Forside Fora Off-topic Erfaring med at anmelde truende bilister?

Currently, there are 0 users and 1 guest visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    Malte
    Rusher
    Offline

    Davsen!

    Jeg sidder her slut på søndagen og sunder mig ovenpå en lettere træls oplevelse på motorvejen i dag. En bilist mente ikke at 130 km/t var hurtigt nok da jeg var ved at lave en overhaling, og han kørte meget tæt om bag mig, og blinkede med det lange lys.

    Min umiddelbare reaktion var at give ham en personlig hilsen i form af den længste finger på min højre hånd (barnligt og forkert af mig, I know!), og så trække ind til højre så snart det var sikkert at gøre sådan. Han overhaler. Jeg tænker “fjols!”, men i det mindste kan han da så bare køre videre og være en idiot over for nogle andre nu. Forhåbentligt en civilbetjent. Men nej. Han lagde sig foran mig og begyndte at bremse. Hårdt.

    De efterfølgende par kilometre fik jeg lov til at køre bag ved denne mand i lavere og lavere hastighed (ned til ~70 km/t) på motorvej, imens han blinkede ind mod højre som for at signalere “kom med mig ind til højre”. Hvis jeg forsøgte at overhale ham, så gassede han op og blokerede for mig.
    Til sidst blinkede jeg fra i sidste (lovlige) sekund ved en afkørsel, for at komme væk fra samme vejstrækning som ham, da det virkede mere sikkert end at fortsætte samme “leg” meget længere. Hans modsvar var at trække hen over spærrefladen for at komme med på samme afkørsel. Mit modsvar var så at trække tilbage igen på motorvejen i sidste (ulovlige) sekund. Jeps. Hen over spærrefladen. Total idiotisk af mig, men jeg vurderede at det var klart det sikrere end at ende med at holde stille bag ved ham for enden af afkørselsrampen, og der var heldigvis ingen biler på strækningen bag mig da jeg kørte tilbage på motorvejen, så jeg var sikker på ikke at støde ind i nogen på vejen ind igen.

    Jeg har noteret mig fjolsets nummerplade. Jeg har også hevet episoden ud af sd-kortet fra dashcam’et. Og slutteligt har jeg en følelse indeni af vrede over at sådan et fjols skal dele de samme veje som mig, min kæreste og min familie.

    Har I nogen erfaringer med om politiet overhovedet tager imod anmeldelser af sådanne episoder? Er det overhovedet dét værd at anmelde, hvis jeg så også skal snakke med politiet om min egen tur hen over spærrefladen?

    Ellers overvejer jeg også et smut ind forbi r/IdiotsInCars, bare for at se om ikke der er andre på internettet der er enige i at han er et fjols. Det kan måske være det hjælper på følelsen i maven.

Viser 30 svar - 1 til 30 (af 93 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #1
    Heschen
    Rusher
    • 100 Indlæg
    Offline

    #0 Super træls oplevelse, jeg fatter slet ikke nogle mennesker kan finde på at opføre sig sådan.
    Det ligger bare så lagt fra min natur, at jeg slet ikke ville vide hvad jeg skulle gøre hvis jeg en dag befandt mig i samme situation.

    #2
    Cancerman
    Head Rusher
    • 3426 Indlæg
    Offline

    Hold nu kæft et fjols.

    Jeg ville klart anmelde ham. Om de tager det seriøst ved jeg ikke, men jeg har selv gjort det en enkelt gang og de virkede bestemt interesseret.

    Om de kan finde på, at give dig bøde/klip for din kørsel er så et godt spørgsmål?

    #3
    -dut-
    Rusher
    • 1282 Indlæg
    Offline

    #0 jeg ville helt klart anmelde ham, især hvis du har et dashcam. I bedste fald kan han få taget kortet og få en stor bøde. Jeg tror at under omstændighederne, har du kun overtrådt regler fordi du følte dig truet til at gøre det, grundet den andens vanvidskørsel.

    Mit umiddelbare råd ellers: Aldrig nogensinde give nogen fingeren i trafikken. Der sidder (heldigvis sjældent) psykopater derude, som ikke venter på andet end den mindste form for provokation. Jeg havde et familiemedlem som var ude for noget af det samme som dig, og også gav en finger, hvorefter psykopaterne forfulgte dem i over 40 kilomenter inden de gav op.

    #4
    Stormtrooper
    Rusher
    • 222 Indlæg
    Offline

    Fuck hvor er det sindssygt, og jeg føler sgu med dig! Jeg har ingen erfaring med så vanvittige bilister, men anmeld ham for Guds skyld. Virkelig fedt at du har ham på video.

