Fik læst Brandon Sanderson’s Mistborn fantasy triologier.
Første triologi dækker era one og består af bøgerne The Final Empire, The Well of Ascension og The Hero of Ages. Bøgerne handler primært om Kelsier og Vin der forsøger at stoppe The Lord Ruler der har styret riget med hård hånd i 1000 år.
Som Brandon Sandersons tidligere fantasy bøger indeholder de gennemtænkte magi-systemer og en mere og mere episk fortælling.
Rigtig god triologi der kan anbefales.
Anden triologi dækker era two, og foregår i samme verden flere hundrede år senere. Bøgerne The Alloy of Law, Shadows of Self og The Bands of Mourning handler on Wax og Wayne der i en mere og mere industrialiseret verden der sideløbende med magi har opfundet skydevåben, elektricitet og de første biler, først skal finde ud af hvem der står bag flere togrøverier og kidnapninger og siden hvordan jagten på en mytisk artefakt kan afgøre fremtiden.
Denne triologi skulle lige i gang synes jeg men den får efterhånden momentum. Ikke helt så episk som første era men stadig god.
Endelig har jeg læst Mistborn Secret History som Brandon Sanderson skrev på i omkring 12 år sideløbende den originale triologi. Den giver en udvidende historie om begivenhederne i era one og indeholder en del spoilers, så læs den først efter den første triologi. Synes den er rigtig god med gode ideer der samtidig udvider forståelsen af handlingen.