Klumme: Gammelt vs Nyt

Gamle spil. Nogle gange overtager nostalgien en og man drister sig til at installere en af sine gamle yndlingsspil. Charmen går dog hurtigt af, fordi spillet er for gammelt og støvet i både grafik og gameplay. Du kigger op fra tastaturet med et lettere utilfreds blik, tager en tår af din, nu, lunkne kaffe, og går videre til et nyt spil. Dér må du kunne få dit fix. Nye gameplay mekanikker og sprød grafik. Pisselækkert!

Men…

Efter et par timer sidder du sidder, igen, og er utilfreds. Der mangler saftsusemig stadigvæk noget. Det er for hurtigt og for nemt. Det ser jo ellers så flot ud, der er mange indstillinger at pille ved og du kan hoppe ind og ud af dine venners spil, men alligevel keder det dig – hvad hulen er meningen?!

Lige netop dét, for mange gamere, velkendte dilemma finder jeg ofte mig selv i. Der mangler lige netop dén der følelse, der får mig til at sidde klinet til skærmen i mange timer ad gangen dag ud og dag ind. Der er dog ét spil, der gang på gang aldrig skuffer og giver mig den helt rigtige følelse: Diablo 2: Lord of Destruction. Pludselig er kaffen brandvarm igen!

Jeg har i de sidste par uger spillet Diablo 3 igen og det er skam et ganske udmærket spil, men sammenlignet med dens forgænger(e), fremstår det som et meget børnevenligt spil både med hensyn til grafisk udtryk og gameplay. Alt det gode loot bliver powertyret i nakken på en, som brændte mandler en dag i december på Strøget. Det er simpelthen for nemt. Udfordringen er væk. Praleretten er ikke-eksisterende, for alle får alligevel det samme. I D2: LoD er udtrykket meget mere dystert, voksent og realistisk. Loot’et er meget svingende, men når du endelig finder det helt sjældne loot, er det i sandhed legendarisk. Du bliver helt stolt af dit nye, overlækre stykke udstyr, og du udskifter det kun sjældent, simpelthen fordi det er nyttigt og du er stolt af fundet. Praleretten er tilbage! I dit fjæs, Steen fra 8. klasse i folkeren, der altid blærede sig med sit “Lidless Wall” bone shield!

Dén følelse fastholder min nysgerrighed i D2: LoD hver eneste gang. Det er fantastisk – især for et 21 år gammelt spil med håbløst forældet grafik og nogle til tider lidt sløve mekanikker. Alt dette støves forresten noget så grundigt af senere i år, når “Diablo 2: Resurrected” udkommer på en endnu ikke afsløret dato. For pokker, hvor jeg dog glæder mig..!

Nu må I have mig undskyldt – jeg skal tilbage til Sanctuary og drikke nogle potions og loot’e nogle crude leather gloves.