Forside › Fora › Penge og økonomi › Indkøb til 1 måned i tyskland
- Dette emne har 19 svar og 12 stemmer, og blev senest opdateret for 1 uge, 6 dage siden af Kenkari.
-
Oprettet afEmne
-
02/11/2025 kl. 08:39 #0
K
Rusher- E-peen: 4
Hej. Er en gut der bor alene, og som spiser temmelig proteinrigt pga. træning. Jeg synes det er blevet svimlende dyrt at købe bare basale fødevarer her i landet, og man har oplevelsen af at priserne er total fixed mellem kæderne. Overvejer derfor at køre over grænsen 1 gang om måneden, men har sgu lidt svært ved lige at planlægge indkøb til 1 måned, som jo skal være årsagen til det kan svare sig. Er der andre “gym-bros” der gør det samme, der kan komme med fif til hvor pengene bedst er sparet? Jeg kører til Søndre Løgum.
-
Oprettet afEmne
-
ForfatterSvar
-
02/11/2025 kl. 11:53 #1
Snowball42Rusher- E-peen: 555
Det er interessant nok om det kan give mening. De har jo om ikke andet billigere moms.
Vi er i Tyskland et par gange om året, og vi snakker om at vi skal huske en køler så vi kan købe varer med hjem, men glemmer det hver gang. Så der ender vi kun med at købe konserves, og tørre varer som nudler.
Min plan sidst havde været hakket oksekød, æg, og så havde en af kæderne tilbud på bl.a. ost og svinemørbrad til billige penge.
Hvis du gør alvor af at trille derned, så må du lige sige hvad du ender med at købe hjem og hvad besparelsen er.
02/11/2025 kl. 13:12 #2zyDocx
Rusher- E-peen: 260
Nu er jeg ikke selv fitness mand, men vi bor relativ tæt på grænsen og kører aldrig over for at handle ind. Lige et par overvejelser, som jeg mener man bør tage i betragtning, som måske / måske ikke kan bruges til noget.
Først er der udgift / tidsforbrug ift. køreturen.
Dertil om man risikerer at udsætte sig selv for mersalg i form af en masse slik / sodavand, som man ellers ikke ville have købt.Jeg har for mange gange i mit liv været over grænsen, købt X antal rammer sodavand og Rittersport i massevis, hvor jeg i øjeblikket bildte mig selv ind at jeg “sparede en masse penge”, da stk. prisen jo er ret fordelagtig og at så havde jeg et slik / sodavandslager til “lang tid”. I praksis betød det dog som oftest af det hele forsvandt på ganske kort tid og jeg – imens vi havde sodavand på køl – nærmest ikke drak andet, hvor jeg normalt ville havde taget et glas vand.
Min konklusion er derfor, at min selvdesciplin ift. slik / sodavand er i så ringe forfatning, at jeg i praksis sparer markant flere penge / kalorier ved at luske en tur i Netto og købe en enkelt plade Rittersport til 15 kr., frem for at kværne 10 stk til 5 kr. / stk. Samme med sodavand.
02/11/2025 kl. 15:06 #3
EmilsaRusher- E-peen: 1,521
Hvis det er kød, så overvej om det ikke er billigere at få en kummefryser og købe en halv ko eller en halv gris fra en gård eller gårdslagter… evt. gå sammen med nogle venner om sådan et storindkøb
02/11/2025 kl. 22:21 #4
GhidoraRusher- E-peen: 1,469
Køb på tilbud i supermarkederne, det er altså ikke billigere i Tyskland hvis du bare skal have billigt protein.
Hakket kylling er stort set altid på bud.
