Forside Fora Off-topic Den nye generation er… kedelig?

  • Dette emne har 92 svar og 14 stemmer, og blev senest opdateret for 1 uge, 6 dage siden af Kraben.
Currently, there are 0 users and 1 guest visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    Anonym
    • E-peen: 115

    Apropos folk der føler sig gamle:

    Jeg gik en tur på Strøget forleden og kom i tanke om, hvor meget jeg har væltet rundt herinde – fra diskotek til bar – i jagten på piger. Dengang var social angst noget, man skulle bekæmpe med det samme; ellers blev man bare en “beta”, der blev bollet i alle sociale sammenhænge.

    Jeg gik op i mit udtryk, præcis som os millennials er kendt for: Det helt rigtige outfit, skarpt hår og en gennemført ekstrovert attitude. Vi ejede gaden – eller vi gjorde i hvert fald et ihærdigt (og ofte kikset) forsøg med råben og larmen (kilde: de kiksede DKBN-billeder).

    Det slog mig, hvor kedelig den nye generation (Gen Z) virker. Jeg prøvede at observere dem, men der var efterhånden flere turister end københavnere. Det føltes spøjst. Jeg tænkte på, om Gen Z overhovedet gider gå ud, eller om de bare sidder fast på Tinder derhjemme eller Simper inde på OnlyFans. Det giver god mening – dengang jeg tog i byen, var det næsten udelukkende for at score. Når man ikke længere har det behov, ændrer kulturen sig så?

    De drenge, jeg så på gaden, virkede simpelthen så usikre. Det var, som om de lige var sluppet ud af deres app-verden og ikke anede, hvordan man indtager et fysisk rum. De “ejede” i hvert fald ikke byen på samme måde, som vi gjorde. Deres hår, udstråling og tøjstil – det hele er som en tynd, karakterløs kop kaffe. Det var virkelig kedeligt.

    Er der andre, der indimellem gør sig de samme “gammelmands-tanker” omkring Gen Z?

    Millennials udtrykket:
    https://heledanmarks.dk/pockets/2004/dkbn.jpg

Viser 30 svar - 1 til 30 (af 92 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #1
    Cancerman
    Head Rusher
    • E-peen: 4,214

    Altså jeg ved ikke lige med Gen Z.

    Men jeg er nok lidt ældre end dig og kan huske, da drengene så sådan ud når de gik i byen… Og jeg er ked af at sige det men, i “ejede” absolut ikke noget 😁

    Vi andre vi fik til gengæld et godt grin 😀

    Men jo, jo. I var da fulde af selvtillid – det kan man ikke tage fra dig.
    Man skal alligevel have lidt nosser for at gå uden for en dør og se ud som i gjorde 🤣

    Ja, sorry. Men i lignede simpelthen idioter 😂

    Jeg går ikke længere i byen, så lægger ikke mærke til dem der. Men jeg en del kontakt med unge mennesker på Roskilde og jeg synes nu ikke det virker som om de mangler selvtillid.

    #2
    Nickell
    Moderator
    • E-peen: 2,184

    Jeg vil tilslutte mig en del af kritikken, men det er mere personlighedsmæssigt. Jeg er udskolingslærer, og de nye generationer er simpelthen så kønsløse. De har ingen holdninger til noget helst. Jeg har måtte fremprovokere følelser hos dem, for ellers er de sku noget så zombieficerede med deres mobil i hånden.

    #3
    Anonym
    • E-peen: 115

    #1 Fedt indlæg 😀

    Ja, din generation var mere sej hvad enten det var Depeche Mode eller NWA inspireret. Så kunne man ellers bare gå ud og slås.

    Vores var ren social overlevelse – magten lå i hanekam. Men det er som om at Gen Z skal være cool på helt andre faktorer så som… at ligne ingenting og være ingen.

    #2 Rart at jeg ikke er den eneste som har observeret et clash.

    #4
    Cancerman
    Head Rusher
    • E-peen: 4,214

    #3 Det var på ingen måde for at være ond – tænker jeg også godt du ved 😀

    Jeg ved sgu dårligt hvad jeg/vi var inspireret af i starten af 20’erne… Lidt skidt man ikke kan huske sådan noget 😬

    #5
    Snowball42
    Rusher
    • E-peen: 669

    Tiderne ændrer sig på godt og ondt. Men det tænker jeg jo det altid har gjort, nu er vi bare blevet de gamle røvhuller der synes de unge er fucked up i låget fordi de ikke gør hvad vi gjorde. Jeg vil da også sige at vi grinede gevaldigt at at man kun måtte drikke 21 genstande i ugen, det fik vi til tider klaret torsdag. Når jeg kigger på hvor mange i min gamle folkeskole klasse der samtidigt røg allerede fra en tidlig alder, så er jeg faktisk ret glad for at tingene har ændret sig.

