Dilemma

Jeg bruger lige en throwaway konto, for jeg søger noget råd.

Jeg er vokset op i et tradionelt hjem med en storebror, far og mor. Min mor var alkoholiker, og min far gjorde ikke noget ved det.

Min bror er 2 år ældre end mig, og har aldrig vist en interesse i mit. Hverken da vi var børn, eller nu som voksne. Gennem noget tid i mit liv var jeg fattig, og han hjalp mig en gang i mellem med lidt penge her og der, men har aldrig indikeret der skulle være en tilbagebetaling.

Samtidig har han selv indikeret flere gange, at han gerne ville gøre noget ved det, at vi som børn og voksne, ikke har haft den bedste forbindelse, og vi skulle finde ud af at være bedre mennesker.

Vores moder døde tidligt, og vores far snød os for den arv der var efter min mor, ved at snyde os til at skrive under på vi frasag os vores arv.

Vi har så begge valgt at frasige os vores far, og venter egentlig bare på den dag han kiler over, og ryger i en gældsramt grav, som ingen af os vil have noget at gøre med.

Men, min bror.

Han fyldte 50 år i maj, og skriver sidst i marts for at invitere mig til fødselsdag, en fredag kl 12 hos ham. Jeg fortæller ham jeg er på arbejde der, og ikke med så kort varsel kan få fri. (Jeg ville heller ikke, for jeg har ikke hørt fra ham i 3 år snart. Når der bliver lagt an til noget, er det altid mig)

Det bliver han sur over, og synes det er for dårligt jeg ikke kan bede om fri fra arbejde, når nu jeg vidste han ville fylde 50 år. Jeg vidste ikke han ville lave noget, og har ikke hørt noget om, at der ville ske noget, så jeg kunne forberede at tage fri. (Jeg arbejder med kundeservice, og var alene på telefonen fra 12 til 18, og ville slet ikke kunne få fri, hvis det var)

Nu skriver han så her i weekenden, og vil forsøge at finde en løsning, på at jeg kan afvikle den gæld jeg har opbygget hos ham (ca 21 tusind i alt), nu hvor jeg har fået et godt arbejde. Ikke noget med “Hvordan går det?” “Kan du lide dit arbejde du har fået for nyligt?” “Jeg skulle forresten hilse fra X, som jeg lige har snakket med”

Jeg kan ikke lide min bror, og jeg ønsker egentlig ikke at have nogen form for forbindelse med ham mere.

Spørgsmålet er om jeg kan tillade mig bare at sige “Du kan tage den gæld du mener jeg har til dig, og stikke op hvor solen ikke skinner. Ses til fars begravelse når den måtte ske. Det er mig der klapper sarkastisk i baggrunden. I kan alle rende mig langsomt”

Eller om jeg skal være lidt mere diplomatisk.

Emne

[NickellModerator E-peen: 2,276]

Uha, den er svær.

Her må du være lidt fremadskuende. Hvordan vil du se tilbage på det her om mange år?

Vil du kun leve i nuet? Så fuck din bror…

Hvad vil du fortryde senere? Måske kan I forsones?

Uanset hvordan du gør det, så skylder du ham ikke penge, hvis I ikke havde en aftale om det.

[CancermanHead Rusher E-peen: 4,440]

Puha. Den er ikke nem.

Jeg hælder til at sige “fuck ham” men på den anden side, ville det også være fint at få den gæld ud af verden – så har han i hvert fald ikke en klemme på dig.

Er de 21K overskueligt for dig eller er det helt umuligt at stampe dem op? Måske bare en plovmand om måneden?

[BirdmRusher E-peen: 263]

I min verden, ville jeg sætte pris på at have moralen i orden,
Hvis jeg låner penge ud, eller selv låner penge, er det imo en tjeneste mellem venner/bekendte/familie

Så selvfølgelig ville jeg betale tilbage i dit sted, men som det så passer din økonomi

[StormtrooperRusher E-peen: 410]

Jeg ville få den gæld ud af verden så hurtigt som overhovedet muligt, og så ellers sige til ham, at han kan rende dig.

Bror eller ej; du har ikke brug for den slags mennesker i dit liv.

[JamesPondRusher E-peen: 188]

Du har lånt pengene af ham, så som udgangspunkt vil jeg betale dem tilbage. Det kan jo være han er i en situation hvor han har mere brug for dem end dig. Dog bør det også være på en måde hvor du ikke lider økonomisk overlast. I min verden kan han ikke forvente at få dem alle ud af den blå luft.
Foreslår du at give 1000kr i måneden og han går helt på bagbenene, så ville jeg være hård og så er det take it or leave it.
Jeg ville samtidig presse ham lidt på hvor seriøs han er med jeres forhold. Du kan nævne det altid er dig der tager initiativ

[JuleFandenRusher#0 Trådstarter E-peen: 2]

Nickell wrote:

Uanset hvordan du gør det, så skylder du ham ikke penge, hvis I ikke havde en aftale om det.

Det er også der jeg er lige nu og her. På intet tidspunkt har der været samtale om at jeg skulle betale det tilbage. Jeg havde været ærlig, og spurgte om hjælp, som hvis det havde været en forælder. Han sidder godt i det, og forklarede han en gang i mellem godt kunne hjælpe mig, men at det ikke skulle være en vane. Vi snakker fra omkring 2005 til for et par år siden, så det hr ikke været en vane, og han har felre gange selv spurgt, hvordan det gik med min økonomi, hvor jeg har været ærlig, og så har han overført lidt.

Cancerman wrote:

Er de 21K overskueligt for dig eller er det helt umuligt at stampe dem op? Måske bare en plovmand om måneden?

Hvis jeg vælger at det skal afbetales, ville det være med maks 500 kr om måneden. Ja, jeg har fået et job, men det er ikke verdens bedste løn, for det er stadig kundeservice. Men, jeg overlever, og jeg skal ikke nødvendigvis tælle 25 ører i slutningen af måneden mere, men jeg overlever.

Hvis jeg skal afbetale den gæld han påstår det er, synes jeg bare jeg låser mig selv. Det er 500 kr i 42 måneder. Jeg vil helst gerne, og det er der jeg læner mod lige nu, bare sige “Fuck dig. Der er ikke snakket om tilbagebtaling på noget tidspunkt. Desuden, rend mig”

på en lidt mere diplomatisk måde selvfølgelig 🙂

Birdm wrote:

Hvis jeg låner penge ud, eller selv låner penge, er det imo en tjeneste mellem venner/bekendte/familie

Enig! Jeg har også været der, hvor jeg har måtte låne penge på et tidspunkt fra venner. Der har det været påtalt fra starten. Det her er et lån, og de er blevet betalt retur. Det her har aldrig været påtalt som værende et lån. Det har været en håndsrækning, brødre imellem. Det er først nu, her, hvor jeg er kommet i arbejde, han nævner, de skal tilbagebetales.

Stormtrooper wrote:

Bror eller ej; du har ikke brug for den slags mennesker i dit liv.

Jeg er enig. Jeg arbejder også på en tekst, hvor jeg beskriver mit liv kort med ham, og det har ikke været godt, og så vil jeg sige tak for alt, og så ellers komme videre med mit liv. Det skal bare lige formuleres på en pæn og sober måde. “Fuck dig og alle dine fisk” er måske ikke den bedste metode. 🙂

[Forfatter]

Svar