Forside Fora Off-topic Udskamning af AI-brugere

  • Dette emne har 19 svar og 11 stemmer, og blev senest opdateret for 13 minuter siden af Deadlights.
Currently, there are 0 users and 2 guests visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    Chrism
    Rusher
    Offline

    Jeg har et etisk/moralsk spørgsmål, som jeg håber Rusher-panelet kan hjælpe mig med:

    Må man udskamme firmaer/virksomheder som bruger AI til at generere sit grafiske materiale/visuelle udtryk med henblik på promovering/reklame?

    Og med “udskamme” mener jeg “efterlade hånlige og spydige kommentarer på Facebookopslag omhandlende manglende respekt for menneskelig arbejdskraft og det kunstneriske håndværk”.

    Det grinder mine gears noget så grusomt når jeg ser det!

    (Alle er velkomne til at med- og modrante.)

Viser 19 svar - 1 til 19 (af 19 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #1
    -dut-
    Rusher
    • 1298 Indlæg
    Offline

    Er der nogen som forhindrer dig i at gøre det?

    #2
    Kenkari
    Moderator
    • 3349 Indlæg
    Offline

    Det er jo din egen moralske tilstand du skal spørge. Hvis du mener du kan tillade det, giv den gas

    "Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

    #3
    Chrism
    Rusher
    #0 Trådstarter
    • 160 Indlæg
    Offline

    Er der nogen som forhindrer dig i at gøre det?

    Ingen.

    Det er jo din egen moralske tilstand du skal spørge. Hvis du mener du kan tillade det, giv den gas

    Mit dilemma omhandler mest små opstarts- og iværksættervirksomheder. Jeg kan egentlig godt sympatisere med at al begyndelse er svær og at en flyvende start på sociale medier med noget grafisk materiale er bidende nødvendigt for at markere sig, men når det gøres på tydelig bekostning af visuelle artister som kæmper samme kamp for at komme frem i køen, så krymper mine sko betragteligt. Jeg ser især musikere benytte sig af AI til at generere grafik til musikudgivelser, og hykleriet i det ene kreative fag som pisser op og ned af ryggen på et andet kreativt fag giver mig lyst til at udskamme disse AI-misbrugere på den grove klinge.

    Men det kan også være jeg overtænker det og at det i virkeligheden ikke er så slemt, men det tror jeg jeg synes det er… ik’?

    #4
    Emilsa
    Rusher
    • 1213 Indlæg
    Offline

    #0 Ja, hvis man kan se det er det jo dårligt “håndværk”

    I funkekasset diser funkestyveren med sin dangenak på olmsk saster, for at fakke a kultes - alt mens han byser sin roï oc knup.

    #5
    Kenkari
    Moderator
    • 3349 Indlæg
    Offline

    #3_ Det er vel en måde at skære hjørner. Der er ikke mange penge i musikverdenen, og du skal enten have en rig onkel eller hvae kassen selv, for at kunne betale for en designer til at lave ting. Mange, især i metal verdenen, er det meget med, folk der kender nogle der kender nogle

    "Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

    #6
    Emilsa
    Rusher
    • 1213 Indlæg
    Offline

    Men det kan også være jeg overtænker det og at det i virkeligheden ikke er så slemt, men det tror jeg jeg synes det er… ik’?

    Da man industrialiserede udryddede man en masse håndværk, fordi man kunne erstatte smededene, sætte en ufaglært til at væve osv.

    Det har på sinvis været godt, men det har også ødelagt meget.. og det har skabt vores klimakrise.

    Nu industrialiserer man de abstrakt-kreative fag (og i øvrigt en masse kontorarbejde) med AI hvormed færre hænder kan lave enormt meget mere arbejde end de mange hænder kunne førhen. Og behovet for energi stiger ekspontielt i den sammenhæng, så der bliver sat turbo på klimabelastningen.

    Det er den samme process der gentager sig igen, bare i et ekstremt omfang.

    Vi skaber fremskridt der overflødiggør os selv og sætter ild på kloden som en bivirkning.

    Altsammen fordi der er et behov for at øge profit gennem effektiviseringer der reducerer udgiften til lønarbejde.

    I funkekasset diser funkestyveren med sin dangenak på olmsk saster, for at fakke a kultes - alt mens han byser sin roï oc knup.

    #7
    StiX
    Rusher
    • 248 Indlæg
    Offline

    Hvis et arbejde kan laves ligeså godt af en maskine, så er der intet i vejen for at gøre brug af den…

    At beklage sig over at det koster arbejdspladser, er et dårligt argument. Skulle det være gældende burde man fortsat høste marker med håndkraft i stedet for mejetærsker.