    For var det sundt for min lever den gang, næppe, havde jeg det sjovt.. HELL YEAH.. ville jeg have gjort det anderledes hvis jeg kunne gøre det hele om, ja, jeg havde nok skåret en smule ned og stadig haft det sjovt.

    umiddelbart de tal jeg kan søge frem siger omkring 12,7l ren alkohold pr person (15+) i 2000, og 9,3l i 2023.

    Jeg tænker det er en fin udvikling.

    De unge nu om stunder har jo også en anden form for kontakt end vi havde. De har telefonen, chat muligheder/video/sociale medier, og på den måde stadig kan være en del af en gruppe uden nødvendigvis at mødes. For min egen ungdom så var der ikke samme muligheder, så vi mødtes og fik drøftet verdenssituationen til torsdag/fredags bar på kollegierne eller hjemme hos hvem end der lagde stue til. Det var da pisse hyggeligt, og ja, det går de unge nok lidt mere glip af, men deres lever har det sku nok bedre. Så gør de det bare på andre måder. Og det er jo ikke fordi de unge ikke giver den gas, men måske bare lige XX % mindre end vi gjorde, men det gør jo ikke at de ikke har det sjovt.

    #6
    Anonym
    • E-peen: 115

    #4 Jeg havde lige præcis brug for et generationsclash og et burn. Tak! 😀

    Forsøger at fiske efter Gen Z’er, men dem finder jeg nok ikke herinde. De er nok igang med være ligegyldige.

    #7
    Anonym
    • E-peen: 115

    #5 Men alt var bedre for os – også spilindustrien. Jeg har været i byen for drikke og taget på Boomtown lige efter – kun for at blive afvist af dørmanden(ja, en netcafe som har en dørmand på) – fordi jeg var for fuld. Siger lidt om det aktive natteliv – om du skulle game eller smøre dig selv i selvbruner(eller begge dele).

    Det var noget folk gjorde åbenbart, siden Boomtown havde et behov for at hyre dørmænd.

    Det er sikkert en “dengang jeg var ung” tråd – og ikke så meget om de unge idag 🙁

    #8
    Cancerman
    Head Rusher
    • E-peen: 4,214

    #6 Det var godt – det var også kun kærligt ment 😀

    Åhh Boomtown. Havde glemt alt om dem. For fanden vi er ved at blive gamle 😬

    #9
    Kenkari
    Moderator
    • E-peen: 4,114

    Jeg er blevet så gammel, at mine venners børn går i byen. Og selvom jeg også selv stadig går på bar, så er det heldigvis ikke de samme steder som “De unge” Det er en helt anden kultur. Det er meget med at være sig selv, og være på. FUck jeg er glad for vi er kommet videre fra Duckface.

    Jeg gik ikke specielt meget i byen dengang vi havde selvbruner og what not. Jeg så det bare på DKBN, og kæft hvor var det grimt, og jeg fatter ikke at typer som Gustav og hvem der nu var in den gang, kunne finde på at smøre sig selv så voldsomt ind i selvbruner, og tro det var pænt. Trump, hører du efter her.

    Men, ligesom vi brokker os over at børn/unge i dag, ikke går så meget i byen som vi gjorde, eller lige kvæler fire hurtige bjørnebryg inden gymnasiefesten, så er det jo ligesom da vi var i den alder. Dem 20-25 år over os, brokkede sig også. Bare over andre ting. I generationen før mig, var der jo hjemmefester 2-3 gange om ugen, eller halbal i alle haller ude på landet.

    I dag kan man jo fandme ikke samle folk i et hjem for at drikke og hygge sig, uden det skal koordineres med en livsstilscoach, diætist og dennes personlige træner. Er det godt? Tja, det er da en god udvikling vi ikke drikker os hjernen fra sans og samling hver weekend. Nu er det bare mere syntetiske ting der bliver skrabet i næsen eller op under forhuden hvis man har sådan noget.

    #10
    Paybacktime
    Rusher
    • E-peen: 1,765

    #0 Ville det ikke være væsentligt værre, hvis du forstod Gen Z 100%? Så ville de først for alvor være kedelige.