    Næste gang vil jeg dog helt klart anbefale dig at tilkalde politiet i selve situationen.

    #5
    Nioxic
    Rusher
    • 414 Indlæg
    Offline

    det kan vel ikke skade at skrive om historien til politiet. Kan da være han end dag ender i en ulykke (det lyder som det ikke er usandsynligt) og så har de også lidt andet de kan kaste i hovedet på ham når han påstår det er den andens skyld

    #6
    ByteBandit
    Rusher
    • 42 Indlæg
    Offline

    Hvor kunne det være fedt hvis politiet takserede det som vanvidskørsel og konfiskerede hans bil. Det vil desværre nok kræve flere vidner.

    Jeg får lyst til selv at anskaffe et dash-cam, har i nogle anbefalinger?

    #7
    knekker
    Rusher
    • 1073 Indlæg
    Offline

    #6 han kræver ikke flere vidner da han har episoden på video.
    Jeg ville anmelde manden.

    #8
    Human
    Rusher
    • 72 Indlæg
    Offline

    Mon ikke det kun er modpartens bil og nummerplade han har på dashcam, og ikke personen som kørte bilen.
    Det kan være politiet tager en snak med idioten, udover det kan de nok ikke gøre noget.
    Næste gang skal du ringe til politiet imens det står på. Jeg har selv været i noget lign. Engang og der sendte de 2 patruljer med blink, måske fordi de kunne se noget ud fra nummerpladen? Jeg fik afvide jeg bare skulle følge efter hvis jeg kunne uanset hastighed. Så længe jeg g selv synes jeg kunne.

    Call da police.

    #9
    Nass
    Rusher
    • 537 Indlæg
    Offline

    Hvis du har et dash-cam ville jeg helt sikkert anmelde det.

    #10
    MiNo
    Rusher
    • 767 Indlæg
    Offline

    #0 Jeg ville personligt være bange for, at en sådan psykopat kunne finde på at opsøge mig og smadre mig, hus og bil i fald man anmelder. Det rigtige er nok at anmelde alligevel, da ‘strudsemetoden’ naturligvis giver idioter endnu mere spillerum.

    +10.000 til rådet om aldrig aldrig at give fingeren i trafikken. Det kan næste kun give en selv problemer – og det er mindst lige så ‘stærkt’ at ignorer en idiot – altså slet ikke anerkende deres blink og dyt. Det vil dog evt. pisse dem ret meget af også.

    Der er ikke rigtigt noget som virker pisse godt mod idioter men …. _

    Jeg har selv været en stor idiot – ikke som den initielt aggressive, men fordi jeg lod mig provokere, lidt som i din historie. Med kone og børn i bilen. Suk. Det er mange år siden nu, og jeg besluttede mig derefter for en strategi når jeg møder idioter i trafikken : Det handler KUN om at få dem på afstand hurtigst muligt. Det betyder dermed også at trække ind for de mest aggressive at slagsen. De ‘almindelige’ lader jeg bare vente mens jeg overhale, men spotter jeg en gigant-nar så vil jeg hellere have ham væk (det er altid en ‘ham’) end at holde på min ret.

    TL:DR Det er ikke liv og helbred værd at holde på sin ret.

    #11
    Festival_H
    Rusher
    • 900 Indlæg
    Offline

    Kan man ikke sende den ind antonymt, så du ikke kan blive fældet af hverken politiet eller psykopatten?

    • Dette svar blev ændret 3 år, 2 måneder siden af Festival_H.
    #12
    kufad
    Rusher
    • 28 Indlæg
    Offline

    Jeg har oplevet det samme engang – det var dog faktisk uden at jeg brugte langefingeren. Jeg kiggede bare på fjolset, da han overhalede efter at have ligget helt oppe i nummi på mig. Meget crazy oplevelse, men “heldigvis” nøjedes pikhovedet med at brake-checke ned til 50 for så at fucke af.

    Problemet er nok at du har lavet et træk ind over spærregrænser selv, så du risikerer måske selv en bøde eller et klip.

    Mit eget råd til mig selv (og andre) er faktisk efterhånden bare at læne mig tilbage og tage afsted i god tid – og så nøjes med at se på når andre mister besindelsen. Det er klart, man giver fripas til tyranerne på den måde. Så må man håbe at de ender galt i en soloulykke i stedet en gang.

    #13
    Fisker
    Rusher
    • 480 Indlæg
    Offline

    #8 Hvis der kan være tale om vanvidskørsel har politiet mulighed for at beslaglægge køretøjet, uanset fører, så jeg vil da umiddelbart også ringe til politiet og melde det, især hvis jeg har dashcam foto som kan være med til at bevise at der er tale om vanvidskørsel. Optimalt set, som også nævnt ville jeg forsøge at få politiet involveret under selve kørslen, så har man heller ikke problemet med hvem der er fører af bilen.