    Jeg kan da godt se at det er sur røv at man har dygtiggjort sig inden for fag som bliver overtaget, men sådan har teknologisk fremskridt nu engang altid været.

    #8
    Birdm
    Rusher
    • 168 Indlæg
    Offline

    Er på samme side som de fleste her, AI er kommet for at blive
    Jeg vil også mene at en kunstner/kreativt menneske der magter at bruge ai i kombination med deres evner står stærkt stadig

    Der vil også stadig være plads til nogle af de allerdygtigste folk der laver ting traditionelt fra bunden af, men nok mest til dem med for mange penge

    #9
    zybr
    Rusher
    • 108 Indlæg
    Offline

    Nu er Facebook nok næppe en god reference for niveauet af hånlige onde kommentearer. Der er jo mere af den slags der end noget andet sted, men ok.

    ontopic:
    AI er kommet for at blive. Det er et værktøj jeg også bla. bruger på arbejde(kodning). Det vil helt sikkert gør nogle mennesker arbejdsløse og det vil de selvsamme mennesker brokke sig over. Da Vaskemaskinen blev opfundet har der helt sikkert også siddet en million skingre vaskekoner og hylet op.

    Jeg synes det er fedt at se hvad der bliver lavet. Det er lidt det vilde vesten med AI lige nu, men det er også det sejeste stadie. Man ser folk prøve alt muligt i alle mulige retninger, det skal de ikke svines for.

    Personligt glæder jeg mig til at få RIGTIG AI i spil, det har jeg savnet siden 1980erne da jeg startede med at spille spil for første gang…

    Dem der dog skal svines er dem der:
    1: -Ikke længere kan formulere en forum post, men istedet laver een sætning som “Dette siger chatgpt:” -og så en copy-pasted wall of text.

    2: -laver alt det deepfake lort osv. for at pushe politiske dagsordner og udføre diverse hybridangreb

    • Dette svar blev ændret 1 dag, 12 timer siden af zybr.
    #10
    Chrism
    Rusher
    #0 Trådstarter
    • 160 Indlæg
    Offline

    Jeg kan godt fornemme at min harme mod reklamer med AI-indhold er noget jeg har for mig selv, og jeg køber helt klart argumenterne om at vi er vidne til de spæde stadier af AI’s indtræden i vores hverdag.

    Jeg vil se om jeg kan regulere min vrede til en følelse af nostalgisk melankoli. Grafikere, musikere, fotografer, designere o.lign. er ved at uddø, og sådan må det være. Som et lille oprør kan jeg jo blot beslutte mig for ikke at benytte virksomheder der benytter sig af den praksis… indtil videre.

    #11
    Emilsa
    Rusher
    • 1213 Indlæg
    Offline

    #10 – Jeg tror de fleste er vrede, fordi det er en masse levebrød der forsvinder og de sociale medier flyder over med chatbots, falske profiler, AI generet indhold med AI generet grafik/falske billeder. Etc etc. Dead Internet Theory holder stik

    Der er bare ikke noget at gøre ved det, for det reducerer omkostningerne for virksomheder, og vi har en økonomi der forudsætter kapitalkoncentration og evig vækst.

    Nu siger du spædestart. Det er forbavsende så hurtigt det er blevet implementeret alle steder AI generet indhold er overalt. Det kan være det selvregulerer, kan man ikke skaffe nok indtægter til alle de hænder der bliver ledige, så styrter økonomierne fordi der ikke er nok til at forbruge. Og så kan det være vi endelig kan komme igang med at se på hvordan et samfund der ikke behøver vækst for at hænge sammen kan se ud. Et naivt håb…

    I funkekasset diser funkestyveren med sin dangenak på olmsk saster, for at fakke a kultes - alt mens han byser sin roï oc knup.

    #12
    Deadlights
    Rusher
    • 1341 Indlæg
    Offline

    #10 Jeg ser det ofte online, så du er bestemt ikke den eneste. På min arbejdsplads har der også været ønske om at bruge f.eks. billedgenerering til hurtigt at lave nogle stock images til diverse brug, hvor jeg har nævnt en ulempe kan være at vække harme blandt folk. Der fik jeg også indtryk af, jeg var den eneste, der kendte til AI-harmen, da mine medarbejdere virkede helt uforstående. Så det er svært for mig at vurdere, hvor udbredt AI-harmen reelt er.