    #11
    VampiricEye
    Rusher
    • E-peen: 4,258

    Jeg er selv millennial. Dem på DKBN-billedet har da alle dage lignet lort og har aldrig ejet en skid i min optik. Jeg ser kun nogle voldsomt usikre drenge.😅

    Med det sagt, så jo, den nye generation er da nok mere kedelig, hvis man ellers ser på de parametre, du disker op med. Jeg er da også selv blevet ekstremt kedelig efterhånden.🤷‍♂️

    #12
    Emilsa
    Rusher
    • E-peen: 1,595

    De nye generationer vokser op i et panopticon… De skal konstant være opmærksomme på kameraer.

    Det gør noget ved ens adfærd…

    Jeg har ondt af dem

    #13
    Anonym
    • E-peen: 115

    #12 I alle de år, jeg har diskuteret med dig, har du været formidabel til at fremdrage obskure fremmedord. Jeg ved ikke, om du dedikerer din fritid til at eksercere i leksika.

    😀

    #14
    Emilsa
    Rusher
    • E-peen: 1,595

    #13 – Panopticon som begreb og metafor burde du kende, det er uhyggelig relevant for vores samtidige samfund….

    Men nej, de sidste 16år har jeg læst mere om jern, jernudvinding og moseofre i jernalderen end jeg har læst i politiske lexica.

    Men min formative ungdom blev brugt på 3 ting… Politisk vold mod- og slåsskampe med organizerede nynazister (det var før de blev et online fænomen), Alkohol og skænderier i uformelle studiegrupper langt ude til venstre for enhedslisten, over samfund, historie og politisk teori… Så noget sætter sig jo selv om min hukommelse stinker

    • Dette svar blev ændret 3 uger, 3 dage siden af Emilsa.
    #15
    Anonym
    • E-peen: 115

    Jeg hørte lige tilfældigt i en podcast om de unge:

    Vi har for første gang nogensinde i menneskets historie en generation, som aldrig har danset før.

    Dans er en af de mest instinktive bevægelser, vi overhovedet har. Men nu er båndet til at gå ud og ‘fyre den af’ helt væk.

    Jeg husker hvor vigtig Nik & Jay moves var.

    Holy fuck. Det er trælst – det siger meget om et eller andet.

    #16
    Paybacktime
    Rusher
    • E-peen: 1,765

    #15

    Jeg hørte lige tilfældigt i en podcast om de unge:

    Vi har for første gang nogensinde i menneskets historie en generation, som aldrig har danset før.

    Det lyder som ren bullshit.

    Let it go, man. Du er selv blevet ældre; det er ikke meningen, at du skal forstå de unge. At du ikke gør er et sundhedstegn (for både dem og dig), vil jeg påstå.

    #17
    Snowball42
    Rusher
    • E-peen: 669

    ¤15 Ok, så vi skal bare formode at den generation der aldrig har danset mere foran et kamera til glæde for Tik Tok, aldrig har danset på anden vis? Det er da vist en ommer, her i byen er der da også løbende kæmpe fester hvor de unge fester løs til høj musik i den lokale sportshal.

    Så er 100% med #16, det er bullshit.

    Tiderne ændrer sig, da jeg startede i skole havde vi ikke en telefon i mit hjem, tv var i min barndom altid hvor man aktivt skulle rejse sig op for at skifte kanal. Der var stor jubel da TV2 kom, så der var en ekstra kanal.

    Mine børn er vokset op med streaming, se hvad du vil, når du vil, pause når man skal tisse eller skal i seng. De er altid online har underholdning tilgængelig evigt og altid. Der er da ikke noget at sige til at tingene foregår anderledes når værktøjerne der er tilgængelige ændrer sig.

    Ville jeg lege med en da jeg var barn, måtte jeg gå hen til deres hus/lejlighed for at spørge, senere da vi fik en telefon kunne man ringe. Nu har børn vel nærmest stalker funktion på alle de kender så de til enhver tid kan se hvor de befinder sig.

    Fatter jeg hvorfor mine børn kun skriver engelsk med deres venner, nej… Har jeg lært mine børn at de ikke tager telefonen frem når vi spiser, der er gæster, o.l. Hell yeah, det kunne de aldrig finde på. Synes jeg første del er vigtig for mig, nej, den anden ja..

    Men det er ikke kun den unge del der har underlige vaner, selv mine svigerforældre i slut 70’erne, sidder konstant med en telefon i hånden når de er inviteret til fødselsdag og der er et kort opbrud. Når jeg er ude og spise, ser jeg næsten altid par sidde med hver deres telefon i stedet for at snakke sammen.

