Fagforeninger og "tvang"

Er der nogen herinde, der kan forklare mig, hvordan de metoder de røde fagforeninger ligger for dagen, kan få lov at finde sted i Danmark i 2022?

Fjolset her: https://www.berlingske.dk/virksomheder/formand-for-3f-ungdom-har-mistillid-til-kollegaer-der-ikke-vil-vaere
siger at han ikke stoler på kollegaer, der er medlemmer af en gul fagforening?!

Det er ikke mere end et par dage siden, at der igen, igen, igen var en sag om medarbejdere der bliver mobbet og tvunget ind i røde fagforeninger.

Altså, hvad fanden foregår der?

Jeg har meldt mig ud DLF på lærerområdet efter manglende hjælp i en voldssag. Herfra kunne jeg kun vælge en gul fagforening.

Som udgangspunkt mener jeg, at man bør være i en fagforening, og helst den som laver overenskomst på ens arbejdsområde.

Desværre kan de vise sig ude af stand til at hjælpe. Her ønsker jeg mig langt mere konkurrence, da man reelt har monopol.

Et fragmenteret marked for fagforeninger er heller ikke fedt, for så står de uden pondus i forhandlingerne.

Dilemma, dilemma...

Har gudskelov aldrig selv været en del af 3F, men ham klovnen interviewet passer da lige ind i det billede jeg har af dem, efter alle de historier man har set og hørt i medierne om netop 3Fs mafiametoder.

Ja, det er langt ude og totalt forkert.

Altså, loven er jo ikke til at tage fejl af.

Det er også indlysende, at de gamle fagforeninger er skide ligeglade loven - og fra toppen helt ned til den enkelte arbejdsplads er der mobning og tvang af dem som ikke makker ret.

Så kan man jo være for eller mod loven... Selv var jeg kun et sted i ca 4 måneder hvor det kunne være aktuelt med den slags tvang, men jeg skred af andre årsager inden det blev aktuelt. Ingen spurgt til om jeg var i fagforening, eller hvilken i 30 år.

Når alt så er sagt, og med min begrænsede viden på området, så lyder det "forkert" at nogle kan sælge medlemskab af gule fagforeninger billigt og opnå de fordele som er vundet af de dyre røde fagforeninger. Har var det nok på sin plads, at der gik et gebyr til det forbund som har forhandlingsretten som modsvare den udgift de har til det arbejde. Bare sådan man man betaler for det man får, og ikke nasser. Det er klamt i alle sammenhæng.

Men om der allerede er nogle udligningsordninger m.m. det aner jeg faktisk ikke en fis om.

#3 - Enig.

Alternativt skulle fagforeningerne blive bedre til at udnytte mulighederne i overenskomsten for at stille deres egne medlemmer bedre. Højesteret har tidligere sagt god for, at der er mulighed for positiv forskelsbehandling i løbet af ansættelsen: https://elmer-adv.dk/nyheder/negativ-foreningsfrihed-hojesteret-har-fastslaet-at-det-var-lovligt-at-betale-medlemmer-af-en-overenskomstbaerende-fagforening-sygelon-mens-ikke-medlemmer-alene-havde-ret-til-sygedagpenge/

Så lærte jeg også lige forskellen på en gul og en rød fagforening.

Jeg synes at markedskræfterne skal have lov til at fungere frit, sådan som loven bestemmer nu.

Jeg kan da godt se problemet i, at arbejdere melder sig ind i billigere fagforeninger, som ikke har forhandlingsmandat, men hvis det så udvikler sig til et problem i længden, så må folk jo samle sig i de røde fagforeninger igen.

Jeg synes ikke der er noget galt i at anderkende, at markedet er fint lige nu, at arbejdsgiverne står i en dårlig forhandlingssituation generelt, og at fagforeningerne derfor godt kan tage et hvil på den kollektive front?

Jeg kan også være forkert på den, jeg ved sgu ikke så meget om det

Jeg anerkender skam også det arbejde de røde fagforeninger laver...Men det er simpelthen ikke en undskyldning for mafiametoder og mobning. 🙁

For 20 år siden da jeg arbejde for Scandlines var det den samme holdning. Man var enten HK'er, eller også var man udenfor. Tillidsrepræsentanten sagde det lige ud til at alle nye medarbejdere.

#7 og de røde fagforeninger undre sig over hvorfor de har et dårligt ry?

