Husk nu, livet er skrøbeligt

En lille historie fra hverdagen, og hvor Kenkari har været i en måned.

Der skete det, og jeg er hudløst ærlig nu, at jeg d. 26. September bliver indlagt på Akut Psykiatrisk skadestue, aka den lukkede. Men, det er blot en sidenote. Vi skal lige lidt tilbage i tiden.

Jeg har i mange år været stor og overvægtig, og det har hele tiden siddet lige på maven, så jeg rendte rundt med en kæmpe Vom. Tilbage i februar går det så helt amok, og jeg tror det er noget medicin der er årsagen. Der går et et par måneder, og jeg ender med at komme helt op på 160 kilo, hvilket er meget, når man kun er 173 høj. Det hele sidder som én stor bule foran på min maven, og jeg får større og større besvær med at komme rundt. Jeg kan ikke gå, jeg kan ikke sidde ved et bord, og jeg kan næsten ikke ligge ned.

Flere gange er jeg ved egen læge, som ikke synes der er noget galt, og bare starter mig op i Ozempic fordi jeg har diabetes 2.

Jeg bliver så indlagt d. 26. D. 2 oktober snakker jeg så med en tidligere sosu assistent som er personale derinde. Han mener det er noget der hedder Ascidies, og vil lige vende det med deres læge. Dagen efter kommer lægen, banker, lytter og deslige og er enig. Det er sandsynligvis Ascidies.

Ascidies er en lidelse hvor man ophober væske i bugen, grundet en eller anden fejl med organerne. Jeg får en tid d. 10 på Hvidovre, men allerede fredag får jeg voldsomme smerter og får nogle vilde smertestillende hver 6. time. Vi får lørdag fat i en somatisk bagvagt læge, som ringer til Hvidovre, og ændrer til at jeg skal drænes allerede mandag.

Mandag d. 7 bliver jeg så overført til Hvidovre, med idéen om at de ambulant vil tappe forventet 10 L den samme dag, og jeg så kan komme tilbage.

Efter fire timer har vi tappet 10 L og der er MEGET tilbage, så jeg bliver indlagt på Hvidovre. Over de næste 4 dage tappes der næsten 26 L og strømningen tager af. Jeg kan nu få drænet ud, få en mindre fast pose på, som skal tømmes en gang i mellem. Over den næste uge, drænes der så yderligere 4 L.

Jeg har nu fået drænet 30 L i alt og er på vanddrivende, så væsken i resten af kroppen kan komme ud, men jeg taber mig alt for meget. Fra d. 7 oktober til i har jeg næsten tabt 40 kilo i alt. Min hud hænger over alt på kroppen og hver gang jeg skal bruge musklerne i maveregionen til at hoste, nyse, skide, pisse, stå, gå, sidde skævt eller bare være til stede, så gør det ondt. Min bedste position er i min elevationsseng, hvor jeg lige kører hovedgærdet op i 45 grader og lægger mig stille og roligt. Hvilket jo er en fordel, for jeg sover konstant, så jeg kan restituere.

Nu går den vilde skattejagt så på årsagen. De tror det er leveren, så jeg skal have en biopsi af leveren, hvilket jeg ikke glæder mig særlig meget til.

Så, et godt råd. Er noget anderledes, inden for kort tid, eller ser anderledes ud, end hvad man ville kunne forvente, så råb højt. Spark til nogle, og få det undersøgt.

Nu vil jeg sove

"Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

Emne

[CancermanHead Rusher 3454 Indlæg Offline]

Dejligt at høre at det går fremad 😀

[Forfatter]

Svar