Forside Fora Off-topic En underlig eftermiddag

  • Dette emne har 11 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 2 år siden af Jacques.
Currently, there are 0 users and 1 guest visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    Kenkari
    Moderator
    Offline

    Hey

    Jeg vil godt fortælle en historie om hvordan en eftermiddag kan udvikle sig til en surrealistisk oplevelse.

    Jeg bor i en typisk dansk opgang, midt i ingenting, hvor der sjældent sker noget. Vi ser ikke politiet og ambulancer er en voldsom sjældenhed, og som regel tilkaldt uden hyl og lys.

    Men denne eftermiddag skulle det hele vende sig på en tallerken. Lad mig fortælle.

    Jeg havde lige taget en lur, da det ringer på hoveddøren nede ved gaden. Det var Politiet der gerne ville ind i opgangen. Jeg kunne høre de bare havde ringet på alle i opgangen, da de hurtigt blev buzzet ind. Jeg skynder mig i noget tøj og åbner min egen dør, for at finde ud af hvad der sker.

    De kommer dog ikke op til mig, men i en lejlighed under mig, hvor de er MEGET ihærdige for at få kontakt med beboeren inde på den anden side. Jeg kan høre, gennem samtale mellem politiet og en tredie part, at beboeren har misset nogle aftaler, og ikke har ladet høre fra sig siden dagen før, og man er meget bekymret for at der ligger en død person inde på den anden side.

    Politiet forsøger stadig meget ihærdigt at banke på døren, men der sker ikke noget. De vil dog ikke sparke døren ind, men ringe efter en låsesmed og går udenfor for at vente på denne låsesmed. I mellemtiden kan jeg høre omme på den anden side af bygningen at politiet er omme for at kigge ind ad vinduerne for og se om de kunne se noget. Uden held.

    Der går en times tid inden låsesmeden kommer, som får døren op og Politiet kommer ind i lejligheden, hvor de finder beboeren liggende livløst. De forsøger førstehjælp, mens der bliver tilkaldt en ambulance og lægebil. Der går ikke mange minutter før en ambulance kommer til med hyl og lys og lægebilen kommer til kort tid efter, men han bliver erklæret død forholdsvist hurtigt. Ambulance og lægebil kører igen, og en vogn fra beredskabsstyrelsen kommer kort tid efter, for at afhente beboeren.

    Grunden til jeg skriver denne historie, er egentlig for at få den lidt på afstand. Den er siddet i mit hoved et par dage nu. Det hele var så surrealistisk. Der sker aldrig noget her hos os i vores forening eller område, og så lige pludselig. Bum, i samme opgang og lige neden under mig, sker der noget.

    Morale? Ja, den må i næsten udlede selv. Jeg ville bare gerne fortælle denne historie.

    "Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

Viser 11 svar - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #1
    NightBreaker
    Moderator
    • 1440 Indlæg
    Offline

    Vildere dag. Er altid godt at komme af med noget, og få det lidt på afstand.

    Vi vores lille andedam, har det været en rolig dag. Kun afbrudt af lidt sne.

    #2
    Canis_lupus
    Rusher
    • 766 Indlæg
    Offline

    Hvor gammel var personen som døde?

    #3
    Kenkari
    Moderator
    #0 Trådstarter
    • 2739 Indlæg
    Offline

    #2: Yngre middelaldrende vil jeg sige. Jeg ved det ikke med sikkerhed

    "Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

    #4
    Canis_lupus
    Rusher
    • 766 Indlæg
    Offline

    Øv, trist.. må personen hvile i fred.

    • Dette svar blev ændret 2 år siden af Canis_lupus.
    #5
    Anathema
    Rusher
    • 37 Indlæg
    Offline

    Tænk hvad den time kunne have gjort af forskel. Slap indsats af politiet hvis man har mistanke om en livstruende situation

    #6
    Kenkari
    Moderator
    #0 Trådstarter
    • 2739 Indlæg
    Offline

    #5: Jeg tror ikke den times tid ekstra havde gjort nogen forskel. Angiveligt havde beboeren ligget siden om natten. (Ja, der er utroligt lydt i vores opgang, og når læge, ambulancefolk, politi og trediepart står i opgangen og snakker om hvad der sker, så kan alle i opgangen høre det)

    "Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

    #7
    Stormtrooper
    Rusher
    • 201 Indlæg
    Offline

    Jeg må nu også stemme i og erklære mig enig i, at det virker lidt underligt, at politiet ikke blæser døren ned, når de har mistanke om, at der ligger en livløs person i lejligheden. Især når de virker så ivrige efter at få fat i vedkommende.

    Håber at du snart kommer dig over oplevelsen

    #8
    Schalde
    Rusher
    • 880 Indlæg
    Offline

    Vildt nok hvil i fred til personen.

    Var det aldrig en du havde mødt, hilst eller haft noget med??

    #9
    Kenkari
    Moderator
    #0 Trådstarter
    • 2739 Indlæg
    Offline

    Jeg må nu også stemme i og erklære mig enig i, at det virker lidt underligt, at politiet ikke blæser døren ned, når de har mistanke om, at der ligger en livløs person i lejligheden.

    Der var snak om det, mens de ventede på låsesmeden, men fordi de ikke var sikre på om vedkommende lå derinde eller ej, fordi der var usikkerhed på, om vedkommende var et andet sted, så ventede de på låsemseden.

    Jeg havde også, i bagklogskabens klare lys, set, at de bare havde sat en fod til låsen, og så havde taget den med en erstatning bagefter. Men, so be it.

    Var det aldrig en du havde mødt, hilst eller haft noget med??

    Forholdsvis ny i opgangen, så havde kun lige hilst et par gange i opgangen. Men, det er det, at det kommer så tæt på, der lige pludselig får en til at tænke. “Tag den nu lige hvis din far eller mor ringer, og du ikke lige gider i dag”

    "Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

    #10
    Jeppe
    Rusher
    • 360 Indlæg
    Offline

    Jeg bor (og er i bestyrelsen) i en andelsboligforening med 300 lejligheder, og vi har efterhånden prøvet dét scenarie et par gange gennem årene. Primært fordi her gennem tiden har boet mange ældre personer.

    Det er svært at vurdere om politiet skal smadre en dør for at komme ind i lejligheden. Det er altid nemt at være bagklog, men jeg vælger at tro på at de har gjort det de vurderede var mest rigtigt i situationen.

    #11
    Jacques
    Rusher
    • 554 Indlæg
    Offline

    Ja, så sker der da lidt lige pludselig.

    Her hos mig i kbh er jeg (desværre) vant til politi, der ofte stormer opgangen overfor iklædt kampuniform og automatvåben. Det intensiverede, efter at to teenagedrenge for øjnene af mig sidste år forsøgte at likvidere en tredje knægt ude på gaden med pistoler. Højlys dag. Fuldstændigt sindssygt. Jeg blev pludselig helt utroligt meget i tvivl om hvorvidt, jeg skulle flytte. Men så blev jeg stædig og vred over deres ulækre og afstumpede opførsel og besluttede mig for, at de psykopater ikke skulle fordrive mig. Fuck dem. Jeg bliver. Ikke desto mindre kunne jeg rigtigt godt tænke mig at være den oplevelse foruden.

    Bye with a warmly hugs

Viser 11 svar - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...