Klumme: Er FIFA-serien ramt af metaltræthed?

Aktualiteten er til at overse, da FIFA 21 efterhånden har været på markedet siden oktober. Men efter jeg faldt over et par forskellige artikler, så rumsterer der stadig en tanke hos mig; hvordan kan en spilserie overleve så lang tid ved stort set at levere det samme spil i ny indpakning år for år?

FIFA 21 har for tiden overraskende lave Metacritic-tal blandet brugere af spillet – 0,8 ud af 10. Så lavt har jeg aldrig set en større spilserie, men spillets fans har enten vendt sig mod serien, eller også er de holdt op med at forsvare den. Spillet blev anmeldt acceptabelt af verdens spilmedier, så kerne-gameplayet formodes at være intakt. Spillets formel har ikke ændret sig dramatisk i mange år, hvor der er småjusteringer og opdateringer af spillere, trænere og deres klubber.

Spillet har sat salgsrekord her i corona-tid, hvor det har været EA’s guldkalv. Samlet set har serien solgt mere end 300 mio. spil siden 1993, hvilket gør det til den bedst sælgende spilserie i historien. Jeg formoder, at mange køber det pr. automatik grundet gode minder fra barndommen i ungdomsklubberne. I de tidlige dage var det da også en oplagt kandidat til konsolhygge med kammeraterne, når de sad fysisk i din stue. Blandt mine elever er det endda en nødvendighed, da der ofte eksisterer en stærk fodboldkultur i klasserne, og derfor overføres det til deres gaming, selvom jeg gør mit ypperste for at præsentere mine elever for mange andre spilgenrer.

Mange spil kører egentlig på de samme skabeloner udformet af få pionerer. Men modsat sportstitlerne, så kan andre genrer (såsom FPS-spil) udforme et narrativ, som giver en anden oplevelse. EA Sports prøvede at inkorporere først The Journey og sidenhen Volta i FIFA, men alligvel er gamerne ret så skuffede jvf. Metacritics. “Mere af det samme,” kan man læse i kommentarerne. Meget få træder frem for at forsvare kritikken.

Ovenstående bringer mig til dette dilemma; Hvad skal man dog stille op med FIFA? Det er mere af det samme år for år. Forlægget er en sport, som reelt handler om 22 mand og én bold. Konkurrenceelementet er nok det, som lokker dankortet op af muldvarpen år efter år, for folk emigrerer som lemminger til årets nyeste installation i serien, og efterlader dermed en ét år gammel (men fungerende) sportstitel. Du kan stadig finde modstandere online, men hvis dine kammerater er rykket, så vil du ikke stå tilbage alene.

Personligt så jeg gerne én grundplatform, hvor man tilkøbte sæsoner. Grundspillet kan opgraderes løbende, mens man hver år tilkøber sig den nye sæson, men stadig med mulighed for at gå tilbage til forrige sæsoner. Jeg tror ikke, at FIFA 22 kommer til at sælge i lige så store tal, når vi ikke længere skal isolere og distancere os, og det vil tvinge EA til at tænke anderledes inden for få år.

Måske er jeg bare blevet for gammel, og denne klumme udspringer af det faktum og afmagt over, at jeg aldrig har været særligt god til FIFA trods mange ihærdige forsøg. Men det er interessant rent branchemæssigt, at utilfredsheden er så stor, hvilket EA umuligt kan sidde overhørigt.