- Dette emne har 39 svar og 16 stemmer, og blev senest opdateret for 3 år, 2 måneder siden af sunlock.
-
Emne
-
Jeg står i den uheldige situation, at jeg i en alder af 37 år er blevet “tvunget” til at få taget et kørekort. Grunden hertil er, at min mor blev bisat i lørdags, og vi nu skal finde ud af hvad vi skal gøre med hendes nyere Kia Picanto. Den er vist fra 2018, men hun har kun haft den i et par måneder.
Min faster foreslog mig, at jeg kunne overtage bilen. Har også haft snakket med min storebror om det, og jeg kan godt se det fornuftige i dette. Jeg har altid bildt mig selv ind, at jeg ikke kan finde ud af at køre bil, men vil dog gerne have kørekortet inden jeg blev 40 år. Nu er disse planer så uheldigvis blevet fremrykket.
Jeg har haft snakket med en kørelære i dag om at komme på hold til den 1. juni, men det kan kun lade sig gøre, hvis der er et afbud. Ellers må jeg vente til september, men det er der godt nok lang tid til i min situation. Han havde ellers fået rigtigt gode anmeldelser på Trustpilot, men tænker jeg i morgen bliver nødt til at forhøre mig hos andre i byen.
Har Rusherne nogle anbefalinger? Jeg har stort set ikke en klap forstand på biler, men det må jeg så før end senere lære. Selve teoridelen bekymrer mig ikke så meget, for det er vel bare et spørgsmål om at terpe løs, og håbe hukommelsen ikke svigter. Det er mere det at køre, som kan bekymre mig, og har derfor brug for en god og tålmodig kørelære/køreskole.
- Dette emne blev ændret 3 år, 5 måneder siden af Cancerman.
- Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...