03/11/2025 kl. 11:00 #5
SealDKRusher- E-peen: 243
Hep Hey,
Bor selv små 60 km fra DK/DE grænse, og har hele livet brugt de muligheder det giver at have tyskerne lige på den anden side 😊 Det er alt fra gode restauranter i Flensburg, byture, til shopping (tøj, mad, etc.) eller bare en hyggetur ved havne prominaden, gågaden med mere 😊
Hvad shopping og indkøb angår, kører jeg også derned 1 gang om måneden, og her lidt grove info som start:
Iron Fitness, https://www.facebook.com/ironfitnessfl
Super god indkøb af valle proteinpulver, kreatin, pre-work out, osv. – Eksempel koster en 5kg Scitec protein, € 106,- / Kr 791,- Hvor prisen herhjemme typisk ligger på alt fra 1000,- til 1400/1500 kr for 5kg
Super god rådgivning i forretningen også, han kender til alle produkter og kan vejlede samt give dyb info og forklaring i shoppen der – Jeg parkerer altid ovre i en af P husene i Gågaden, da det er svært at finde en plads oppe i/omkring den lille gade butikken ligger i (Eksempel ’Galerie’ shopping center i gågaden er kun 3 minutters gang fra butikken). https://flensburg-galerie.de/da/anfahrt/Ellers handler jeg frugt og grønt i ALDI, bananer ca. 10 kr pr kg, det samme med løg, grøn/gul/rød peber, samme pris og varerne er friske og gode. Appelsiner 1,5 kg til 18,- kr / Agurker 5,- kr / Oliven olie 45,- kr (750ML) – Tilbud i ALDI er også gode, for 1 uge siden var konserves på tilbud, så 36 dåser Majs (340G/285G Netto) og Kidney Beans (410G/255G Netto) til ca. 5 kr stykket. Rosiner fås til ca. 41 kr pr kg (fandt dem i LIDL til denne pris sidst, 2,5KG med hjem), ALDI er sikkert samme prisleje. Til den søde tand tager jeg altid chokoladen de forhandler i ALDI også, den mørkeste har 90% kakao indhold, ligeledes fandt jeg Haribo Matador Mix til 10 kr for 340G (Fleggaard tager 20 kr for 360G)! 😊
Og når man er der (ALDI) så handler jeg også bodyshampoo, opvaskemiddel (7,- kr) , arbejdsdeo (7,- kr), og røvpapir 3lags koster en 3-4 euro for 10 ruller 220 lags), mandler ligeledes billigere end Fleggaard – Fleggaard er fint til nogle ting (ift pris), men Fleggaard er langtfra de billigste til alt det man skal have 😊 Aldi kan til tider også matche Fleggaard på Oksefars, og andre kødvarer hvor de er billigere end Fleggaard – Men altså man kender jo priserne, og går forretningen rundt når jeg handler, og er kød billigere på dagen, så handler jeg det med hjem også.
Jeg har nogle indkøbstasker med, fordi jeg ikke bil betale / støtte plastikforbruget, taskerne er handlet på Amazon.De – https://www.amazon.de/dp/B08WLBRPNS?ref=ppx_yo2ov_dt_b_fed_asin_title&th=1 de er ikke med køl men bare isoleret indvendigt, så eks. oksefars eller andre køle/frost varer kan sagtens holde sig 5-6 timer i de isolerede tasker. Og ellers gør jeg det at købe et par billige poser frostvarer (eks. blomkålsblanding), og ligger en pose i bunden af den isolerede taske + 1 i toppen, så er isolering samt frostet blomkålsposerne med til at holde det hele koldt 😊
Fleggaard køber jeg danskvand, og når det er tid så Harboe 0 kalorier Cola, Hindbær, eller Sport til 50,- kr for 24 dåser (henter altid 9 kasser af gangen, tidligere var det Coca Cola Zero, men de er på 65,- kassen, så 15,- billigere pr. kasse x 9 / 180 kr,- billigere at finde Harboe varianter man synes er ok/gode)
Æg også i Fleggard, 30 æg for kr 39,95,- / ligeledes med Oksefars til ca. 30,- 400GDe 5-6 liter benzin jeg bruger på turen, er godt givet ud, for jeg har flere ting på listen hver gang (standard + evt andre behov i perioder), samt så går jeg nogle gange en tur i gågaden som er helt eminent med butikker, fortovscafeer, og masser af liv og kultur – eller går en tur i et af indkøbscentrene: Galerie i gågaden, eller Fördepark https://www.foerdepark.de/?lang=da%5B/b%5D / https://www.foerdepark.de/anfahrt/?&lang=da Der ligger også en ALDI i foerdepark.
