Forside Fora Off-topic Status – Julefred eller kaos?

Currently, there are 0 users and 1 guest visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    Nickell
    Moderator
    Offline

    Hvad så, bliver det jul i år? Har I styr på gaver og mad?

    Jeg løber hurtigt. Jeg skal nok nå det, men mit arbejde har fyldt for meget i denne december. Jeg er træt konstant i år, 2022 bød på 2x corona. Nu glæder jeg mig mest til, at gæsterne går hjemme om 48 timer… 😄

Viser 22 svar - 1 til 22 (af 22 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #1
    hqx
    Rusher
    • 295 Indlæg
    Offline

    Arbejder i dag – slutter kl 12 og så køre vi til Jylland. Regner med vi er de eneste som har fået ideen om at tage til Jylland fra København på det tidspunkt … Dog forventer vejdirektoratet noget andet.

    Desværre ikke muligt at tage afsted før eller senere (grundet små børn). Bliver en hæslig tur tror jeg

    Skal holde jul med noget familie vi aldrig har holdt jul med før, så spændende hvordan de holder jul, men mon ikke det nok skal blive hyggeligt

    #2
    NightBreaker
    Moderator
    • 1434 Indlæg
    Offline

    Fred ☮️

    #3
    Ghidora
    Rusher
    • 1174 Indlæg
    Offline

    Der er stille på arbejdet i dag… skal bare koge risengrød til ris a la mande i aften… laves færdig i morgen.

    Så helt stille og fredeligt her

    GL & HF

    #4
    TormDK
    Rusher
    • 443 Indlæg
    Offline

    Jeg ved ikke helt om der er julefred som sådan, men det er da lykkedes mig at rent faktisk holde den ferie jeg har taget fra jobbet uden at kikke mails indtil videre, siden i mandags.

    Gaver har jeg givet, og vi holder ikke julen herhjemme (skal på besøg hos svigermekaniken), så det er dejligt.

    #5
    -dut-
    Rusher
    • 1150 Indlæg
    Offline

    Det bliver stille og roligt.

    #6
    Peldrol
    Rusher
    • 78 Indlæg
    Offline

    Skal være hustruen, begge unger og så min mor i morgen. Jeg er dog 4½ måned ædru, efter endt alkohol behandling, og det spidser sgu til nu her. Det niver i kroppen det meste af tiden, og jeg har meget meget kort lunte. Jeg havde sågar taget fri i denne uge op til jul for at slappe lidt mere af, men det var måske lidt en dum ide. Det er bedre at blive i ens rytme så meget som muligt. Og så var jeg ude og handle i dag, det skulle jeg nok også have ladet være med. Men nu er træet inde i stuen, og ungerne tegner på livet løs. Så et langt varmt bad, en barbering og en kande kaffe så skal jeg nok komme oven på igen

    #7
    MiNo
    Rusher
    • 686 Indlæg
    Offline

    #0 Rytteriet?

    Jo tak, meget mod forventning ser det ud til vi rammes af julefreden.

    Det er os der lægger hus til i år og vi bliver lidt flere end jeg synes jeg kan overskue. Og så lægger vi også hus til en julefrokost 26/12 men tror det nok skal gå.

    Vil dog prøve kun at skulle stå for en “event” på så kort tid en anden gang.

    Glædelig jul til jer alle.

    #8
    Sloth
    Rusher
    • 15 Indlæg
    Offline

    Det er måske ikke på sin plads, men.

    Jeg skal være alene. Helt alene. Der er ingen der har inviteret mig, hverken af mine venner eller min familie.

    Så jeg skal sidde alene juleaften med mad fra kommunen.

    Det løfter måske ikke ligefrem julestemningen i denne her tråd, men, jeg er bagsiden af medaljen. Jeg er en del af den statistik med ensomme mennesker, der sidder alene juleaften.

    Kunne jeg have tilmeldt mig noget socialt ude i byen, i en af de arrangementer der holder jul for folk uden netværk? Tja. Men, det synes min angst ikke.

    Jeg ville faktisk ønske, og det har jeg ønsket i lang tid, at jeg bare kunne gå i seng, sove og så var det 2023.

    #9
    Nickell
    Moderator
    #0 Trådstarter
    • 1745 Indlæg
    Offline

    #6: Det er skisme flot klaret. Jeg håber, at du kan klare den, så I får en god jul.

    #8: Det er helt ok. Hvad har du af familie? Er det håbløst at række hånden ud til dem?

    #10
    VampiricEye
    Rusher
    • 3655 Indlæg
    Offline

    Status: Diarré.

    Så det skal nok blive en god jul. Vi må se, hvor mange par underbukser, jeg når igennem.😅

    Nintendo Influencer

    På dansk: https://www.youtube.com/channel/UC-6I6HgrpYjimEpvayLu3Vg

    På engelsk: https://www.youtube.com/channel/UCNNzj5gu0Iolj4vcNIp1IUA

    #11
    LiberNull
    Rusher
    • 481 Indlæg
    Offline

    Alene… af eget valg. Skal bare chille med LotR trilogi og mad.

