Når man snakker om atmæsforiske fps spil, er det svært at komme udenom GSC Game World’s S.T.A.L.K.E.R serie. Første spil, Shadow of Chernobyl, udkom helt tilbage i 2008. Ved udgivelsen var det fyldt med game breaking bugs, og det var velkendt, at udviklingen havde været præget af problemer. Det havde været udsat flere gange og en alpha blev endda lækket på nettet lang tid før spillets udgivelse. Desuden var flere features blevet skåret væk og en del af holdet brød endda ud midt i udviklingen og stiftede i stedet 4A Games – udvikleren bag den kendte Metro serie.
Spillet haltede dog over mållinien i 2008. Ved udgivelsen var den store åbne verden, “The Zone”, blevet splittet op i flere mindre (men stadig store) maps. Disse var forbundet via transit punkter, der ofte var kontrolleret af spillets forskellige S.T.A.L.K.E.R faktioner. Og de lovede køretøjer var helt væk. I stedet foregik alt til fods.
Men alt dette til trods, så skinnede spillets atmosfære igennem. Meget af dette kunne tilskrives direkte til spillets X-Ray engine. Kun få spil, hvis nogen, havde tidligere kunnet levere en så hærget, dunkel og trykket stemning. Det kan noget, når man hører mutant-hundende bjæffe i det fjerne. Når man ser skyggerne fra ravne i luften glide henover det halvsvedne græs. Når man spotter et lys i det fjerne, sniger sig tættere på og møder 3-4 andre S.T.A.L.K.E.R’s der sidder omkring et bål. Nogle småsludrer lidt sammen, mens en anden spiller lidt guitar. Eller når man bevæger sig ind eller ned i de hærgede bygninger og underjordiske bunkers, der gemmer på langt mere end bare beton og udslidt inventar.
Spillet solgte forholdsvis godt, men serien levede aldrig helt op til potentialet, ikke mindst på grund af de mange bugs. Det blev dog senere fikset i efterfølgerne Clear Sky og Call of Pripyat. Sidstnævnte var nok det mest problemfri af spillene, men manglede desværre lidt af magien fra Shadow of Chernobyl.
Det til trods fik det pæne anmeldelser – roserne faldt specielt på spillets metertykke atmosfære. Det var dog ikke nok til at holde skruen i vandet. En 2’er blev annonceret i 2010, men allerede i 2011 gik rygterne om at projektet var lagt på is – dette blev gjort officielt i 2012. Herefter lukkede GSC Game World, og S.T.A.L.K.E.R 2 så ud til at være dødfødt, til stor frustration for seriens fans.
Siden er der ikke sket meget håndgribeligt. Serien er forsøgt genoplivet gennen den spirituelle efterfølger Survarium, uden den store succes. Men i 2018 skete der noget. GSC Game World var blevet re-etableret nogle år forinden, og d. 15. maj 2018 blev S.T.A.L.K.E.R 2 re-annonceret. X-Ray motoren var skiftet ud med Unreal Engine (hvilket nok er meget godt, motorens alder taget i betragtning), og et forsigtigt 2021 release vindue blev luftet.
Siden er der kommet en enkelt trailer, noget musik og nogle koncept billeder. Derudover har vi ikke hørt meget.
Men nu sker der noget. GSC Game World har netop smidt deres første developer vlog på Youtube. Og her kan man se mere om spillets… tænder? Ja, så er vi ligesom i gang. Videoen viser, udover nogle yderst imponerende 3D modeller, hvordan spillets karakterer alle vil have unikke tandsæt. En sjov detalje, der helt sikkert er med til at skabe lidt morsom PR omkring spillet. Og det skal vi selvfølgelig heller ikke snydes for her på rushers.dk.
Se videoen herunder:
Forside › Fora › Say cheeeeese!
Når man snakker om atmæsforiske fps spil, er det svært at komme udenom GSC Game World’s S.T.A.L.K.E.R serie. Første spil, Shadow of Chernobyl, udkom h
[Læs hele nyheden her: Say cheeeeese!]