved det ikke engang selv endnu. Ny fyr først.

    Jeg har opgivet at gå svigermor vejen, da hun enten virker ligeglad eller er handlingslammet. Både underretning og fuld forældremyndighed har bestemt været i mine tanker, men jeg har ikke ressourcer til at gennemgå det. Det virker også voldsomt. Dels bearbejder jeg stadigvæk hvad der sker, dels er det pænt hårdt at etablere et nyt hjem på 14 dage i ingenmandsland. Jeg føler jeg er et sted hvor jeg skal søge rådgivning til hvordan jeg skal tackle det, men hvem skal jeg ringe til?

    • Dette emne blev ændret 1 måned siden af maestro.
Viser 8 svar - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #1
    Kenkari
    Moderator
    • E-peen: 4,210

    Jeg er hverken far eller har været gennem en skilsmisse. Men jeg vil komme med noget alligevel.

    De fleste kommuner har noget familierådgivning hvor man kan få hjælp ved situationer i familien.

    Derudover vil jeg sige. Din kommende ekskone er en kost. Du siger selv tunnelsyn og der er jeg enig.

    Jeg ville sætte fødderne i gulvet og forklare at dine børn ikke skal med i Legoland. Det er alt for tidligt, især når de selv har udtrykt bekymring.

    Når I endnu ikke har aftalt samvær bør så meget som muligt være normalt.

    Spørgsmål. Er det meningen den nye fyr skal rykke ind umiddelbart efter du er rykket ud?

    #2
    Emilsa
    Rusher
    • E-peen: 1,644

    Mine råd er sandsynligvis dårlige råd, men here goes…

    Snak med dine børn så meget om hvad der foregår uden at male din eks som en skurk.

    Prøv så vidt det er muligt at lade være med at trække dine børn igennem underretninger og familieretshuset. Det stinker at have sagsbehandlere involveret i dit liv.. og konflikten har potentialet til at traumatisere dine børn.

    Brug så meget tid med dine børn som du overhovedet kan nu og her.

    Overvej at forrslå st tage med til legoland eller bare billund, men ophold dig på et seperat hotel, så kan du træde til og overtage børnene- hvis oplevelsen bliver for meget… De bliver jo nødt til at lære ham at kende, for han kommer jo nok til at spille en eller anden rolle i deres liv fremover.

    Anyways hvis din ene søn siger resolut fra, så er det hvad det er – og så skal han selvfølgelig ikke med.

    #3
    Stormtrooper
    Rusher
    • E-peen: 385

    Du må virkelig have mig undskyldt, men hun lyder da som en kæmpe sæk! Hvordan kan hun seriøst få sig selv til at tvinge drengene med på et eller andet latterligt ophold i Legoland, som de tydeligvis ikke har lyst til? Det er da fucking langt ude.

    Desuden bliver det da en smal sag for dig at få fuld forældremyndighed, når du kan bevise utroskab.

    #4
    Paybacktime
    Rusher
    • E-peen: 1,833

    Jeg har ingen indsigt i hvilke virkemidler, man har i din situation, men er helt enig med dig i, at det der går alt, ALT for stærkt. Fuldstændig urimeligt over for børnene.

    #5
    Nickell
    Moderator
    • E-peen: 2,212

    Uha, den her er svær.

    Vær der for dine børn. De har brug for din stabilitet, så skab du dig en tryg base tæt på dine børn.

    Angående Lego-land, så vær i nærheden. Jeg formoder, at dine drenge har en telefon, så aftal, at de skal ringe, når det er svært.

    Jeg håber, at der falder ro på, men snak med dit arbejde, så de kender og forstår din situation.

    Al kærlighed herfra

    #6
    Snowball42
    Rusher
    • E-peen: 764

    Jeg har ikke stået i samme situation som dig. Men ud fra en kammerat der er blevet skilt fra konen for snart en del år siden, der kører det stadig rettens vej, familieret og diverse instanser ved det offentlig. Han er højtuddannet og har ikke tænkt sig at ligge sig ned, mens hun vil have flest mulige penge ud af ham, det er vigtigere at hun får børnene mest, fordi så får hun flest penge. Jeg har set dokumentation på alt han siger, så jeg tror 100% på hvad han siger. Men hun kører slavisk guides igennem fra nettet om hvordan man får forældreretten osv. Hun har endda haft politianmeldt ham. Og hun har anklaget ham for stalking fordi han havde meldt sig som frivillig til et skolearrangement fordi det jo var hendes uge til at have barnet.

    Hun er ligeglad med om det er for barnets bedste osv. hun har endda haft flyttet barnets skole 2 gange, fordi de passede med den skole hun selv arbejdede på, så det var nemmere for hende at aflevere. (det kunne blive milevidt langt det her skriv med alt det lort der er foregået). Essensen er bare at få styr på forældreretten, om hvordan det skal deles, og få dokumentation osv. på plads, for systemet er mange gange ikke indrettet efter at fædre er ligeså “gode” som mødre. Brug alt tid i verden for at få det på plads og klappet af, for der kommer et tidspunkt hvor dig og ex’en ikke er enige.

    Jeg synes #2 er inde på hvad jeg selv ville gøre i situationen. for så er muligheden for at være der for børnene og kunne give dem tryghed. Om ikke andet må det vel også være rart for dem at vide “Der er en vej ud”. At jeg selv ville synes det var en smule for hurtigt at have en overnatning med – for dem – en fremmed mand, hvor de endda skal sove i samme rum.

    Det er en trist situation for dig og dine børn, og ønsker dig alt det bedste til at komme igennem det.

    #7
    knekker
    Rusher
    • E-peen: 1,097

    Normalt venter en betænksom mor med at introducere den nye fyr til sine børn, indtil støvet har lagt sig og manden har bevist overfor hende at han er stabil, kan stoles på og hun har fået bekræftet at forholdet ligner noget der fungere også på lang sigt, hvorefter moren langsomt introducere ham til sine børn.

    Din eks kost er en kæmpe egoist og fuldstændigt blæst i hovedet. Jeg ville oprigtigt være interesseret i at høre om du ikke spottede nogle af disse personligheds træk , tidligere i jeres forhold inden i fik børn sammen?

    Og når nu det er hende som har været dig utro, hvorfor er det dig som skal flytte?

    • Dette svar blev ændret 4 uger, 1 dag siden af knekker.
    #8
    Kallekun
    Rusher
    • E-peen: 173

    Jeg er skilt, så jeg har noget erfaring med det.

    Du kan desværre ikke bestemme, hvad din ex gør. Du kan henstille til hvad du synes, det er så langt du kan gå.

    Du kan aldrig krøve noget. Det er en rigtig god idé at få hjælp igennem kommunen til videre dialog mellem jer. Det har jeg god erfaring med.

    Du er velkommen til at skrive en privat besked til mig, og få mit telefonnummer, hvis du har brug for noget.

Viser 8 svar - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...