Citty-Park Flensburg har også godt med butikker https://www.citti-park-flensburg.de/dk
Citty har både nogle discount butikker, men ellers er det et mere dyrt sted at handle, selve Citty supermarkedet https://citti.dk/oplev-citti/?gad_source=1&gad_campaignid=10098467705&gbraid=0AAAAACWjlGLTBqD6Feftn9O0SNY-z_NNI&gclid=CjwKCAiAwqHIBhAEEiwAx9cTeTcpKpg1Rhb_k6FVQCBjzNPk-hGdxs3CWbU143fPN57oPc_tTpxuvBoCudkQAvD_BwE er også ”dyrt” (ala Kvickly/Føtex niveauet i DK) ift. andre steder i Flensburg, men udvalget er til gengæld rigtigt rigtigt stort (også deres vin, kød, osv.) og med lille spisested ovenpå med god Bockwurst und Pommes, kan man fint besøge stedet! 😊Jeg gjorde engang en dyd ud af at finde de mest prisvenlige steder at handle i og ved grænsen, besøgte alle deres forskellige supermarkeder, SK, REWE, ALDI, LIDL, FAMILY, SLECKER (lukket) , og 5-8 andre jeg slet ikke husker navne på mere – og derved var jeg opdateret med hvad man køber billigst, bedst, og hvorhenne. I dag er det nogle år siden jeg tog sådan en stor runde for at opdatere min pris/hjerne viden, så der kan sikkert nørdes mere i det, men de varer jeg handler pt. er ALDI og Fleeggaard de primære steder, og engang imellem Kaufland (Foerdepark) og Citty 1 gang om året.
Men håber du kan bruge noget af det, og ellers spørg bare, Flensburg og Tyskland er ”Mein zweites Vaterland”, om det er indkøb, bytur, eller seværdigheder 😊 😊 😊
OBS: Ser godt du omtaler Søndre Løgum som stedet du handler, men ALdi ligger jo overalt dernede – Og skal du Flensburg, eks. Iron Fitness efter protein pulver, så kan 1 tur engang imellem jo sagtens svare sig stadigt når man sparer adskillige hundredevis af kroner 🙂 Jeg plejer også at tage 10-15 kg Protein pulver med til en ven eller 2, så måske kan du gøre det samme og tage et par tyvere for ulejligheden og tilskud til kørslen 😉
- Dette svar blev ændret 2 uger, 5 dage siden af SealDK.
- Dette svar blev ændret 2 uger, 5 dage siden af SealDK.
- Dette svar blev ændret 2 uger, 5 dage siden af SealDK.
03/11/2025 kl. 13:36 #6
PaybacktimeRusher- E-peen: 1,653
#5 Fantastisk svar 👏😃
03/11/2025 kl. 13:50 #7K
Rusher#0 Trådstarter- E-peen: 4
Rigtig godt svar, SealDK – tusind tak. Det er lidt indviklet lige at gennemskue, hvor man sparer og hvor man ikke gør.
Det jeg primært tænker at købe er:
Fiskekonserves
Kartofler, løg osv. (grøntsager der kan holde mere end få dage)
Kyllingekød
Kyllingepålæg
Pasta, ris, osv.
Sodavand, naturligvisVed du hvordan priserne er på disse varer ift. Danmark? Der er også gode priser at spare på f.eks. Fiskeolie som jeg æder en del af, det kan næsten betale halveden at regningen for sovs på at køre derned.
Og så er jeg altså så doven, at jeg skamfuldt må erkende jeg ikke køber proteinpulver længere, jeg køber som regel Arla eller Barbells færdigdrikke.
03/11/2025 kl. 14:37 #8
Snowball42Rusher- E-peen: 555
#7 Lidt sjovt du siger det med færdigdrikke, der er et par stykker på arbejde der træner meget. Der havde den ene lavet en udregning at det var billigere med de færdigdrikke, end at lave det selv.
Så spurgte jeg om hans udregning også passede når man drikker det i vand og ikke mælk. Det mente han så ikke.
Men forstår godt hvorfor han, og også dig, gør det i stedet, nemt, bekvemt, og ingen opvask.
Og sig lige til hvis du finder et godt tilbud på fiskeolie, jeg har lige prøvet at købe det fra Jala helsekost, til 159kr for ½ liter.
03/11/2025 kl. 14:55 #9
GhidoraRusher- E-peen: 1,469
#5 Det der 220 lags papir gad jeg godt have!, jeg plejer at flotte mig og købe 4 lags, men hvad siger toilettet til så mange lag!??? 😁
03/11/2025 kl. 16:37 #10Stormtrooper
Rusher- E-peen: 309
Hvis vi henimod nytåret skal have en afstemning om årets indlæg, så kan jeg allerede nu afsløre, at min stemme kommer til at ligge på #5!