    I øvrigt, ikke at det nødvendigvis har været tilfældet her, så skal man selvfølgelig huske at overhaling sker efter forholdene, dvs. du kan altså heller ikke bare køre ind foran biler på en motorvej, selvom de kører hurtigere end det tilladte, for at overhale 🙂

    #14
    MiNo
    Rusher
    • 767 Indlæg
    Offline

    #12 Jeg mener man hverken får bøde eller anden straf, når man som her forsøger at undgå ‘vold’ / farlige situationer. Det går under nødværge bestemmelsen.

    #15
    Emilsa
    Rusher
    • 1196 Indlæg
    Offline

    #10 – Det er derfor man har en hemmelig adresse, så skal man bekymre sig knap så meget om den slags.

    I funkekasset diser funkestyveren med sin dangenak på olmsk saster, for at fakke a kultes - alt mens han byser sin roï oc knup.

    #16
    Cancerman
    Head Rusher
    • 3426 Indlæg
    Offline

    Jeg tvivler også på politiet ville gå efter dig – men der er en minimal risiko.
    Jeg ville dog tage den og anmelde ham. Du kan svjv dog ikke gøre det anonymt.

    #6 Jeg har brugt Blackvue i begge mine biler – de fungere ganske udmærket.

    #17
    hausner
    Moderator
    • 840 Indlæg
    Offline

    Hvis det ikke lige var fordi du havde dashcam optagelsen havde jeg nok bare ladet det ligge og forsøgt mig med pytknappen.
    Men idet du har så håndfaste beviser på hans kørsel synes jeg det er værd at give et forsøg på politistationen.

    #18
    Foamy
    Rusher
    • 37 Indlæg
    Offline

    Synes helt klart at du burde melde ham nu hvor du rent faktisk har beviser.
    Så kan det godt være at du risikerer en bøde eller løftet pegefinger for at trække over spærrefladerne – men ærlig talt så ville jeg helt sikkert selv have spist den bøde med stor fornøjelse hvis det betød at man kunne få straffet sådan et svin.

    Hvis du gør det så TAK fra alle os andre 🙂

    #19
    Nickell
    Moderator
    • 1825 Indlæg
    Offline

    #0: Jeg har prøvet præcis det samme. Min idiot lignede en Levakovic. Med mindre at du har dashcam, så vil politiet ikke hjælpe dig. Men de noterer ham trods alt i deres system, men det er en flad fornemmelse.

    Anmeld ham… jeg gjorde det i mit tilfælde.

    • Dette svar blev ændret 3 år, 2 måneder siden af Nickell.
    #20
    JesperBlomkaal
    Rusher
    • 332 Indlæg
    Offline

    Du kan tage et screenshot hvor han tager den over spærrefladen, et hvor han har bremselys til på motorvejen osv. og så uploade de fine billeder på https://www.nummerplade.net hvor du søger på hans nummerplade 🙂

    Så kan de næste der søger på hans plade få bekræftet at han er en nar.

    #21
    Drixx
    Rusher
    • 385 Indlæg
    Offline

    Idioter skal ikke have carte blance bare fordi man er bange for hvad de gør. Anmeld ham.

    Som en der har været med i en ulykke på vejen som kostede en person livet, så skal ALTING foregå rigtigt på vejen. Og alt skal meldes hvis det kan..

    #22
    Canis_lupus
    Rusher
    • 897 Indlæg
    Offline

    Check lige nummerplade.net

    Nogen gange får du næsten alle oplysninger på ejeren. Navn efternavn, alder osv. altså hvis der er pant i bilen.

    #23
    Jakob
    Rusher
    • 34 Indlæg
    Offline

    Fuck hvor er det sindssygt, og jeg føler sgu med dig! Jeg har ingen erfaring med så vanvittige bilister, men anmeld ham for Guds skyld. Virkelig fedt at du har ham på video.

    Næste gang vil jeg dog helt klart anbefale dig at tilkalde politiet i selve situationen.

    Hvorfor nyder du at straffe folk? uanset hvor dårligt folk de opføre sig, pænt narcissistisk træk i min lille bog!

    • Dette svar blev ændret 3 år, 2 måneder siden af Jakob.
    • Dette svar blev ændret 3 år, 2 måneder siden af Jakob.
    #24
    Kenkari
    Moderator
    • 3246 Indlæg
    Offline

    Hvorfor nyder du at straffe folk? uanset hvor dårligt folk de opføre sig, pænt narcissistisk træk i min lille bog!

