- Dette emne har 6 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 1 time, 2 minuter siden af JuleFanden.
-
Emne
-
Jeg bruger lige en throwaway konto, for jeg søger noget råd.
Jeg er vokset op i et tradionelt hjem med en storebror, far og mor. Min mor var alkoholiker, og min far gjorde ikke noget ved det.
Min bror er 2 år ældre end mig, og har aldrig vist en interesse i mit. Hverken da vi var børn, eller nu som voksne. Gennem noget tid i mit liv var jeg fattig, og han hjalp mig en gang i mellem med lidt penge her og der, men har aldrig indikeret der skulle være en tilbagebetaling.
Samtidig har han selv indikeret flere gange, at han gerne ville gøre noget ved det, at vi som børn og voksne, ikke har haft den bedste forbindelse, og vi skulle finde ud af at være bedre mennesker.
Vores moder døde tidligt, og vores far snød os for den arv der var efter min mor, ved at snyde os til at skrive under på vi frasag os vores arv.
Vi har så begge valgt at frasige os vores far, og venter egentlig bare på den dag han kiler over, og ryger i en gældsramt grav, som ingen af os vil have noget at gøre med.
Men, min bror.
Han fyldte 50 år i maj, og skriver sidst i marts for at invitere mig til fødselsdag, en fredag kl 12 hos ham. Jeg fortæller ham jeg er på arbejde der, og ikke med så kort varsel kan få fri. (Jeg ville heller ikke, for jeg har ikke hørt fra ham i 3 år snart. Når der bliver lagt an til noget, er det altid mig)
Det bliver han sur over, og synes det er for dårligt jeg ikke kan bede om fri fra arbejde, når nu jeg vidste han ville fylde 50 år. Jeg vidste ikke han ville lave noget, og har ikke hørt noget om, at der ville ske noget, så jeg kunne forberede at tage fri. (Jeg arbejder med kundeservice, og var alene på telefonen fra 12 til 18, og ville slet ikke kunne få fri, hvis det var)
Nu skriver han så her i weekenden, og vil forsøge at finde en løsning, på at jeg kan afvikle den gæld jeg har opbygget hos ham (ca 21 tusind i alt), nu hvor jeg har fået et godt arbejde. Ikke noget med “Hvordan går det?” “Kan du lide dit arbejde du har fået for nyligt?” “Jeg skulle forresten hilse fra X, som jeg lige har snakket med”
Jeg kan ikke lide min bror, og jeg ønsker egentlig ikke at have nogen form for forbindelse med ham mere.
Spørgsmålet er om jeg kan tillade mig bare at sige “Du kan tage den gæld du mener jeg har til dig, og stikke op hvor solen ikke skinner. Ses til fars begravelse når den måtte ske. Det er mig der klapper sarkastisk i baggrunden. I kan alle rende mig langsomt”
Eller om jeg skal være lidt mere diplomatisk.
- Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...
