Forside Fora Off-topic Må jeg udleje mit sommerhus til min egen virksomhed?

Currently, there are 0 users and 1 guest visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    Bams
    Rusher
    Offline

    Hej med jer

    Jeg har selvstændig IT-konsulent virksomhed og arbejder fra “hjemmekontoret” ca. 2-3 gange om ugen. Nu er jeg kommet dertil, at jeg har brug for et arbejdssted et andet sted “end hjemme”. Det smelter for meget sammen med arbejdssted og familieliv i samme hus.

    I den forbindelse overvejer jeg, om jeg må “udleje” mit sommerhus til min virksomhed. Og bruge det som kontor. Der er indlagt fiber og det ville være helt optimale faciliteter.

    Både erhvervsøkonomisk og privatøkonomisk ville det give god mening. Erhvervsøkonomisk, fordi jeg kan få mit “eget sted” at drive forretning til få penge. Privatøkonomisk fordi der er et bundfradrag på 43.200 kr, hvilket i praksis ville betyde, at jeg opnår en skattefri lejeindtægt af mit sommerhus.

    Men må man godt bruge sit eget sommerhus til at drive sin virksomhed udfra? Og er der særlige vilkår ift. lejefastsættelse m.m. når man “handler med sig selv”?

    PS. Jeg ved godt, at jeg skal spørge revisoren og ringe til skat. Det har jeg skam også tænkt mig Det er bare rarere at have en lille smule indsigt inden man snakker med fagpersoner om emnet

Viser 6 svar - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #1
    SturmWolfDK
    Rusher
    • 562 Indlæg
    Offline

    Du er ikke den første der får den “ide”, men det er mig bekendt et dokumentationshelvede, og du skal være klar til at give afkald på privat anvendelse af jeres sommerhus. Og særligt svært hvis der er sammenfald mellem ejer (udlejer) og virksomhed/selskab (lejer).

    https://skat.dk/data.aspx?oid=2048577

    “Erhvervsmæssig udlejning af en fritidsbolig kræver tilladelse efter sommerhusloven, og en sådan tilladelse bliver som altovervejende hovedregel ikke givet, hvis en bolig – uanset om boligen ligger i sommerhusområde, byzone eller landszone – udlejes erhvervsmæssigt til ferie/fritidsformål, fx hvis ejeren har fraskrevet sig retten til selv at anvende boligen til ferie/fritidsformål.

    Erhvervsmæssig udlejning af en fritidsbolig kan derfor kun foregå lovligt efter tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.”

    og

    “Som udgangspunkt kræves det for at acceptere, at der skatteretligt er tale om erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed, at
    – ejeren effektivt har fraskrevet sig egen benyttelse af fritidsboligen
    – ejeren kan dokumentere, at fritidsboligen ikke er benytte privat, og
    – udlejningsvirksomheden ud fra en samlet vurdering er erhvervsmæssigt drevet.”

    og

    “Ejeren skal derfor kunne dokumentere, at den fulde og ubegrænsede ret til at disponere over fritidsboligen er overdraget til tredjemand i hele indkomståret. Herudover har ejeren tillige bevisbyrden for, at ejeren ikke har benyttet sommerhuset privat i indkomståret. Bevisbyrden skærpes, hvis ejeren ikke ved kontrakten med tredjemand reelt har fraskrevet sig retten til at benytte fritidsboligen privat.”

    og

    “Efter praksis kan udlejning af en fritidsbolig derfor heller ikke anses for erhvervsmæssig udlejning, hvis en udlejningsaftale med et bureau giver ejeren mulighed for at benytte ejendommen i et omfang, der går ud over, hvad der er nødvendigt til opfyldelse af ejerens forpligtelse til vedligeholdelse af ejendommen. Se TfS 2000, 235 VLR.”

    #2
    Bams
    Rusher
    #0 Trådstarter
    • 353 Indlæg
    Offline

    #1 Hej Sturm. Tak for dit svar. Håbede lidt du var på linjen

    Jeg er ikke interesseret i at drive erhvervsmæssig udlejlning (med de fordele / ulemper) det medfører. I mit tilfælde ønsker jeg stadig at anvende sommerhuset privat(ferier og weekender). Så det er privat udlejling til mit firma i hverdage (2-3 gange om ugen), som jeg er interesset i.

    PS. Som jeg forstår erhvervsmæssig udlejning, så handler det om, at man ønsker at opnå fordele som e.g VSO, men at det netop kræver både juridisk og praktisk afskrivelse af anvendelse.

    • Dette svar blev ændret 1 år, 7 måneder siden af Bams.
    #3
    SturmWolfDK
    Rusher
    • 562 Indlæg
    Offline

    Ah det er bare lige et klik tilbage: https://skat.dk/data.aspx?oid=2048576

    Så giver forespørgselen lidt mere mening – sad og tænkte om du mon havde to sommerhuse evt., og hellere ville leje ét ud erhvervsmæssigt i stedet for til bureau. hvor man risikere at få random mennesker ind der kan ødelægge inventar m.v.

    #4
    hausner
    Moderator
    • 699 Indlæg
    Offline

    Crazy at man rent faktisk har indført at man skal kunne dokumentere at noget IKKE er sket.
    eks. “Ejeren kan dokumentere, at fritidsboligen ikke er benytte privat,…. ”

    Det kan jo ikke lade sig gøre. Det er lidt som om de siger “Drop det. Vi kommer 100% efter dig hvis du prøver at gøre det alligevel”

    #5
    SturmWolfDK
    Rusher
    • 562 Indlæg
    Offline

    #4
    Derfor det er et helvede.

    Endda også tilsidesat mig bekendt på trods af dok., fordi forholdet ud fra samlet vurdering ikke kunne anses for erhvervsmæssigt 👀

    #6
    Cancerman
    Head Rusher
    • 3050 Indlæg
    Offline

    #4 Velkommen til den danske skattelovgivning.

    #0 Som Sturm også siger, så tror jeg du bevæger dig ud i et dokumentationshelvede. Du skal være opmærksom på, at skats tilgang til alt er “vi har altid ret”

    Du kan ende med at bruge uanede mængder tid/penge på, at rode dig ud af sådan en sag – skat er kolde i røven.

    Ikke at jeg er revisor eller skatteekspert, men jeg ville aldrig gå den vej (er også selvstændig)
    Det er lige præcis sådan en sag hvor skat ville elske og voldkneppe dig og de skal ikke bevise du er skyldig – du skal bevise du er Uskyldig.

    Du kunne måske gøre det, at du opretter et P-nummer i sommerhuset og så kan du trække noget af el og varme fra i firmaet. (men check med nogen ser ved mere)

    Men at lave en model hvor du mere eller mindre direkte funneller penge fra firmaet skattefrit ned i egen lomme – uha, det vil de elske at grave i.

Viser 6 svar - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...