    Når loven er brudt, så skal de vel have en straf, right?

    "Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

    #25
    Jakob
    Rusher
    • 34 Indlæg
    Offline

    Hvorfor nyder du at straffe folk? uanset hvor dårligt folk de opføre sig, pænt narcissistisk træk i min lille bog!

    Når loven er brudt, så skal de vel have en straf, right?

    Bryder mig bare ikke om straf, det senmiddelalderligt at tro at straf hjælper særlig meget. Det kan være bilisten lige nu sidder og er flov over hans opførsel, hvis han så bliver straffet kan det jo kun udløse mere vrede, er heller ikke meget for fængsler, men det jo så en helt anden snak!

    #26
    Cancerman
    Head Rusher
    • 3426 Indlæg
    Offline

    Hvorfor nyder du at straffe folk? uanset hvor dårligt folk de opføre sig, pænt narcissistisk træk i min lille bog!

    Hvis billisten gør sådan en gang, så gør han det sikkert også flere gange. Brake checks er livsfarlige og det hører ingen steder hjemme, at opfører sig sådan på vejene. Så det har ikke noget at gøre med, at han skal straffes fordi man får hævn, men fordi personen ikke burde have kørekort.

    Hvis nogen bevidst kører over for rødt mener du så heller ikke de skal have et klip i kortet?

    #27
    Jakob
    Rusher
    • 34 Indlæg
    Offline

    Hvorfor nyder du at straffe folk? uanset hvor dårligt folk de opføre sig, pænt narcissistisk træk i min lille bog!

    Hvis billisten gør sådan en gang, så gør han det sikkert også flere gange. Brake checks er livsfarlige og det hører ingen steder hjemme, at opfører sig sådan på vejene. Så det har ikke noget at gøre med, at han skal straffes fordi man får hævn, men fordi personen ikke burde have kørekort.

    Hvis nogen bevidst kører over for rødt mener du så heller ikke de skal have et klip i kortet?

    Der er jo selvfølgelig altid nogle som er helt uden for rækkevidde, dem kommer man nok ingen vegne med uanset hvad desværre! er glad for vi i dag har så sikre og stabile biler, men de godt kedelige i forhold til førhen.

    • Dette svar blev ændret 3 år, 2 måneder siden af Jakob.
    #28
    Cancerman
    Head Rusher
    • 3426 Indlæg
    Offline

    Der er jo selvfølgelig altid nogle som er helt uden for rækkevidde, dem kommer man nok ingen vegne med uanset hvad desværre!

    Nope. Men man kan jo godt forsøge at fjerne dem fra vejene.

    #29
    Stormtrooper
    Rusher
    • 222 Indlæg
    Offline

    #23 Hvad snakker du om? Hvor siger jeg, at jeg nyder at straffe folk?

    Vi kan vel kun være enige om, at folk der kører på den der måde, skal væk fra vejene, og at det kun kan gå for langsomt? Politiet har jo netop nu mulighed for at tage hans bil fra ham, hvis han dømmes for vanvidsbilisme.

    Men du synes måske bare, at han skal have lov til at fortsætte med at køre på den måde? Du er godt klar over, at folk dør på den der måde i trafikken?

    Men i bund og grund handler dit sure opstød vel om, at jeg ikke kunne lide din spam-agtige salgstråd. Ikke sandt?

    #30
    Jakob
    Rusher
    • 34 Indlæg
    Offline

    #23 Hvad snakker du om? Hvor siger jeg, at jeg nyder at straffe folk?

    Vi kan vel kun være enige om, at folk der kører på den der måde, skal væk fra vejene, og at det kun kan gå for langsomt? Politiet har jo netop nu mulighed for at tage hans bil fra ham, hvis han dømmes for vanvidsbilisme.

    Men du synes måske bare, at han skal have lov til at fortsætte med at køre på den måde? Du er godt klar over, at folk dør på den der måde i trafikken?

    Men i bund og grund handler dit sure opstød vel om, at jeg ikke kunne lide din spam-agtige salgstråd. Ikke sandt?

    Det var ikke møntet så meget på dig, var faktisk generelt uenig med alle i tråden undtagen mig selv 😉 bryder mig ikke så meget om “vanvidsbilisme” ideologien, synes dog farten skulle ned i byerne, kunne se paris for nyligt havde nogle fornuftige tiltag, tænkte faktisk også tidligere da jeg læste dit indlæg igen at du ikke var så slem.

    • Dette svar blev ændret 3 år, 2 måneder siden af Jakob.
    • Dette svar blev ændret 3 år, 2 måneder siden af Jakob.
Viser 30 svar - 1 til 30 (af 93 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...