    Kald mig bare en sur gammel gubbe, men når jeg er ude, er det for at have det hyggeligt, og så er telefonen ikke fremme.

    #18
    Anonym
    • E-peen: 115

    #16 og #17

    Det er min fejl. Jeg burde havde linket til undersøgelser og artikler.

    Omvendt – så burde I være voksne nok til at Google med et svar, hvis I er oprigtigt interesseret en debat.

    Sagen er at de unge er så opmærksomme på sociale medier, at de har udviklet angst. De er simpelthen bange for at udtrykke sig.

    More young partygoers are worrying about looking goofy on camera, prompting some artists to wonder if social media is killing dance.

    https://www.wsj.com/arts-culture/music/new-years-eve-dancing-clubs-concerts-7e3f5f19

    Nightclub stickers over smartphone rule divides the dancefloor

    https://www.bbc.com/news/articles/c4gpn44pyz9o

    Nedgang i nattelivet: I lande som Storbritannien er omkring 400 natklubber lukket over de sidste fem år. Dette skyldes delvist en generel apati mod det traditionelle natteliv, kombineret med at mange unge gik glip af deres første kluboplevelser under pandemien.

    #19
    Paybacktime
    Rusher
    • E-peen: 1,765

    #18 Jaja og dem der var unge i 60’erne og besatte universitetet for fred i Vietnam kunne ikke forstå hvorfor næste generation hellere ville være yuppier og gå i Lacoste poloer. Osv. osv. Hver generation har haft deres egne rationaler for at gøre, som de gør. Mere kompliceret er det altså ikke.

    #20
    Anonym
    • E-peen: 115

    #19 “Ja ja”.

    Du er godt klar over at mennesket har danset siden Adam har fået sin første udløsning? Det er ikke bare at man lytter til Beatles eller 50cent.

    Det er ikke fordi at det er nemt at danse. Lige som det ikke er nemt at gå op til en pige. Men man udvikler sig.
    Og man skaber og bevarer en kultur.

    Jeg synes det er chokerende og deprimerende. Og mega syndt.

    #21
    Paybacktime
    Rusher
    • E-peen: 1,765

    #20 Jeg er ikke bekymret for kids’ne – de skal nok klare sig.

    #22
    VampiricEye
    Rusher
    • E-peen: 4,258

    #20 Stop nu. Du er blevet en gammel røver (ligesom os andre), og meget længere er den egentlig ikke.

    #23
    Kenkari
    Moderator
    • E-peen: 4,114

    #15: Hear say

    Tag på et diskotek eller Old Irish Pub og du kan få syn for selvsyn

    #24
    Snowball42
    Rusher
    • E-peen: 669

    #18 Tiderne skifter, herhjemme lukker de brune værtshuse også, folk får nye vaner, vil noget andet, det er vel mere bare almindelig evolution end så meget andet. Det samme som at der bliver drukket mindre alkohol, røget færre smøger.

    Det er vel ikke så meget anderledes end at pub kulturen i England også har ændret sig fra at være der hvor man tog hen, til meget af det forsvinder. Så i stedet for pub besøg kan det være folk tager på mikrobryggerier eller andre steder der så er blevet populært. For synes da at have læst at der var blevet 25% færre pubs de sidste 20 år i England. Betyder det så at de ikke danser/drikker/ser fodbold/brokker sig over regeringen eller deres børn, næppe, det foregår bare andre steder.

    Børn/unge vil bare andre ting end da vi var unge. Det ser jeg som en naturlig udvikling, og så må diskoteker jo brokke sig over at der kommer færre unge, og så hvad end der dukker op i stedet kan så glæde sig over at få flere brugere.

    #25
    Anonym
    • E-peen: 115

    #24 Jeg er bare uenig.

    Der er ting der ændre sig såsom tøjstil og musik.

    Men gå op til en pige er ændret for evigt. Eller fællesskabet om en dans.
    Det er ikke småting. Det er noget man kan fornemme i deres usikkerhed(som jeg har observeret, se#0 og har undret mig over).

    Du bør differentiere, forstår du hvad jeg mener?

    Det positive er at de drikker mindre og har erstattet alkohol med sundere alternativer.

    #23 se #18 ellers så ved jeg ikke hvad du mener.

    #26
    SealDK
    Rusher
    • E-peen: 252

    Apropo dansekultur, så er der sket en forandring som påvirker mulighederne for at danse hver evige eneste Tor/Fre/ og Lørdag, kontra mulighederne for bare 2-3 årtier siden.

