#21 hvis det er dit takeaway fra den artikel, så må du godt nok have skimmet den hurtigt.
Generelt synes jeg hele denne tråd er komplet unuanceret og skuffende.
JK Rowling er en anti-trans trold, og har været det i flere år nu. Der er meget mere til hele sagen end det der ene “hvad kalder man folk, der menstruerer”-tweet. Hun har længe haft travlt med at forsvare anti-transaktivister, og hun fremturer med en skræmmedagsorden om at de onde transkønnede vil hælde kønshormoner i dine børn for at få dem til at skifte køn.
Hun tegner gang på gang et billede af, at der skulle være en transkønnet bevægelse med formål at omvende andre til at være transkønnede. Det er en latterlig ide, der én-til-én gentager den slags anklager man tidligere har rettet mod homoseksuelle, at de skulle være ude efter at omvende børn. Det var åndsvagt og ude af trit med virkeligheden dengang, og det er det også nu.
Transkønnede har det svært nok i forvejen. Jeg kan ikke rigtig forstå hvordan det er at føle sig fanget i den forkerte krop. Men jeg kan lytte til lægevidenskaben. Kønsdysmorfi giver ofte svære psykiske følgelidelser som depression, angst og selvmord. Og selvom det ikke er let at være transkønnet, så er der klar evidens for at patienter, der transitionerer, får det bedre.
Folk, der springer ud som transkønnede, ved udemærket godt hvad de kan forvente: i bedste fald skæve blikke og perfide kommentarer, i værste fald voldelige overfald og forfølgelse. At de alligevel vælger at transitionere, viser for mig at transkønnethed er en ægte ting. For der er sgu ingen der vælger al den modstand til, hvis ikke det er tvingende nødvendigt for dem.
Reaktionerne mod Hogwarts Legacy har været skingre, ja. Men de skal ses i kontekst. Der er klapjagt på transkønnede i flere røde amerikanske delstater, hvor man forsøger helt at forbyde hormonbehandling og lægelig vejledning i en grad, så det rager udover den enkelte delstats grænser. Der er en fuldblods moral panic i gang i UK, med påstande om at transmiljøet prøver at trække hormonbehandling og transitionering ned over hovedet på almindelige cis-børn der ikke har problemer med kønsidentitet. Det er selvfølgelig noget reaktionært vås uden hold i virkeligheden, men det handler om folks følelser og ikke fakta.
Det er den ild, JK Rowling konstant puster til. Og hun har direkte sagt, at hun betragter Harry Potter-seriens success som en validering af hendes synspunkter.
Der er steder, også i den vestlige verden, hvor transkønnede med rette føler at hele deres eksistensberettigelse er truet. Og når en person med så stor indflydelse, opmærksomhed og, ja, magt som JK Rowling hælder benzin på det bål, er det klart at der kommer et modtryk.
Det er ikke en konflikt mellem højrefløjen og vestrefløjen. Det er en konflikt mellem dem, der bare gerne vil leve i fred, og dem, der vil bestemme over andres liv. Og i den konflikt har JK Rowling valgt at stå på samme side som Trump, DeSantis, nynazisterne i Genereation Identitær og andre rabiate røvhuller.
Og så er goblin-bankfolkene i Harry Potter i øvrigt også revet direkte ud af de tyske nazisters antisemitiske propaganda, men det er en anden snak. Hun er generelt bare et dårligt menneske.
Personligt er jeg ligeglad med om folk spiller Hogwarts Legacy. Der kan ikke være etisk forbrug i et kapitalistisk system. Men kontroversen omkring JK Rowling og spillets udgivelse er fuldt forståelig.