God of War PC er blevet til grundet pres fra ansatte

Sony Santa Monica creative director Cory Barlog har taget bladet en anelse fra munden, hvad angår den nylige PC port af God of War. Indtil videre har vi fået flere Sony titler såsom Horizon Zero Dawn og Days Gone at mæske os i på PC. Men nu er, vil nogle nok mene, den helt store franchise altså også flyttet med over. Og ifølge altid grundige Digital Foundry, så er det en port, der er værd at bruge tid på.

Sony har ikke selv været drivkraften bag disse ports. Det har derimod firmaets ansatte ude i studierne. Der har ganske enkelt været så stort pres for at få det til at ske, at Sony til sidst har bukket under og tilladt det. Og gøres det ordentligt, hvilket de ser ud til at have godt tag på, så vil gamerne også tage godt imod det.

Et argument imod PC ports, set fra Sony’s perspektiv, kunne være at gamerne ville flytte med over på PC, og dermed droppe PlayStation. Men er det egentlig tilfældet? Undertegnede er ikke bekendt med undersøgelser, der underbygger, at dette er sket, eller skulle ske, i en størrelsesorden, der vil skade Sony’s brand. Snarere vil der i højere grad være tale om mersalg. Og så længe kvaliteten på PC holdes i top for de officielle Sony titler, så kan det blive en stor fjer i hatten for begge lejre.

Microsoft har stor success med modellen via deres PC Game Pass (tidligere kaldet XBox Game Pass på PC). Det har måske også vejet på Sony’s vægtskål, at Microsoft har haft mere eller mindre eneret på modellen. Sony mangler ganske enkelt et modsvar. Det gør de stadig, men disse ports er et skridt i den rigtige retning.
Nu har Microsoft naturligvis også en ekstra aktie i PC-platformen i og med de sælger Windows licenser. Så det er måske en tilsnigelse af lave én-til-én sammenligning med Sony’s situation.

Rusherne har naturligvis lagt mærke til den nylige God of War udgivelse.

Forside Fora God of War PC er blevet til grundet pres fra ansatte

Currently, there are 0 users and 0 guests visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    ElSenator
    Rusher
    Offline

    Sony Santa Monica creative director Cory Barlog har taget bladet en anelse fra munden, hvad angår den nylige PC port af God of War. Indtil videre har
    [Læs hele nyheden her: God of War PC er blevet til grundet pres fra ansatte]

Viser 9 svar - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #1
    Elocon
    Rusher
    • 263 Indlæg
    Offline

    Tror heller ikke at det påvirker Ps5 salgs tal hvis spillene alligevel først bliver udgivet til pc 3-4 år efter ps versionen.

    • Dette svar blev ændret 2 år, 11 måneder siden af Elocon.
    #2
    -dut-
    Rusher
    • 1293 Indlæg
    Offline

    #1 helt enig.

    #3
    Schalde
    Rusher
    • 913 Indlæg
    Offline

    Jeg spiller alle de store singleplayer titler på PS4/PS5 det er bare så meget bedre at læne sig tilbage og nyde det i sofaen på sin 55+ TV.

    Har så de mindre spil på PC mens jeg chiller twitch o-l

    Vil aldrig vente 3-4 år med at game feks GoW og Horizon FW på PC.

    #4
    ElSenator
    Rusher
    #0 Trådstarter
    • 579 Indlæg
    Offline

    #1, Nej jeg tror også der går nogen tid før vi får simultanudgivelser at se. Fordelen ved at branchen rent teknisk er stagneret (der er kun sket meget lidt siden 2013’ish) er, at det ikke gør så meget, at der går 3-4 år før vi får disse udgivelser på PC. Den største forskel er nok raytracing og måske teksturer i højere opløsning. Derudover er et bare at skrue alt op på 11 på PC versionen, med draw distance osv.

    #6
    Elocon
    Rusher
    • 263 Indlæg
    Offline

    Jeg spiller alle de store singleplayer titler på PS4/PS5 det er bare så meget bedre at læne sig tilbage og nyde det i sofaen på sin 55+ TV.

    Det kan man da også gøre på en pc 🙂

    #6
    NoFaith
    Rusher
    • 297 Indlæg
    Offline

    MS har bevist man godt kan have konsoller og PC releases på samme tid og det kan betale sig.

    Sony tænker bare super gammeldags, og at spil udkommer flere år efter til PC bliver en mindre og mindre holdbar model da grafikken og spilbranchen rykker hurtigere og hurtigere fremad, det vil føles som at spille noget gammel outdated lort hvis først man får det 3 år efter.

    Jeg håber og tror og drømmer om at Sony vågner op og lugter til potentialet og kigger hvad konkurrenten gør, især nu hvor de ikke kan få deres konsoller ud til deres kunder, så ligger den da LIGE til højreskøjten at udgive digitalt til PC platformen, ikke i stedet for men ud over. 🙂

    Så længe de sælger 1 spil pr. bruger er det da totalt ligegyldigt om det er på den ene eller anden platform, men konsol + pc gør bare at brugerbasen sammenlagt er MEGET større.

    #7
    NoFaith
    Rusher
    • 297 Indlæg
    Offline

    Det er i øvrigt meget morsomt at Kratos krammer en Gaming PC. 😀

    Lod faktisk først mærke til det anden gang hehe.

    #8
    Nickell
    Moderator
    • 1853 Indlæg
    Offline

    God of War Ragnarök er ude til PC. 190 GB og 4070 for at køre i 4K 60FPS. Yikes…

    https://www.gamereactor.dk/god-of-war-ragnarok-er-ude-nu-pa-pc-1390603/

    • Dette svar blev ændret 2 måneder, 4 uger siden af Nickell.
    #9
    Cancerman
    Head Rusher
    • 3454 Indlæg
    Offline

    #8 Ej, ikke nu. Det har simpelthen ikke tid til 🙁

Viser 9 svar - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...