    Er blevet inviteret ud til et par af mine venners forældre. Men efter min mors død for et par år siden… er lysten til jul helt forsvundet (og jeg var ikke fan forvejen).

    The multiplication of our kind borders on the obscene; the duty to love them, on the preposterous.

    #12
    Bams
    Rusher
    • 352 Indlæg
    Offline

    Totalt kaos i år – men det er ikke julens skyld. Håber I får nogle gode juledage❤️

    #13
    Sloth
    Rusher
    • 15 Indlæg
    Offline

    #9: Ja, det er håbløst at række ud til min familie.

    Jeg har det som #11. Efter jeg mistede min mor for snart 17 år siden, har julen bare ikke været den samme. Jeg kan ikke med min far og de gange jeg har holdt jul med ham, har det endte i et kæmpe skænderi fordi en af os drikker for meget alkohol, og det er ikke blevet bedre, jo ældre han er blevet.

    Jeg ville som sådan gerne have hyggen, men gaveræset siger mig ikke noget mere. Sidste år var jeg hos nogle venner, som på det tidspunkt havde en 4 årig dreng. Han var helt kørt op fra allerede dagen før, og det hjalp ikke der var mange gæster, som kunne have mange gaver med. Han var slet ikke i sig selv, og der skrig, skrål, gråd og vrede længe inden maden blev sat i ovnen.

    Det gider jeg ikke mere. Så jeg ved ikke rigtig hvad mine muligheder er, når angsten samtidig spiller et dejligt puds.

    Jeg ville ønske…

    #14
    Emilsa
    Rusher
    • 1116 Indlæg
    Offline

    #13 – Bliv frivillig på et plejehjem, hold selskab med nogle gamlinge der også er ensomme på julen

    I funkekasset diser funkestyveren med sin dangenak på olmsk saster, for at fakke a kultes - alt mens han byser sin roï oc knup.

    #15
    RabidSquirrelX
    Rusher
    • 575 Indlæg
    Offline

    Jeg er nok lidt af en jule grinch, forældre skilt og ja altid været mærkeligt at skulle skifte hvert år. Med det arbejde jeg har har jeg også kun haft fri jul 50% af tiden de sidste 15 år så det hjælper ikke på det med at have noget “fast” setup. Og det betyder så at jeg hvis jeg skulle skifte mellem min far og mor side så går der 4 år imellem hver gang. så med tiden se sidste mange år har jeg mest holdt jul med min mors side og pga andre ting.
    Næsten alle mine bedste forældre er døde i vinter tiden og har lige begravet min far for 2 dage siden efter at havde fundet ham død meget pludseligt tidligere i december. Jeg har selv fødselsdag i juledagene og det er også noget rod, da det clasher med folks jule frokoster og man ikke rigtig kan lave noget på en helligdag, har tit tænkt på om jeg ikke bare skulle “flytte” det til sommer

    Kæresten er rejst hjem til sin familie da det ikke giver mening at hun bliver hjemme da jeg alligevel har nogle dårlige arbejds dage og hun ser heller ikke sin familie så tit, ca 1 gang om året.
    Jeg gider ikke det gave og syntes også det er noget mærkeligt noget at man får en præcist liste og skal skall man købe det der står.. giv en oplevelse, lad være med at købe et skide gavekort bare tag ud oplev noget med den man giver det til.

    Og den vennekreds vi har er næsten alle nogen der rejser ud af landet før juleaften og tilbage igen en uge inde i januar så
    vores nytårsaftener er rimelig chill.

    #11 LoTR kan jeg være med på og så plejer jeg også at tage HP i juletiden.

    #16
    Nickell
    Moderator
    #0 Trådstarter
    • 1745 Indlæg
    Offline

    #10: Wow, holy shit! Jeg håber, at du klarer den…

    #13: Hmm, det må jo så handle om, at skabe mening i galskaben. Emilsa foreslår faktisk en god ting, Vær frivillig et sted, hvor rammerne er til at holde ud?

    LotR er jeg med på. Jeg fik købt trilogien i forlænget udgave sidste år. Måske skal den på i juledagene? Jeg har aldrig set Sarumans død.

    • Dette svar blev ændret 1 år, 3 måneder siden af Nickell.
    #17
    Sloth
    Rusher
    • 15 Indlæg
    Offline

    #14: Som jeg skriver i #8 er jeg så heldigt udfordret at jeg har angst, rimeligt meget panikangst.

    Jeg havde egentlig noget planlagt allerede i november, men fordi det endte med jeg skulle sidde sammen med en masse fremmede mennesker jeg skulle underholde og være vært for, sprang min angst ud i fuldt flor, og jeg var tæt på at ende på psykiatrisk skadestue igen.

    Jeg er desværre alt for handicappet omkring fremmede mennesker, især hvor det er mig der skal være bannerfører. Jeg ved godt lyder som en dårlig undskyldning, især for folk som ikke selv har oplevet at have angst, men når først ens hjerne spiller puds med ind, så er der ikke særlig meget at gøre.