    Dansestederne blev reduceret til et minimum (her taler jeg som sådan ikke KBH, men overalt i provinsen / og det ganske danske land “udenom”).
    Før i tiden, som i 1980’erne/start 90’erne (og før de år), ja der var bevillingerne til at holde åbent langt ud på natten placeret ved diskotekerne + danserestaurationerne. Her i min provinsstad, var der som eksempel kun 1 lille vinstue som havde bevilling til at holde åbent efter 2400, (til kl 0500), mens ALLE andre steder som eks. brune værtshuse/cafe’er, skulle lukke kl midnat. Det bevirkede af natur at byens nattelivsgæster var “tvunget” til at gå på diskotek eller danserestauranter, da vinstuen ikke kunne holde aften/nattens gå i byen publikum på 1500-2000 gæster.

    Op igennem 90’erne, samt specielt starten af nullerne, blev dette ændret (nat bevillinger blev givet til “alle”), og mange steder i dag har derfor åbent til kl 03/0400/0500 ud på natten. Cafeerne og andre små steder, holder derfor i dag publikummet kørende hvor de er – og Diskoteker er i takt med dette blevet reduceret til et minimum i dagens Danmark. Fint nok ift. at “ingen” har på den måde monopol på bevillingerne, men en af affekterne jeg har lagt mærke til, er at det i takt med at man nu ikke går på diskotek/danserestauranter med store dansegulve og DJ’s / bands mere, ja så har det pr. natur påvirket dansekulturen.

    Har jobbet i restaurationsbranchen i 10 år fra 88-98 rundt “overalt” i DK, så bemærkede meget den udvilking – også det at vi i dag ikke har professionelle DJ’s / diskoteker i en grad som tidligere – dog en “bi-ting” af info, men bare baggrunden til at jeg har lagt mærke til det, samt det jo også rører mig ift. aspektet at danse 🙂

    Jovel, har små cafeer et lille hjørne hvor 10 mennesker danser rundt :=) Og ganske vidst er der et lille lokalt Crazy Daisy eller lignende (som iøvrigt også er meget småt ift. tidligere dages større diskoteker/danserestaurationer) men det er som sagt altså intet til sammenligning som tidligere 🙂

    #27
    Anonym
    • E-peen: 115

    #26 Super fedt indlæg. Tak for indsigt.

    Hvad fornemmer du af de unge jvf. 15-20år siden. Er der noget om snakken og grund til bekymring?

    #28
    Kenkari
    Moderator
    • E-peen: 4,114

    #27; Hvorfor bekymrer du dig overhovedet over om folk danser? Kommer du selv de steder hvor folk danser i dag. Jeg kender mange steder i både københavn, roskilde og andre steder, hvor folk kan danse. Både unge og ældre.

    Det er som om du VIL finde en forandring på generationer, som der er jo er. Det kan du ikke ændre på. Men, du vil finde noget negativt i at folk ikke er på samme måde, som de var da du var ung. Måske det bare fungerer på en anden måde i dag, og det kan d uikke finde ud af. Og det vil du så kalde en negativ ting.

    Det kaldes udvikling

    #29
    Anonym
    • E-peen: 115

    #28 Som jeg lagde ud – jeg blev oprigtig chokeret over at se en håndfuld tyskere, en lille gruppe akavet unge danskere og ellers brittere. Det var en lørdag aften, igennem Strøget.

    Både volumen og typen af mennesker blev kogt ned til dette.

    Jeg tænkte der må være et sociologisk svar. At folk ikke danser er et klokkeklart svar. Især når et barn som 5måneder gammel lærer at danse og ser glæden ved dans – og at unge får angstanfald pga. et dårligt billede – er en konsekvens og ikke et valg.

    Og jeg tror heller ikke den demografi vi har her, kan ikke rigtig forholde sig til dans.

    Tror du at ham der skal tørre røven på dig når du bliver rigtig gammel, kan holde en samtale kørende med dig – og hvis han kan – tror du man kan holde takten?

    Manglende dans og byliv er en konsekvens – ikke et valg. Som giver yderligere konsekvenser senere. Det er min konklusion indtil videre.

    Lad os komme op på helikopteren så bliver det interessant.

    #30
    Anonym
    • E-peen: 115

    Claim:

    Manglende byliv og dans øger risikoen for school shooting og incel samt MAGA typer.

    Jeg er selv gået igang med at undersøge.

    Angrib bolden.

Viser 30 svar - 1 til 30 (af 92 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...