Kære Brevkasse

Nu vi er ved livets store spørgsmål, så har jeg en situation, hvor jeg er lidt på herrens mark.

Jeg har en ven, lad os kalde ham Anders, som er gift med Andersine. Sammen har de to børn, Kylle og Pylle.

Anders er ikke glad i sit ægteskab, og er egentlig kun i det for børnenes skyld. Som han sagde til mig. “Når de flytter, skrider jeg”

Anders har været sin kone utro, og de laver ikke noget sammen mere. Hun lever sit liv, og han lever sit liv. Anders har forsøgt at tage det op med Andersine at han ikke er glad, og han kun er i ægteskabet for børnenes skyld, men det kom der ikke noget ud af.

Jeg står så på sidelinjen som ven gennem mange mange år til Anders. Jeg kender kun Andersine i tråd med hun er gift med Anders, men vi snakker stadig godt sammen. Men, det er Anders der er min ven.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og hvor meget jeg skal presse på. Jeg har sagt til Anders, at de bør smide børnene ud af huset en lørdag, og så ellers få råbt af hinanden, indtil de finder en løsning. Enten skal de skilles, eller også skal der ske noget andet.

Jeg mener der bør findes en løsning, for jeg kan ikke lide at se min ven være ikke-glad i et ægteskab han ikke er glad for at være i.

Jeg kan mærke er pissefrustreret på min vens vegne, fordi jeg ikke kan lide, når han ikke er glad. Han er meget sjovere og hyggeligere at være omkring, når han er glad. Når vi er sammen i øjeblikket, er der alt for meget fnidder og fnadder.

Hvad ville I gøre hvis I var mig? Være ligeglad, og lade dem leve deres liv, og skubbe til Anders noget mere?

"Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

Emne

[JeppeRusher 364 Indlæg Offline]

Hellere skilt og glad end gift og ulykkelig. Det tror jeg også børnene vil mene hvis man spørger dem 15 år fra nu af.

Børn fornemmer alt, og de fornemmer selvfølgeligt også om deres forældre er glade sammen eller ej. Hellere lade børnene være sammen med glade forældre på skift (dvs. skilt) end at være sammen med dem hele tiden uden at forældrene er glade.

At din ven siger at han bliver sammen med sin kone for børnenes skyld er at lyve for sig selv. Børnene har intet at bruge en ulykkelig far til.

[NightBreakerModerator 1578 Indlæg Offline]

Synes allerede du gør det rigtig, uden at kende til hvorfor han synes det er noget lort. Det er vigtigt at snak tingene igennem. Måske er der en vej for dem. Måske ikke. Men det bliver ikke bedre hvis man er lige glad med hinanden, det er næsten det værste.

[KenkariModerator#0 Trådstarter 3246 Indlæg Offline]

Jeppe wrote:

At din ven siger at han bliver sammen med sin kone for børnenes skyld er at lyve for sig selv. Børnene har intet at bruge en ulykkelig far til.

Og der er vi enige. Hans forklaring går på at hans egne forældre blev skilt kort før hans konfirmation, og det vil han ikke udsætte sine egne børn for. Og det kan jeg også godt forstå.

Men, hvis han er ikke glad, er hun ikke glad. Og det er jeg sikker på de to børn enten kan mærke allerede, eller kommer til at mærke det, jo ældre de bliver.

Jeg ville ønske jeg kunne fortælle ham præcist hvad han skal gøre, men jeg kan “kun” komme med gode råd og tanker. Jeg kan jo ikke tvinge ham, og jeg vil ikke gå til hende, for det er bryde den tillid jeg har med ham.

Det er bare fucking svært at stå på sidelinjen lige her

"Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

[NickellModerator 1825 Indlæg Offline]

Ægteskabet skal stå sin prøve.

Der er forskel på at være ulykkelig og træt, men det kan være svært at skelne for andre. Man har ikke meget overskud som forældre, og det er en fase, som de skal igennem.

De skal selv finde ud af det. Han bruger dig til at læsse af på.

Jeg kender flest ulykkelige skilsmissebørn. Selvfølgelig skal mor og far ikke leve som hund og kat, men det er bare en lortesituation at blive skilt, hvis man har børn. Så skal man virkelig være bundulykkelig.

I medgang og modgang… ♥️

[SturmWolfDKRusher 562 Indlæg Offline]

#0
Man skal altså ikke kimse af en lang session angry sex.. Just saying.. Og hvis Anders ikke er klar, så synes jeg at du bør tage én for holdet. Evt. tilbyde at Anders kan se på..

Spøg til side. Hvis det var mig, så havde jeg kraftedme købt en masse alkohol, hentet Anders (under tvang hvis nødvendigt) og kørt en tur i shelter, og så fortalt ham at han skal tage sig sammen og komme videre med sit liv, hvis han ikke har tænkt sig at gå all in på at redde hans ægteskab.
Den der undskyldning med at blive sammen for børnenes skyld kommer de ikke til at takke ham for om den dag de selv er gamle nok til at forstå hvad det vil sige at være i et forhold. Derudover kan de fleste børn mærke når der er noget galt mellem mor og far – hvert fald min erfaring både erhvervsmæssigt og som kammerat til personer der har gået igennem det samme. Derudover nægter jeg sq også at tro på at det er sundt for helbredet på lang sigt, at være fanget i sådan et ægteskab – Hell no!

Det er selvfølgelig bedre at de skilles som venner, end som hund og kat. Lige nu lyder det som om at det ikke er blevet grimt endnu, og hvis én af dem ikke kan få det til at fungere, så bør de komme videre med hver deres liv på den måde de nu ønsker det. De lever kun én gang.

[hausnerModerator 840 Indlæg Offline]

Nickell wrote:

100% enig med Nickell. Man i øvrigt også kun hjælpe folk der gerne vil hjælples.

Så du kan godt fortælle Anders hvad du synes han skal gøre på en herretur, men hvis han ikke ønsker dine råd så pak dem væk og bare sørg for at være der som hans ven. Særligt hvis det ender med en skilsmisse og hold “I told you so” for dig selv.

[KenkariModerator#0 Trådstarter 3246 Indlæg Offline]

hausner wrote:

Særligt hvis det ender med en skilsmisse og hold “I told you so” for dig selv.

Den fælde har jeg ikke tænkt mig at falde i. Hvis de ender med at bliver skilt, så bliver det en “Okay, hvad skal der så ske nu mellem jer?” agtig ting. For de skal stadig have et liv sammen, hvis de vælger at bliver skilt, i og med de har to børn sammen.

"Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

[Forfatter]

Svar