    • Dette svar blev ændret 23 timer, 42 minuter siden af Deadlights.
    #13
    Ghidora
    Rusher
    • 1345 Indlæg
    Offline

    Skal man så heller ikke benytte robotter i industrien? det er jo pisse synd for alle de mennesker der mister deres arbejde?

    Det er en naturlig udvikling der er ved at ske, om man syntes om det eller ej!

    At eller andet reklamebureau mister omsætning det rør mig sku ikke!

    Hvis en kunster syntes AI er kreativt nok til deres eget album cover, så er det jo deres beslutning?

    GL & HF

    #14
    Emilsa
    Rusher
    • 1213 Indlæg
    Offline

    #13 – Det er ikke reklamebureauerne der midster penge på det her, de sparer et helt lag af eksperter væk ved at automatisere med AI. De kan ligepludselig nøjes med en copywriter der sidder og proofreader en masse genererede tekster, frem for at have en håndfuld tekstforfattere ansat… etc etc.

    #12 – Det har jeg brugt meget tid på at forklare mine chefer, det med at man ikke bare tage en masse AI apps og så sætte dem til at gå Brrrrrr, men at man lige skal have et menneske ind over og rette til og dobbelttjekke og fjerne al uncanny valley.

    AI bliver solgt meget som redskaber der giver de små virksomheder en fordel. Men det er de små virksomheder der måske ikke lige har budgetterne til at gå deres genererede content onrdetlig efter i sømmene, eller bruger det lidt for bemærkelsesværdigt liberalt fordi dem der sidder med opgaven har 30 forskellige kasketter.

    Men større virksomheder kan måske spare 2 ud af 3 grafikere, 2 ud af tre tekstforfattere etc. og så losse besparelsen over i tilstedeværelse på platforme.

    I funkekasset diser funkestyveren med sin dangenak på olmsk saster, for at fakke a kultes - alt mens han byser sin roï oc knup.

    #15
    Deadlights
    Rusher
    • 1341 Indlæg
    Offline

    #13 Der har sikkert også være modstand mod samlebånd/robotter mv. i sin tid med samme begrundelse.

    En ekstra dimension med AI-producerede værker kan måske være at kunst er noget, nogle mennesker opfattes som en ting, kun mennesker bør kunne. Og så kan det være afskyvækkende at se en computer producere hurtig og billig kunst, fordi det kan opfattes som berøverende af menneskets unikhed. Hidtil er maskinel automatik jo noget, der typisk er god til at gentage en kedelig bevægelse eller beregning mange gange i træk.

    Dertil har AI-kunst også en tendens til at være noget ragelse. I hvert fald indtil videre.

    • Dette svar blev ændret 22 timer, 50 minuter siden af Deadlights.
    #16
    hausner
    Moderator
    • 863 Indlæg
    Offline

    @Deadlights – Jeg tror bestemt du rammer en nerve i modstanden lige der.

    #17
    Emilsa
    Rusher
    • 1213 Indlæg
    Offline

    #15 – Det er jo ikke fordi ting der før var skabt gennem håndværk og sidenhen industrialiseret og effektiviseret ikke for 200 år siden kunne bære præg af at være deciderede kunstværker. Det er bare fordi vi har en snoppet og overintellektualiseret ide om hvad kunst er der ringeagter håndens gerning. Jeg kommer meget på et slot, og det har nogle helt ekstremt flotte smedejernsgelændre der har taget nogen årtier at lære at lave, oppe ved indgangen har de fået sat et pulverlakeret svejset seriefremstillet jernhegn af firkantsrør – der sikkert har kostet en mindre formue, men som ligner noget en praktikant med et 2 ugers svejsecertifikat kunne have lavet. Det eksemplificerer meget godt det tab af kreativ kunnen og knowhow vi har skabt ved at hyperindustrialisere uden at se os tilbage. Jeg kunne godt frygte, at hvis ikke man passer meget på nu, i den her epoke hvor vi industrialiserer det intelektuelle og abstrakt-kreative arbejde – så kommer der et tilsvarende kvantitativt tab af menneskelig formåen.

    I funkekasset diser funkestyveren med sin dangenak på olmsk saster, for at fakke a kultes - alt mens han byser sin roï oc knup.

    #18
    FunteX
    Rusher
    • 283 Indlæg
    Offline

    Det er sky-net der samler kræfter . . . 😀

    #19
    Deadlights
    Rusher
    • 1341 Indlæg
    Offline

    #17 Jeg er ganske enig.

Viser 19 svar - 1 til 19 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...