Perseverances CPU er fra 1998

Den CPU, der styrer i hvert fald visse dele af Mars roveren Perseverance (og tidligere Curiosity), blev første gang brugt i iMacs fra 1998. Det er i sig selv ikke hårrejsende spændende information. Det spændende består i de ekstreme forhold, CPU’en skal kunne fungere under. Der er altså en årsag til, at man ikke sender den nyeste Ryzen 5900x i rummet:

I rummet er der nemlig ingen, der kan høre dig skrige på IT-support.

CPU-modellen er oprindeligt døbt PowerPC 750 og blev altså brugt i blandt andet Apples iMacs. Rum-modellen har fået navnet RAD750 og kan, ifølge wikipedia, køre med en frekvens på op til 200 MHz. Den er “radiation hardened”, hvilket betyder, at den kan fungere under de ekstreme forhold, der findes i rummet. Primært kræves der total beskyttelse mod stråling – noget vi er beskyttet mod via jordens magnetfelt. Samtidig skal den kunne operere under de ekstreme temperatursvingninger.

Denne stråling og svingning i temperatur vil forstyrre en normal CPU i en sådan grad, at den ganske enkelt ikke vil kunne fungere. Fænomenet “bit flipping” vil ændre 0’er til 1’ere (og omvendt), og systemet vil crashe. Derfor vælger NASA og andre rumorganisationer ofte at bruge CPU’er, der har en beviseligt høj pålidelighed i sit udgangspunkt. Derefter redesignes de til at kunne klare de ekstreme forhold. Og det er altså ikke småændringer, vi snakker om. Som færdigt produkt skal man grave ret dybt i lommerne. En RAD750 koster nemlig i omegnen af 200.000 USD.

RAD750 bruges iøvrigt også i diverse satelitter og andet rum-hardware. Og lidt mere spilrelateret, så er en anden rum-CPU baseret på den oprindelige Playstation CPU kendt under navnet MIPS R3000. Den blev i sin tid blandt andet sendt afsted i en probe til Pluto under sit “radiation hardened” navn Mongoose-V.

RAD750 på wikipedia:
https://en.wikipedia.org/wiki/RAD750

Mongoose-V:
https://en.wikipedia.org/wiki/Mongoose-V

Forside Fora Perseverances CPU er fra 1998

Currently, there are 0 users and 0 guests visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    ElSenator
    Rusher
    Offline

    Den CPU, der styrer i hvert fald visse dele af Mars roveren Perseverance (og tidligere Curiosity), blev første gang brugt i iMacs fra 1998. Det er i s
    [Læs hele nyheden her: Perseverances CPU er fra 1998]

Viser 9 svar - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #1
    VampiricEye
    Rusher
    • 3827 Indlæg
    Offline

    Fedt med noget nørdet hardware-info.:)

    Nintendo Influencer

    På dansk: https://www.youtube.com/channel/UC-6I6HgrpYjimEpvayLu3Vg

    På engelsk: https://www.youtube.com/channel/UCNNzj5gu0Iolj4vcNIp1IUA

    #2
    Memorianx
    Rusher
    • 256 Indlæg
    Offline

    If it works er der vil ingen grund til at opgradere.
    Der er nok heller ikke de store penge i at udvikle nye rum-cpu med en begrænset kunde mængde

    #3
    Deadmeat
    Rusher
    • 362 Indlæg
    Offline

    #2: Nej tvært imod har de jo netop brug for noget gennemprøvet.

    Den høje pris har sikkert også noget at gøre med at det er et Apple produkt – De burde være gået efter et billigere mærke efter min mening 😀

    #4
    ElSenator
    Rusher
    #0 Trådstarter
    • 579 Indlæg
    Offline

    #3, Ja mon ikke de kunne have skaffet den til kun 100.000 USD. 😀

    Spøg til sige. Jeg tænker også at de simpelthen må indhente en masse data fra kendte CPU’er. Og så kigge på procentdel der er meldt ind som fejlt af forskellige årsager. Og så vælger de sikkert dem der fejler mindst. Og lige så vigtigt er så at litografien skal være af en “stor” størrelse. Jo mindre transistorer, jo større risiko for fejl. Så der er de nok begrænset til CPU’er fra 90’erne som noget af det seneste de kan sende i rummet.

    #5
    StultusX2
    Rusher
    • 2024 Indlæg
    Offline

    ÆV! Burde være Motorola 68K, noget. Har 68020 i live år 2021!

    My TIE! My nimble coffin! Og det ér KUNS med Collector's CD-ROM 1995!
    En snarligt uddøende single Player med Logitech Wingman Extreme Digital 3D - der “skal tage sine piller og sætte sig ned bag i bussen”...

    #6
    Deadmeat
    Rusher
    • 362 Indlæg
    Offline

    #4: mon ikke de også kører med redundans på CPU siden. De har sikkert mindst to stk installeret.

    #7
    Molkar
    Rusher
    • 115 Indlæg
    Offline

    I rummet er der nemlig ingen, der kan høre dig skrige på IT-support.

    Haha, det sjovt 😀

    #8
    Deadmeat
    Rusher
    • 362 Indlæg
    Offline

    #7 må være enhver IT supporters drømme arbejdsplads.

    #9
    ElSenator
    Rusher
    #0 Trådstarter
    • 579 Indlæg
    Offline

    #6, Det kunne man sagtens forestille sig – jeg ved det dog ikke.

    #7, Have you tried turning it off and on again?

Viser 9 svar - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...