    #18
    SapowiTz
    Rusher
    • 58 Indlæg
    Offline

    Julefreden er over os.
    Klarede andestegen idag. Den er på køl og skal kun varmes imorgen med lidt andefedt Gaverne er i hus.
    Så skal egentligt kun skralle kartofler imorgen formiddag, lave sovs og brune kartofler imorgen aften og ellers bare nyde dagen med masser af juleøl, vin, portvin og hvad der ellers hører sig til. Elsker julen og den lader igen til at blive bedre end aldrig før!

    #19
    VampiricEye
    Rusher
    • 3655 Indlæg
    Offline

    #16 Jeg har absurd meget luft i maven, men når man ikke ved, om det er fart eller shart, så er det sgu svært at gi’ los.😅 Så det er noget med at holde sig tilstrækkeligt længe, og når det så ikke går længere, så ud på tønden og lufte ud.

    Vi må da håw, det bli’r bedre i morgen.

    Nintendo Influencer

    På dansk: https://www.youtube.com/channel/UC-6I6HgrpYjimEpvayLu3Vg

    På engelsk: https://www.youtube.com/channel/UCNNzj5gu0Iolj4vcNIp1IUA

    #20
    SturmWolfDK
    Rusher
    • 562 Indlæg
    Offline

    Helt klart julefred!

    Har holdt hele ugen fri. Ikke helt enig med chef om hvor meget overarbejde der skulle udbetales inden årets udgang, så jeg sagde blot god jul og godt nytår og smuttede på juleferie 🤗

    Den har stået på lidt rengøring og en masse gaming 🥰

    Igår lavede jeg mad i seks timer, så det meste er preppet til i dag. Jeg står for showet i år, og med julemusik og lidt godt til ganen gik det glimrende – ikke noget der brændte på m.v. 😅

    Alle julegaver blev vanen tro købt allerede i november, så man ikke skal ud i den kødrand.

    Nu skal der bare slappes af hele formiddagen op til middag, og så starter slaget om julen 2022 🪖

    God jul og godt nytår til alle rushere 🎄🎁🎉

    #21
    Nioxic
    Rusher
    • 414 Indlæg
    Offline

    Julen blev planlagt i midten af november:

    min mor, søster og niece kommer hjem til os (vi er 4 her i husstanden)

    Vi fandt ud af hvad hver især skulle sørge for (min mor tog andestegen, min kone stod for risalamanden, jeg stod for saucen til den, osv osv osv)

    og så nu, her den 22. december: jeg får corona, konen har også corona, men er i betydeligt bedring (har haft det siden søndags, men milde symptomer). Så vi dropper “samskudsgildet”, så stod vi uden juleand, uden mandelgave, uden grønt osv osv til julen.

    Så i går, den 23. kom min søster og stjal min søn med ud til en moster og oldemor, for at aflevere en julegave til dem og sige god jul (jeg skulle have været med), så har jeg så hentet ham, og ifbl med det, skulle jeg forbi min mor og aflevere julegaver hos dem, og fik selv nogen med. Så havde min mor tilfældigvis 2 ænder, så vi fik den ene.

    Min søster havde en veninde som lige var kommet hjem fra USA, så vi fik lidt diverse amerikansk slik (som så ender med at blive en mandelgave)

    og vi havde en flæskesteg i køleskabet, som jeg egentlig skulle bruge til en julefrokost den 26. Så selvom den and var meget lille(derfor min mor havde købt 2) så har vi lidt ekstra)

    Det gik pludselig forfærdeligt, men så i går blev en masse ting løst alligevel… men så har jeg sovet så elendigt at jeg undrer mig over at jeg overhovdet kan stå op. min næse har været stoppet med snot ca hver 2. minut hele natten. Jeg er totalt smadret. har brugt natten på at prøve at trække vejret. føler slet ikke jeg har sovet.

    Men børnene er glade, konen er glad og jeg er da også glad, bare træt og syg.

    Det skal nok gå alt sammen.

    God jul til alle

    #22
    Jeppe
    Rusher
    • 359 Indlæg
    Offline

    Her bliver det roligt. Nærmest for roligt.

    Vi bliver mig, hustruen og vores datter på 10. Derudover kommer min svigerfar og svigerfars bror (min kones onkel).

    Onklen er en gammel særling som skal hentes og køres hjem, og som ikke selv kan rejse sig fra en stol eller ret meget andet. Egentligt havde jeg ‘håbet’ at han ville være for dårlig til at komme med, fordi det er udelukkende arbejde. Der er intet socialt i at have ham med. Var han blevet født i dag ville han nok blive diagnosticeret med asberger eller lignende. Der er intet socialt filter, og han har ingen interesse i at høre om vores liv i det hele taget.

    Svigerfar har and, sovs og hjemmelavet rødkål med. Jeg har lavet klar til kartofler, brunede kartofler og dessert. Alt i alt meget roligt. Vores datter glæder sig, men heldigvis på en rolig måde, hvor hun ser frem til hyggen og gaver.

Viser 22 svar - 1 til 22 (af 22 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...