#6 Tror din tur fra Nordsjælland til Aalborg kan blive svært at få dækket indenfor dit budget, for hvad er det 450-500km, så er der måske 100-150km mindre hvis du tager færgen, og så tænker jeg måske der er en mulighed. Der er et par stykker fra arbejde der har købt sig den nye BMW i7, jeg mener de snakkede om over 700km på batteriet, men prisen er nok en anden.
Fra hvad jeg hører, så dem der har elbil, kigger mere på hvor hurtigt de kan lade op, end hvor langt de nødvendigvis kan køre. Og ham fra biler.tv siger næsten det samme. Jeg er selv i samme grøft som dig, jeg vil også gerne have elbil som det næste, og km nok til ikke at skulle lade hele tiden. Da vi nok indenfor ikke alt for mange år have skiftet skiftet den ene af vores 2 biler, så er jeg begyndt at undersøge lidt. Ham på biler.tv kørte en hel prisbillig bil efter reglerne på hans normale tur fra Esbjerg lufthavn til Padborg og retur, men turen tog vist 1time og 20 minutter mere end de hurtigste. Årsagen er jo ikke at den ikke kan køre 110 og 130 på motorvejen, men at den kun kan lade med 20-30kW eller noget den stil, så han sad en evighed og ladede. Det orker jeg i hvert fald ikke.
Jeg ville helst ikke smide mere end 200k, men havde dog kigget på biler i 300k klassen også, og der så Kia EV4 Long range ud til at kunne over 600km med en pris lige lidt under 300k. Deres EV3 har også en long range model omkring de 600km og var måske 10-20k under EV4'eren.
Derfor jeg begyndte at kigge lidt mere efter hvor hurtigt de billigere biler lader, og rigtig mange af dem er ikke fantastisk hurtige til det.
Næste problem er vel så at de kære elbiler ikke kører lige langt på "en liter strøm" hvis man kan formulere det sådan, om vinteren som om sommeren.
Der fandt jeg nogle stykker omkring de 200ish.. de fleste vist 230ish, men der begyndte de fleste også at have fra 80kW og op i ladning. MG er faktisk ok både til pris og km, men de vinder desværre også i kategorien over at have de mest utilfredse kunder. Men en bil som Renault 5, synes jeg faktisk ser fin ud, dog har jeg dog altid forsøgt at holde mig fra franske biler, men det kan jo være de er bedre til el nu om stunder. Men fin lille bil, til 190k, men 40 kWh batteri, men 80 kW opladning.
Nu har jeg vist vrøvlet nok, men Mercedes har jo også lige en møg sag kørende med at de skar 20% af batteriet for at skidtet ikke skulle bryde i brand, og ville ikke kompensere ejerne. Det kører der sag for i Tyskland i øjeblikket. Og de ligger trods alt alligevel i toppen af at have tilfredse kunder.
For jeg er også bange for at hænge på en kæmpe regning for noget elbil der ikke helt virker som det skal. Og leasing koster ekstra, men det fristes jeg også af om det ville være en bedre løsning, for delvis at slippe for de samme bekymringer.
Personligt ville jeg ALDRIG vælge en hybrid, alene af den årsag at der er for lidt el til man gider lade den op, med mindre man har kabel i indkørslen, og man har dobbelt op på teknik og bilen vejer mere. Fejler el, så kan bilen ikke køre, fejler den almindelig motor, kan bilen ikke køre. For mig føles det lidt som det dårligste fra begge verdener, dog med fordelen at man kan tanke den med benzin og køre som man gør i øjeblikket.