- Dette emne har 20 svar og 11 stemmer, og blev senest opdateret for 1 år, 10 måneder siden af trace.
-
Emne
-
Hej,
Jeg sider i kæmpe frustration.
Jeg købte for små ti år siden et hus, der desværre havde mange fejl og mangler.
De stod ikke i tilstandsrapporten, og som førstegangs køber så det hele fint ud. Men da jeg overtaget huset finder jeg selvfølgeligt ud af hvad problemerne er.
Gangbroen på huset er mildest talt rådnet væk, gulvene revner fordi der er for langt mellem strøerne ( Der var gulvtæppe på før jeg fandt ud af dette, og fandt ud af det ved at få dem hevet af). Taget er rådnet væk og husets stand er sådan set til nedrivning.
Jeg skriver navne på de forskellige virksomheder, for jeg er der hvor jeg er skide ligeglad. Jeg nævner ikke personlige navne, men jeg gider ikke at beskytte virksomhedernes navne længere.Tryg vil gerne dække de skader de skal, og det er ikke dem der er problemet. Problemet er dansk ejerskifteforsikring, der nægter at betale noget som helst.
Først mente de, at gulvene godt må bukke og være lidt revnede, så længe der ikke direkte var hul så børnenes legetøj kan falde ned i. Men gæt hvad, der er kommet hul i gulvet fordi der ikke er nok plads mellem strøerne.
Derudover er vinduerne bærende, og taget står til at falde ned gennem huset. Dansk ejerskifteforsikring mener selvfølgeligt ikke, at de skal betale noget som helst.Eller, det mente de i starten, hvorefter de begyndte at prøve at spise mig af med et latterligt beløb på 30.000
Jeg valgte advokathuset nordsjælland, fordi på papiret lød de fornuftige. Jeg havde en, hvad jeg følte var en god advokat, indtil hun sagde op og en anden overtog min sag. Det kan man så tænkte om det.
Desværre kan jeg ikke sige så meget om den nye advokat, for udover at jeg har mødt ham en enkelt gang, så har jeg aldrig kunne få fat på ham følgende. I to år har jeg prøvet at få fat på advokaten, men uden held. Hver gang jeg får fat i receptionisten siger hun at hun sender beskeden videre, og han har både min mail adresse og mit tlf nummer, men der sker aldrig noget.
I den tid sagen har kørt, så har jeg mistet job, og har fundet ud af jeg er psykisk syg med bipolar type 2 og emotionel personlighedsforstyrrelse, der er en snært af borderline ifølge min nye læge gennem kommunalt sygehus.
Jeg har intet mentalt overskud, og det at få fat i ham er en umulighed. Kontoret ligger 60 kilometer væk, og jeg kunne godt tage derop, men jeg er bekymret for min opførsel hvis jeg har de samme problemer når jeg møder op. (har problemer med vreder og frustrationer grundet psykiske problemer).
Jeg tror nu også at min skorsten er kollapset, eller er ved at gøre det. Vi har brugt skorstenen fint, men her for nogle dage siden var det som om røgen ikke kunne komme ud af skorstenen mere, og nu falder der vand ind i bryggerset når det regner omkring skorstenen.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er jo der hvor jeg skal have en advokat pudset på min advokat for at kunne snakke om min advokat.
Jeg ved ikke hvad der sker med sagen. Jeg ved ikke om den stadig kører, eller om den er vundet eller tabt. Jeg ved ingenting og jeg kan snart ikke overskue det mere.
Jeg har mistet job og alt, og jeg bliver samtidigt smidt rundt i systemet for at de prøver at gøre alt for at jeg ikke kan få førtidspension da de prøver at gøre det så økonomisk surt for mig at jeg med min ustabile mentale helbred ikke kan klare det mere.
(har heldigvis en sagsbehandler nu der kæmper for mig, og ikke mod mig, så det er altid et plus midt i det hele).
Jeg ved der sikkert er info jeg mangler, og selvfølgeligt fra min side virker jeg som den svage, som jeg jo selv ser mig som.
Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre længere. Livet er fucking håbløst.
Jeg er syg, og træt. Selvom hvis jeg sku få førtidspension ændre det ikke på min sag. Jeg får aldrig r åd til at forbedre skaderne. Og hvis jeg forbedre ting der er en sag på, så bliver den fraskrevet og jeg kan ikke få erstatning for det eller hvad det hedder.
Det ender jo fandme med at huset styrter sammen og ned på min kone, barn og jeg.
Hvad fanden skal jeg gøre?
Edit: Da jeg så at det regnede fra taget tog jeg fat i knoglen og ringede til min advokat, igen. receptionisten lød flink da jeg snakkede om problemet, og så snakkede hun med advokaten.
Han kunne åbenbart ikke snakke nu, men hun ville give mine informationer og lagde på. Tonen blev meget anderledes da hun fik fat i advokaten, og jeg ved jo godt at han fortsætter med at ignorere mig, men hvad fanden skal jeg gøre.
Jeg ved ikke hvad det hedder, men jeg har økonomisk advokathjælp gennem en forsikring jeg har, men de penge løber jo op hvis fjolset bare sidder og fjoller rundt på min sag.
- Dette emne blev ændret 1 år, 10 måneder siden af TheMike.
- Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...