Da jeg for nogen og 20 år siden arbejdede på en metalfabrik i nogle måneder fik jeg samme besked.
Tillidsrepræsentanten fik besked om, at han kunne rende og hoppe.

Der er 2 ud af 55 medarbejdere der ikke er i fagforening, og det har alle andre fået af vide. De er heldigvis ligeglade, og har været der i 25år. Men det bliver nævnt igen og igen at de ikke er medlem af "klubben"

Når nu vover jeg sq lige pelsen lidt selv om jeg har holdt mig fra at kommentere herinde længe.

Da jeg var i DSB var jeg selv TR, og der er ca. 98% af alle medarbejder medlem af fagforeningen som så er spredt ud over HK of Dansk Jernbane forbund.

Der lavet også den holdning om at alle skulle være med og ellers var man udenfor.
Dog skal det siges at jeg ikke havde indtrykket af folk blev mobbet med det, men at diskussionen godt kunne gå højt om det når det emne kom op rundt om bordet.

Generelt er jeg enig i at folk skal have lov til at frit vælge og self. skal der ikke være tvang eller mobning.

Men kan godt forstå dem der er medlem til tider øffer over dem der ikke er.
For folk betaler for at være medlem og for at forbundet og tillidsfolk kæmper en fælles sag for beder arbejdsforhold for ALLE. Det vil sige at dem der ikke er medlem også nyder godt af det udkom der kommer fra alle dem der betaler.

Har tit hørt folk sige det er lidt som at være i byen hvor alle betaler på nær en der bare sidder og drikker de øl andre giver. Folk der ikke meler sig ind lukrere på det andre betaler for og slås for.
Det kan jeg godt forstå folk er utilfredse med.

Så er der muligheden som #4 er inde på. Hvor man godt kan lave aftaler i OK og lokalt der giver fordele til dem der er organiseret.
Men hvorfor skulle arbejdsgiveren nogensinde gå med til det? For man skal huske der ikke er ret meget lovgivning omkring det her men at det meste er aftaler i mellem 2 parter der skal godkendes af begge sider. Og de fleste arbejdsgiver så jo nok gerne folk ikke var organiseret da det så er nemmere at gå efter individet og sætte sin egen dagsorden.

Men igen for lige at klar gøre det, så er mobning og chikane aldrig okay.

kongkim skrev (#11):

odt kan

Modsiger du ikke dig selv når du du siger at arbejdsgiver ikke vil gå med til at lave separate aftaler. Det bidrager jo netop til splittelse og så kan de potentielt tryne dem der ikke er i fagforening, når fagforeningerne kun forhandler på egne medlemmers vegne og ikke alle. Det burde netop være i arbejdsgivers interesse. Og det burde også lave nogle tydelige skel imellem de fagforeninger der bidrager med noget til deres medlemmer og dem der ikke gør.

#11 Kan godt se hvad du mener.
Men i det flere sammenhæng vil sådan aftaler jo blive lavet så der er fordele ved at være medlemt og så vil flere blive det.
Og det er de ikke interesseret i.

Og så vil arbejdsgiveren jo for det meste også gerne have at reglerne er ens for alle da det er nemmere at administrere og generelt skaber mindre splid i hver dagen.

Det var i hver fald bla. det snakket gik på hos os, hvis lederne var med i den snak 🙂

#12
Nu stod jeg helt af. Selvmodsigelsen er komplet.

Mener du at arbejdsgiver gerne vil forhandle individuelt fordi arbejdstager derved står svagere eller mener du fagforeningerne gerne vil forhandle med en kollektiv fagforning der repræsentere alle?

Det er klart at hvis arbejdsgiver forhandler individuelle aftaler der er markant dårligere for arbejdstager end dem de laver med fagforeningerne er der en risiko for at disse arbejdstagere går ind i en fagforening for at stå stærkere. Det var jo hele præmissen der gjorde at de første fagforeninger kom til i første omgang. Men det kan arbejdsgiver jo selv påvirke ved at lave nogle anstændige aftaler som ikke udelukkende kigger kortisgtet på egen bundlinje.

#13 Okay nu er jeg så også stået af.

Siger bare at jeg ikke kan se hvorfor arbejdsgiveren skulle være interesseret i det.
Og det var de i hver fald heller ikke hos os.
Så kan ikke rigtig se hvor jeg modsiger mig selv.