- Dette emne har 11 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 2 år, 7 måneder siden af Jacques.
-
Emne
-
Hey
Jeg vil godt fortælle en historie om hvordan en eftermiddag kan udvikle sig til en surrealistisk oplevelse.
Jeg bor i en typisk dansk opgang, midt i ingenting, hvor der sjældent sker noget. Vi ser ikke politiet og ambulancer er en voldsom sjældenhed, og som regel tilkaldt uden hyl og lys.
Men denne eftermiddag skulle det hele vende sig på en tallerken. Lad mig fortælle.
Jeg havde lige taget en lur, da det ringer på hoveddøren nede ved gaden. Det var Politiet der gerne ville ind i opgangen. Jeg kunne høre de bare havde ringet på alle i opgangen, da de hurtigt blev buzzet ind. Jeg skynder mig i noget tøj og åbner min egen dør, for at finde ud af hvad der sker.
De kommer dog ikke op til mig, men i en lejlighed under mig, hvor de er MEGET ihærdige for at få kontakt med beboeren inde på den anden side. Jeg kan høre, gennem samtale mellem politiet og en tredie part, at beboeren har misset nogle aftaler, og ikke har ladet høre fra sig siden dagen før, og man er meget bekymret for at der ligger en død person inde på den anden side.
Politiet forsøger stadig meget ihærdigt at banke på døren, men der sker ikke noget. De vil dog ikke sparke døren ind, men ringe efter en låsesmed og går udenfor for at vente på denne låsesmed. I mellemtiden kan jeg høre omme på den anden side af bygningen at politiet er omme for at kigge ind ad vinduerne for og se om de kunne se noget. Uden held.
Der går en times tid inden låsesmeden kommer, som får døren op og Politiet kommer ind i lejligheden, hvor de finder beboeren liggende livløst. De forsøger førstehjælp, mens der bliver tilkaldt en ambulance og lægebil. Der går ikke mange minutter før en ambulance kommer til med hyl og lys og lægebilen kommer til kort tid efter, men han bliver erklæret død forholdsvist hurtigt. Ambulance og lægebil kører igen, og en vogn fra beredskabsstyrelsen kommer kort tid efter, for at afhente beboeren.
Grunden til jeg skriver denne historie, er egentlig for at få den lidt på afstand. Den er siddet i mit hoved et par dage nu. Det hele var så surrealistisk. Der sker aldrig noget her hos os i vores forening eller område, og så lige pludselig. Bum, i samme opgang og lige neden under mig, sker der noget.
Morale? Ja, den må i næsten udlede selv. Jeg ville bare gerne fortælle denne historie.
"Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"
- Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...