09/11/2025 kl. 01:16 #11Michael
Rusher- E-peen: 3
Min erfaring er at langtids konserves (Dåsemad), noget kød (lidt tilfældigt hvilken udskæring/type af kød), Alkohol (igen. ikke alt er billigt. Men noget rødvin (de bedre +200 kr flasken) er omkring 10-25% billigere. Men man skal holde øje, det er ikke et rent “eldorado”. Når jeg engang imellem kommer over grænsen (måske 2-4 gange årligt), så står den på: Opvasketabs, vaskemidler, “noget kød”, konserves, ammunition (jagt og sport: 9mm+.45 og Jagt .223 og 6,5×55 samt .308, en smule .22 LR) – HUSK IMPORT TILLADELSE !!, Rødvin (ja ja, jeg er over 40+ år, så rødvin over billige bajere). Jeg har købt en del sportsgrej til ungerne til fornuftige penge (håndbold, fodbold, løb, skydning) for rimelige penge. Men jeg tager det helt klart også som en oplevelse. Det er sgu lidt sjovt at købe 3 kg Nutella i en spand, selvom man smider halvdelen ud (Der røg en del af besparelsen). Men hvis det er rent “fitness relateret” så kig dog på nettet, de er en del af EU, så der skal trods alt noget til at opveje turen derned. Jeg elsker at handle i diverse tyske butikker, oplevelsen af at shoppe er noget andet end i DK. Deres våbenbutikker er super sjove at gå på opdagelse i.
[Se bort fra dette indlæg, medmindre du kan bruge det. Fik ikke læst overskriften korrekt… Beklager]
- Dette svar blev ændret 2 uger siden af Michael.
09/11/2025 kl. 02:11 #12
PaybacktimeRusher- E-peen: 1,653
#9 220 lag er som at tørre sig med en blanding af silke og luft 🥲 Men nej lyder ikke super godt for afløbet.
09/11/2025 kl. 07:46 #13
Snowball42Rusher- E-peen: 555
#12 Det svarer vel til en stole hynde, det må være svær at bøje nok til at det virker som toiletpapir.
09/11/2025 kl. 10:15 #14
PaybacktimeRusher- E-peen: 1,653
#13 Der sidder en gal opfinder derude et sted og tænker “hvordan får jeg 220 lag til at fungere i praksis” 😜
09/11/2025 kl. 10:38 #15
GhidoraRusher- E-peen: 1,469
Kloakeringen skal udvides!!!
09/11/2025 kl. 16:50 #16
SealDKRusher- E-peen: 243
#9 Hahaha fu.. en tastefejl af rang jeg fik lavet der 🙂 Ja så kan det vidst godt blive mere end problematisk både at tørre sig samt at få det skyllet ud :o)
#7 Fiskekonserves jeg bruger er typisk Makrel og Torskerogn – Fleggaard har Amanda Torskerogn til 34,95 kr for en 3 pak (Bilka tager 70.31 for samme 3 pak).
https://www.fleggaard.dk/da-dk/amanda-luksusrogn-3-pak-200-g-500024790
Fleggaard kører så også yderligt tilbud på torsken pt., som du kan se i ovenstående link – 8 x 3 pak / 24 dåser for 250,- (så ender 3 pak pris på 31,25,-)
Oksefars også billigt dernede Fleeggaard 400G 8-12% 36,66,- dkr (MEN her kan LIDL DK ofte være med, så hold øje med LIDL DK tilbudsavis)
Makrel på dåse plejer jeg så bare at hente i Bilka når de kører tilbud (har jeg ikke fundet billigere i tyskland/fleggard) – kan anbefale at du installerer Bilka Plus appen på din smart phone, de kører hele tiden Bilka Plus tilbud, men også kupon tilbud . Prisen pt. på 10,- dåsen for Sæby makrel er ikke den billigste, jeg rykkede på Bilka Makrel tidligere på året her og hentede da 96 dåser hjem 🙂 Dengang var de helt nede på ca 49,- kr for 1 x 6 pak Sæby Makrel (standard pris dengang var prisen 72,- for 1 x 6 pak = 1152,- for 96 dåser) (men via Bilka Plus app. kom jeg helt ned på 49,- = 784,- for 96 dåser ), så ja jeg hev 16 pakker / 96 dåser med hjem, og sparede kassen 🙂 🙂 🙂
https://www.bilkatogo.dk/s?query=makrel
Tun på dåse (altid den med vand), henter jeg i tyskland, du kan finde ok tun til omkring 1 euro og nogengange under på tilbud (Aldi/Lidl/Kaufland)
Bruger iøvrigt typisk disse 2, når jeg handler i DK
https://www.tilbudsugen.dk/ – Søgning på specifik vare
https://minetilbud.dk/ – Tilbudsaviser fra “alle” dagligvare forretninger (inklusivt eks. FAKTA tyskland, så kan du sammenligne lidt)
Og ellers tænker jeg bare du skal køre lidt rundt når du er ved grænsen, det betaler sig klart at tage en heldags tur en lørdag – Gå en dybere tur i deres ALDI, find og se hvad prislejet ligger på de varer du har brug for. Som sagt daglivarer som kartofler, frugt og grønt er generelt meget billigt i ALDI, ligeledes alle deres konserves varer, ydermere er der altid tilbud også. Kylling har jeg ikke købt dernede, køber jeg som regel også i BILKA, 200 G portioner på tilbud i Bilka Plus App., eller når de har stor tilbud på eks. 7 kilo frosne kyllingbryst, så hiver jeg 3-4 poser med hjem af dem 🙂 OG ellers er COOP365 DK også billigst med kylling herhjemme er min erfaring.
