- Dette emne har 26 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 1 år, 11 måneder siden af Kenkari.
-
Emne
-
Right. Jeg har et moralsk dilemma.
Til at starte med. Jeg skal sige, jeg snakker ikke med min far mere. Der har været en del omsorgssvigt fra både hans side og min mors side mod både mig og min bror i vores opvækst, som gør både min bror og jeg har det meget svært i dag. Det er som sådan sagen irrelevant, men jeg synes det skulle med.
Til sagen:
Det skal siges. Det er ikke alle aspekter jeg er 100% sikker på, og der kan være nogle punkter, som er lidt diffuse for mig, nok fordi jeg ikke helt forstå det her med uskiftet og skiftet bo
I 1995 køber min far og min mor et sommerhus, som grundet nogle lempelige regler, de får lov at bo i hele året, og da min far så bliver pensionist fra Hæren som 60 årig mener jeg, kan han bo der ekstra lovligt.
Nå, men. Min mor dør så i 2005 af kræft, skriver min bror og jeg under på at min far må bo i uskiftet bo, for det gjorde vi bare. Det var nemmere end at huset skulle sælges og arven splittes på daværende tidspunkt.
Der sker så det, at min far bliver gift igen i 2009, mener jeg. Huset bliver så solgt i 2021 og min far beholder alle pengene væk og klatter dem væk og de har lige nu en samlet gæld på lidt over 100.000 uden nogle aktiver. De bor til leje, har ingen bil. Hun arbejder, men er thailænder, så når hun går på pension, rejser hun hjem. Dør han inden den dag, rejser hun hjem, da hun ikke har råd til at bo i Danmark på den lille pension hun har.
Her kommer så det moralske dilemma. Fordi min far ikke har skiftet boet da han bliver gift, som det er skrevet der skal ske:
[qoute]
Finder du kærligheden på ny, kan du ikke indgå et nyt ægteskab. Ønsker du på et senere tidspunkt at indgå i et nyt ægteskab, skal du derfor skifte det uskiftede bo. Det betyder i praksis, at du tager den fælles formue, der eksisterer på tidspunktet for skiftet, og fordeler den efter reglerne i arveloven eller testamentet, hvis I har oprettet et.
[/qoute]Har han så teknisk set begået bedrageri eller hvordan?
Men. Skal vi, min bror og jeg, gøre noget ved det? Er det ikke nok han ikke snakker med sin familie fordi han er dum?
Jeg er utrolig splittet, jeg ved ikke lige nu og her hvad jeg skal gøre og jeg kan mærke det er noget fylder utroligt meget.
Skal ret være ret? Eller er jeg der, hvor jeg siger: “Prøv og hør. Din far er 81. Lad ham leve de sidste par år i fred” Også fordi jeg føler mig presset af min bror, som gerne vil gøre noget, men som ikke vil gøre noget, hvis jeg ikke er med, tror jeg. Og hvis min bror gør noget, uden mig, bliver jeg hevet med ind i hele sagen, uforvarende.
Spørgsmål, skyd løs?
"Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"
- Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...