
PS5 Pro kommer til november
Der er ikke mange hemmeligheder i spilbranchen, så denne er ikke en stor overraskelse, men konsollen kommer allerede om to måneder.
Hvad får du? En opgraderet konsol med fokus på den lækre grafik, som ofte tvinger dig ned i 30 fps på de nuværende konsoller, men her er fokus på konstant 60 fps som minimum.
- Hurtigere indmad - Sony siger 45% hurtigere end den ordinære PS5
- PSSR - PlayStation Spectral Super Resolution, som skulle øge den interne opløsning
- Avanceret Ray Tracing
- 2TB harddisk
- Wi-Fi 7
- Diskdrev er udeladt, men kan tilkøbes som på PS5 Slim
- Pris bliver $699 / €799
Det er en dyr opgradering, men så får du måske også de flotteste konsolspil til dato. Lige nu er de ved at optimere mange stortitler til den nye enhed.
