Har det på samme måde som #55 - Vil i den grad gerne hjælpe andre, men der er også en grænse ift. hvad vi kan bære ift. vort velfærdssamfund.
- Begræns u-landsstøtten eller stop den til de lande som ikke bruger pengene på at skabe bedre vilkår for deres borgere
- Begræns u-landsstøtten ved at kræve at pengene går til bestemte formål, samt pengestrømmen skal kunne følges/dokumenteres
- Opret et "integrations-indeks" (mangel af bedre ord), visse lande/nationaliteter/kulturer "matcher" bedre ift. integration
- Nærområderne bør/skal hjælpe mere til end som i dag, hvis krig i Danmark vil det ligeledes være naturligt at flygte til Sverige, Norge, Tyskland, England osv.
I bund og grund drejer det sig om for mig at der skabes mening med tingene, denne "man kan bare få" mentalitet og princip har aldrig gavnet nogen, og rent økonomisk trækker det kun i negativ retning.
Så kreative forslag, kreativ politik og tankegang, fremfor "bare" at sige det kan ikke lade sig gøre, eller det er for svært.
Jeg er helt enig i at ting kan være svære (reaktiv politik gør det så også endnu sværere), men det undlader da ikke vores ansvar i at søge løsninger kontinuerligt, samt at forlange vores politikere ligeledes er løsningsorienteret.
