Biden er ikke nogen specielt god kandidat. Han er gammel, blevet langsom og virker som han er et stykke forbi sine bedste dage. Sammenlignet med Trump er valget dog krystalklart. Jeg har svært ved at se nogen anden kandidat, som kunne skubbe mig over på team Trump.
Manden er fuldkommen blæst og lider åbenlyst af megalomani, narcissisme mm. Han har taget patent på personlige skandaler og på en eller anden syg måde, har han formået at indsætte inflation heri. Jo mere lort han lukker ud desto mere udvandet og ligegyldigt bliver det. Især overfor hans tilhængere. Jeg tror vitterlig på, at om han så gik ud og skød en mand ned på gaden, så ville hans tilhængere finde på undskyldninger for hvorfor det var helt på sin plads.
Omvendt skal der intet til for, at hans modkandidater vælter eller får negativ omtale hvilket påvirker dem nedadgående i meningsmålingerne. Bare fordi man gør det meget, så bør det fandme ikke være ok. Moralen i guds eget land er til at overse.
At han kan lykkes med hans konstante narrativ om, at han er et offer, er uskyldig, de andre er efter ham, de kommer efter maga folket næste gang, uretfærdig dommer/jury osv. osv.. Det er så latterligt at høre på. At han personligt har udnævnt 3 højesterets dommere er det fuldkommen irrelevant?
Trump er ingen leder. Han samler ikke folket, men man fornemmer de ikke har været mere splittet i mange, mange år. Det giver uro på bagsmækken og en borgerkrig er ikke et helt utænkelig scenarie. Alt sammen pga. en mand som har et ego på størrelse med månen og simpelthen bare ikke kan tåle, at nogen som helst siger ham i mod og da slet ikke at han kunne gå hen og tabe noget som helst.
For helvede hvor jeg håber de snart vågner op derovre og får ham stemt ud for good. Uanset hvad vil de kommende valg være mere definerende for USA og verden end de sidste mange præsident valg. Meget er på spil.