Microsoft bringer 20 Bethesda-spil til Xbox

Microsoft fyrer op for kedlerne, efter at opkøbet af Bethesda endeligt blev godkendt af konkurrencemyndigheden i EU for nylig. Med ejerskabet over en række klassiske spilserier, så åbner Microsoft nu op for godteposen med 20 Bethesda-spil på Xbox og PC, samt lidt gaming gennem Cloud på mobilen.

De 20 spil er ikke alle udpræget nye i hverken Game Pass eller på Xbox, men der er flere klassikere, som ikke før har været tilgængelige, heriblandt et af undertegnedes favorit spil: Elder Scrolls III – Morrowind. Derudover får den samlede Doom-portefølje plads på den virtuelle spilhylde med Doom, Doom II, Doom 64, Doom 3 og selvfølgelig Doom (2016) og Doom Eternal, selvom de sidste to har været i Game Pass siden efteråret.

Microsoft er desuden ret vævende omkring deres intentioner med Bethesda. De forventer, at Xbox-versionen af fremtidige spil vil være den bedste udgave i konsolregi, men samtidig vil de honorere de eksklusivaftaler med PlayStation, som er blevet indgået i sin tid. Derudover skal de store investering jo også tjenes ind igen, hvorfor de ikke kan være kræsne med deres udgivelser. Mange spekulerer, mens Microsoft mangler at melde endeligt ud, hvad der sker med f.eks. det kommende Starfield, Elder Scrolls VI og muligvis også et nyt Doom.

Denne nyhed blev oprindelig skrevet på Xgamer.dk

Forside Fora Microsoft bringer 20 Bethesda-spil til Xbox

Tagget: ,

Currently, there are 0 users and 0 guests visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    Nickell
    Moderator
    Offline

    Microsoft fyrer op for kedlerne, efter at opkøbet af Bethesda endeligt blev godkendt af konkurrencemyndigheden i EU for nylig. Med ejerskabet over en
    [Læs hele nyheden her: Microsoft bringer 20 Bethesda-spil til Xbox]

Viser 4 svar - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #1
    Molkar
    Rusher
    • 115 Indlæg
    Offline

    Håber ikke at de piller for meget ved deres spiludvikling 🙂
    Sad selv lige og læste en gennemgang af Bethesdas største titler;

    https://www.pcgamer.com/bethesda-important-games/

    Det må utvivlsomt være mit yndlings spil studie, antallet af timer jeg har brugt på de spil er skræmmende..

    #2
    kasperkaal
    Rusher
    • 115 Indlæg
    Offline

    Jeg synes egentlig Phil Spencer var ret klar i spyttet. Fremtidige spil, som der ikke er kontraktuelle bindinger ved, kommer kun til Xbox-platforme.

    #3
    maestro
    Rusher
    • 111 Indlæg
    Offline

    #2 Ja bortset fra at det er platforme der tilbyder Game Pass. Sjovt at se debatten omkring, om det kan få Sony til at adoptere det. MS har længe haft et lavvande med eksklusive titler, det er nu løst.

    #4
    kasperkaal
    Rusher
    • 115 Indlæg
    Offline

    #3: Ja, det er mere præcist at sige.

Viser 4 svar - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...