Anmeldelse af mod’et STALKER: Call of Pripyat „Anomaly‟

Kender I det, når man sidder og har herremeget lyst til at game, men ikke ved, hvad man skal kaste sig over? Det er frustrerende, kære Rushere. Dybt frustrerende.

Sådan sad jeg forleden og havde det. Jeg satte mig og gik mit Steam-bibliotek. Intet fangede min interesse…..indtil mit blik faldt på STALKER: Call of Pripyat. Jeg har altid elsket STALKER-spillene, liger siden STALKER: Shadow of Chernobyl udkom i 2007, Clear Sky i 2008 og Call of Pripyat i 2009. Derudover er jeg tosset med survival-genren og selvom STALKER ikke helt falder ind i den kategori, kan det komme til det gennem diverse mods. Men er sådan et gammelt og notorisk bugged spil noget værd i dag, hvor markedet flyder over med horror survival shooters? Spillets grafikmotor, X-Ray Engine, er legendarisk for ikke at fungere til mange fans‛ enorme frustrationer. Ville jeg meget hurtigt blot sidde med følelsen af, at det skulle være blevet ved nostalgien…?

Heldigvis satte jeg den tanke til side og kløede på.

Jeg blev hurtigt nysgerrig på, om der mon var kommet et nyt, spændende mod til spillet – og det var der dælme. „Anomaly‟ er navnet på et mod, der er et komplet workover af bl.a. X-Ray Engine, der nu – uofficielt – hedder Monolith 64-bit Engine. Bare dét gjorde mig nysgerrig nok og jeg besluttede at hente det. Det er heldigvis, som alle andre mods, helt gratis. Udover genopbygget grafikmotor indeholder mod’et også en masse arbejde fra andre mod’ere, hvilket vil sige, at det indeholder et hav af ændringer. Alt fra nye teksturer, nye grafikindstillinger (ALT kan pilles ved!), nyt vejrsystem, en funktionel faktionsdynamik, stærkt udvidet våbensmed, crafting, bunkevis af loot og nye quests. Med andre ord mangler der altså ikke ting at tage sig til!

Nu har jeg efterhånden lagt 30 timer i mod’et og jeg har elsket det. Spillet føles som om, det er nyt igen. Monolith 64-bit Engine kører bragende stabilt, hvilket er en fornøjelse. Overordnet set starter man med at vælge sit startgrej, tilhørsforhold/alliance og navn. Mod’ets udvikler, Anomaly Developers, har lavet et slags „socialt‟ system, hvor alle spilverdenens stalkere kommunikerer over en fælles radiokanal/chat. Det vil sige, at man hele tiden får relevante meldinger om de seneste begivenheder. Alt fra Loners, der melder ind, at de har fundet en fed, ny riffel og stalkere, der sviner hinanden til. Ens venner og bekendte genererer hele tiden nye quests, så der er rubler at tjene. Det nye faktionssystem gør, at man kan alliere sig med den faktion, der passer en bedst. Man skal dog gøre sig gode venner med dem først og en rygtestatus kan man holde øje med i en dertil indrettet menu løbende. Der er mange at gøre sig både venner og uvenner med og hvis du opfører dig som en morderisk nar, bemærkes det af spillets indbyggere, og man vil have sværere ved at omgås og handle med folk. På samme måde lægger folk også mærke til, at du opfører dig pænt og hjælpsomt, hvilket i lige så høj grad bemærkes. Faktioner kan også, helt uafhængigt af spilleren, starte krige med hinanden, hvilket skaber en forfriskende dynamik i spillet. Intet forbliver det samme alt for længe ad gangen.

Loot’et er et kapitel for sig. Der er simpelthen så meget af det, at det snildt kan tage pusten fra en, og det tager tid at sætte sig ind i, hvad alle dimser og dutter bruges til. Der er vildt mange våben, rustninger, gadgets og rygsække og de kan alle sammen repareres eller opgraderes med de dele, de består af, når man piller dem fra hinanden. De enkelte smådele kan også repareres, og bare fordi man finder en ny våbendel, er det langt fra sikkert, at den er i god nok stand. Så må man gribe sin fil eller ladestok og fikse den del, indtil den er så god som ny. Derudover skal man også altid bruge et decideret kit til det, man vil reparere eller opgradere og det skal gøres ved en våbenbænk hos en våbensmed. Gider man ikke selv reparere alting, kan man også sagtens bare betale sig fra det hos våbensmeden, men da det er svimlende dyrt, og spillet ikke ligefrem overdænger en med rubler, tager det lang tid, inden man får råd til den slags. når man så til gengæld endelig får samlet alle nødvendige smådele og/eller nok rubler til at reparere eller opgradere noget grej, er det så fed en følelse og man knytter sig virkelig til sit loot, fordi man er tvunget til at passe så godt på det.

Det er også afgørende at huske at købe nok mad, drikke og medicin, især hvis man spiller på en høj sværhedsgrad, hvor spillet praktisk talt gør det umuligt at spille, hvis man sulter, tørster, er syg/skadet eller mangler søvn. Man dør ikke, men skærmen bliver sløret og blinker, hvilket gør det umuligt at spille, så potato potato. Husk derfor også at købe en sovepose og også gerne et telt, hvis du er for langt ude i Zonen til at være i nærheden af en af de sporadisk spredte senge i diverse beboede og forladte bygninger. Heldigvis er fast travel muligt men kun mellem destinationer, som man har besøgt. Det er dog stadigvæk vildt rart at have mulighed for, da spilverdenen er meget stor..!

Lyden og stemmeskuespillet er ikke synderligt anderledes, så der er ikke så meget andet at sige om det, end at det stadigvæk er hamrende godt. Især våbenlydene og de hjemsøgende hyl og skrig fra Zonen!

Spillet får på alle tidspunkter en til at føle sig vildt udsat. Man er sjældent i sikkerhed og derfor føler man sig virkelig badass og uafhængig, når man senere hen får godt nok grej (og nok penge…) og derfor er i stand til at klare sig flere dage i træk væk fra de spredte, små byer/baser. Mod’et er hamrende svært og utilgivende men også hamrende belønnende og jeg kan virkelig kun give mine varmeste anbefalinger til, at man prøver det. Både hvis man er en garvet stalker, som mig, eller en helt ny. Jeg fandt ud af, at spillet – gennem Anomaly – stadigvæk var højrelevant for fans af survival horror-genren.

Good luck, stalker!