Træerne rakte ikke ind i himlen for Google. De har i dag offentliggjort beslutningen om at lukke Google Stadia fra 18. januar 2023. Spilstreamingtjenesten lod dig streame spil på enheder med få maskinkræfter.
Stadia fik en tumultagtig start på livet efter store løfter fra Google om en flydende oplevelse med sprød grafik i 4K. Sandheden var dog, at grafikken ikke nåede alle fire K’er, mens hastigheden kunne ‘lagge’ en del, hvis din forbindelse ikke var stærk nok i hjemmet. Dog var der enkelte lyspunkter; Cyberpunk 2077 crashede langt mindre på Stadia, men det faktum kan egentlig ikke bruges til ret meget.
Google syntes at miste interessen omkring 2020, da de begyndte at lancere færre spil og ikke investere mere energi i tjenesten, hvor brugere stille og roligt faldt fra, selvom teknologien blev mere stabil.
Du har resten af kalenderåret til at nyde Stadia, hvis der da er nogen Stadia-brugere tilbage herinde? Flere var vist ret hypede, dengang Daily Rush eksisterede.
Opdatering: Google vil umiddelbart refundere alle køb, inklusiv hardware, gennem Google Store. Kig derind, hvis du er berettiget til et par kroner.
Forside › Fora › Google Stadia trækker stikket
‘Hey Google, hvad skal vi så spille?’
[Læs hele nyheden her: Google Stadia trækker stikket]