Forside Fora Politik/Samfund Omskæring af børn Svar til: Omskæring af børn

#47
zyDocx
Rusher
  • 223 Indlæg
Offline

Som udgangspunkt går jeg ind for religionsfrihed, samt retten til at praktisere den trosretning som man måtte have lyst til. Jeg mener dog at denne ret bortfalder i det øjeblik at ens trosretning / tolkning medfører en adfærd hvor man forsøger at overrule andres menneskers frie valg. For mit vedkommende må religiøse mennesker få folk til at skære sig lige så tosset de vil i deres tissemand – hvis de måtte ønske dette – så længe de blot selv er i stand til at træffe beslutningen og er gamle nok til selv at forstå hvilke konsekvenser handlingen kan medføre. Ift. at skære børn i tissemanden, så er det IMO et stort no-go, jf. at børn bliver påtvunget et valg, fordi deres forældre tilfældigvis har en overbevisning.

Det er vel samme princip – blot i en markant mere alvorlig drejning – der netop gør at de fleste tager afstand fra fx ISIS og tilsvarende religiøse grupper. Grupper som pga deres religiøse trosretning/tolkning mener at de – i guds navn – har ret til at slå folk ihjel, skære deres lemmer af, osv. Som jeg ser det befinder vi os på nøjagtig samme spektrum, blot i den “milde afdeling”. Det er jo “kun” forhud og ikke arme og ben… Principielt mener jeg dog ikke at det er rimeligt overhovedet at bevæge sig på dette spektrum, eftersom det netop betyder at andre individer “skal betale prisen” for ens religiøse overbevisning.

Så herfra mener jeg at religiøs motiveret omskæring bør forbydes. Det er ikke rimeligt at skære børn i tissemanden, fordi man måtte have en usynlig ven.

http://konsolting.blogspot.com/