Opsumering:
ALDI tyskland: Frugt, Grønt, Kartofler, Nudler, Rosiner, Mandler, Konserves (Kidney Bønner, Kikærter, Tomater, Majs mm), Knorr FIX til 5kr på tilbud (Chilli Con Carne, osv), Shampoo, Bodyshampoo, Olivenolie, Røvpapir
FLEGGARD tyskland: Sodavand (husk at registrere dit kørekort online, så er du fri for at skulle udfylde papiret i forretningen)
Oksefars, Æg, Slik 🙂Og ellers skriv ned i din liste hvad du går efter specifikt, og kør eksempel en tur i ALDI/LIDL dernede, og sammenlign det kan svare sig 🙂
Apropos proteinpulver, ja det er “smart” med færdigblandede drikke – men indholdet er ikke helt optimalt, for typisk med et højt antal kalorier og for lavt protein indhold. Man kan mange gange falde over “billigt” proteinpulver i alverdens supermarkeder, men hvis du kigger nærmere på indholdet så er der samtidigt med den “lave” pris også et lavt konkret indhold af protein pr. 100G – altså 100G protein pulver er ikke = 100 G protein når man kigger efter. Protein pulveret fra eksempel ‘Scitec’ den røde variant, ligger på hele 71G protein pr. 100G (de billige alternativer/andre producenter, kan eks. være helt nede på ca. 50G), og så er der jo ikke noget sparet, tværtimod. Mener den Blå Scitec er endda 76G protein pr. 100 (noget af det højeste du kan få), ligeledes er kalorierne lave.
1 Scoop Scitec protein (30G) blandet i vand, giver dig 21G protein og 111 kalorier. Når man iøvrigt handler protein hos Ironfitness i Flensburg, får man altid en gratis shaker med – og tager kun 30 sekunder at shake den 🙂 Anyway, man skal selvfølgeligt bare gøre det man vil og hvad der passer en selv 🙂
5000G Scitec protein (den store spand) = indeholder 166,6 protein driks (1 scoop), og til 106€ / 791,- dkr for en spand med 5000G = 4,7 dkr pr. drik 🙂
Go’ Søndag og Rigtig god shopping!
- Dette svar blev ændret 1 uge, 6 dage siden af SealDK.
- Dette svar blev ændret 1 uge, 6 dage siden af SealDK.
09/11/2025 kl. 21:03 #17
DeadlightsRusher- E-peen: 1,565
Titlen lyder lidt som om man søger den bedste løsning for proviant nok til at overleve en hel måned i det vilde Tyskland, da man nægter at overleve på bratwurst og Pilsner.
09/11/2025 kl. 21:07 #18ahymdahl6
Rusher- E-peen: 88
#0 Du kan jo bruge AI? Jeg bruger det selv tit som vejledende.
- Dette svar blev ændret 1 uge, 6 dage siden af ahymdahl6.
- Dette svar blev ændret 1 uge, 6 dage siden af ahymdahl6.
- Dette svar blev ændret 1 uge, 6 dage siden af ahymdahl6.
09/11/2025 kl. 21:29 #19Kenkari
Moderator- E-peen: 3,865
Titlen lyder lidt som om man søger den bedste løsning for proviant nok til at overleve en hel måned i det vilde Tyskland, da man nægter at overleve på bratwurst og Pilsner.
-
ForfatterSvar
- Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...
