- Dette emne har 7 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 2 år, 2 måneder siden af Kenkari.
-
Emne
-
Nu vi er ved livets store spørgsmål, så har jeg en situation, hvor jeg er lidt på herrens mark.
Jeg har en ven, lad os kalde ham Anders, som er gift med Andersine. Sammen har de to børn, Kylle og Pylle.
Anders er ikke glad i sit ægteskab, og er egentlig kun i det for børnenes skyld. Som han sagde til mig. “Når de flytter, skrider jeg”
Anders har været sin kone utro, og de laver ikke noget sammen mere. Hun lever sit liv, og han lever sit liv. Anders har forsøgt at tage det op med Andersine at han ikke er glad, og han kun er i ægteskabet for børnenes skyld, men det kom der ikke noget ud af.
Jeg står så på sidelinjen som ven gennem mange mange år til Anders. Jeg kender kun Andersine i tråd med hun er gift med Anders, men vi snakker stadig godt sammen. Men, det er Anders der er min ven.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og hvor meget jeg skal presse på. Jeg har sagt til Anders, at de bør smide børnene ud af huset en lørdag, og så ellers få råbt af hinanden, indtil de finder en løsning. Enten skal de skilles, eller også skal der ske noget andet.
Jeg mener der bør findes en løsning, for jeg kan ikke lide at se min ven være ikke-glad i et ægteskab han ikke er glad for at være i.
Jeg kan mærke er pissefrustreret på min vens vegne, fordi jeg ikke kan lide, når han ikke er glad. Han er meget sjovere og hyggeligere at være omkring, når han er glad. Når vi er sammen i øjeblikket, er der alt for meget fnidder og fnadder.
Hvad ville I gøre hvis I var mig? Være ligeglad, og lade dem leve deres liv, og skubbe til Anders noget mere?
"Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"
- Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...