Åh ja, den vej har jeg været før, og det kan IKKE anbefales. Men som man siger: Der findes ikke dårlige oplevelser – kun gode oplevelser og gode historier. 😉
For ca. 5 år siden fik jeg også afsindigt ondt i den ene side af ryggen. En underlig, vuggende smerte, som bare ikke aftog, lige meget hvilken form for smertestillende jeg tog. Det strålede ned i lysken og ud i den ene testikel. Det var fandme ubehageligt, og jeg kravlede rundt på gulvet til tider.
Jeg endte med at tage til lægen, hvor jeg fik læsset mig ind i bilen og afsted. Lægen (som selvfølgelig er en forælder på den skole, jeg arbejder på) kommanderede hurtigt bukserne ned, så han ved selvsyn kunne tage min mandighed i øjesyn. Ærlig talt, jeg var bedøvende ligeglad, for når man er i det smertehelvede, forsvinder enhver form for værdighed.
Min læge sagde, at jeg skulle på sygehuset og blive tjekket. Han spurgte, om jeg selv kunne komme hjem, eller om han skulle bestille en p-vogn direkte til klinikken. Jeg så vist en smule slidt ud… Jeg endte med at tage hjem, hurtigt pakke en oplader til mobilen og så ellers ud i sygetaxaen, som kom umiddelbart bagefter. Kæresten fik også en sms, og hun tog fluks hjem med tusind bange anelser.
Vel ankommet på sygehuset blev jeg ret hurtigt undersøgt. Der blev især fokuseret på den strålende smerte ned i lysken, og man mistænkte hurtigt diagnosen: testikelslyng. Yes sir. Det hedder sig åbenbart, at ens testikel kan sno sig rundt om sin akse og dermed stoppe for blodtilførslen = skal fikses ASAP, ellers død testikel.
Derfor blev jeg sendt med udrykning til et andet hospital med speciale i det. Fedt nok… Vel ankommet blev jeg hurtigt "indlogeret" og snart efter sendt til røntgen for nærmere undersøgelse. Personalet virkede kompetente og dygtige, og jeg følte mig i gode hænder. Lige indtil…
En læge kom ind til mig og skulle fortælle om prognosen. Ud fra fri hukommelse:
“Bare rolig, du har ikke testikelslyng. Du har nyresten! Man kan normalt pisse dem ud, og i nogle tilfælde kan stenen stråles og ‘slås i stykker’ for at hjælpe på vej. Din nyresten er dog af en vis størrelse, så det kan ikke lade sig gøre. Men bare tag det roligt, den skal nok ud af dig – [b][i]gennem naturlige veje[/i][/b]…”
Den sidste sætning skulle lige bundfælde sig. Jeg var ikke helt klar over, hvad det betød, men det fandt jeg snart ud af.
Et par timer senere blev jeg kørt til operation. Fuld narkose, og væk var jeg. Senere (det må have været nat) vågnede jeg og var helt utrolig tør i halsen. Min læge kom forbi og fortalte, at det var gået godt, men at jeg gerne måtte hvile.
Jeg sov et par timer – eller sov og sov, for det er svært at sove med en dunkende smerte i underlivet. Hen mod morgenen kom sygeplejerskerne forbi og snakkede. Egentlig kunne jeg godt tage hjem, sagde de, men jeg skulle bare lige bevise, at “systemet virker”. “Tøm din blære,” sagde de!
Så jeg stavrede ud på toilettet, trak de fantastiske hospitalsunderhyllere af og afslørede min mandom – lettere hævet, med en fin lille snor stikkende ud og et herligt stort plaster (de der brune sataner) hele vejen rundt for at holde snoren på plads. Værsgo og pis! Needless to say, det er en underdrivelse at beskrive det som ubehageligt at tisse. Der kom kun lidt – nærmest dråber – og det var helt rødt. Av for satan, hvor det sved!
Lidt efter lidt fik jeg dog tisset mere og mere, og til sidst var sygeplejerskerne tilfredse og kunne med deres scanner se fremgang. Så var jeg egentlig klar til afgang – lige bortset fra den lille fine snor, der stak ud af pjorten. Wtf var det egentlig?
Jo, det kunne min læge da sagtens forklare: Det var et lækkert JJ-kateter (google that shit). Et kateter, der var sat helt op i min ene nyre, koblet til en snor, så det var let tilgængeligt. Min læge fortalte, at det skulle jeg selv trække ud af mig i løbet af to dage. “Tag et par piller, så er det nemt klaret!”
Så sagt som gjort. Hjemme igen fulgte jeg planen. Jeg tissede, når jeg kunne – det gjorde stadig afsindigt ondt. Efter to dage tog jeg en stor cocktail af smertestillende og stillede mig under bruseren med varmt vand. Det skulle gøres. En centimeter ad gangen hev jeg i snoren, som blev længere og længere. Jeg ved ikke, hvor lang tid det tog, men det føltes som timer. Jeg var ved at give op flere gange, men det måtte jo gøres – lægens ordre!
Det lykkedes til sidst, og ud kom det forbandede JJ-kateter. Fuck mit liv. Jeg kravlede under dynen igen i fosterstilling og sikkert også med tommelfingeren i munden. Nu kunne det vel kun gå fremad? Nej da.
Der gik et par timer, og jeg var stadig godt øm. Så begyndte smerterne igen bag i ryggen. Svulmende og vuggende, og de ville bare ikke gå væk. Jeg kravlede rundt på gulvet igen og vidste ikke mine levende råd. Det skulle jo blive godt igen?! Jeg ringede til egen læge, som opfordrede mig til at kontakte samme afdeling, jeg var indlagt på. Det gjorde jeg, og de bad mig komme ind igen, så de kunne tjekke mig.
Denne gang blev det min egen svigerfar der agerede taxa. Super fedt ellers at snakke testikelslyng, nyresten, faldende mandighed osv. med sin svigerfar, som man egentlig helst vil imponere og virke stærk overfor. Fuck det – ingen værdighed, ingen styrke, bare ren ynk.
Vel tilbage på hospitalet blev jeg hurtigt omsluttet af læger, sygeplejersker, min kæreste, min svigerfar – og jeg kan ærligt ikke huske, om min egen fucking mor også havde fundet vej. Jeg blev tilsluttet et morfindrop, og DET var the shizzle. En underlig, summende fornemmelse i hele kroppen, da det ramte blodårene.
Men hvad var problemet? Jo det var simpelthen krampe i nyren. Jep det kan åbenbart ske. Efter de havde været oppe og rense, skylle og luge ud, var systemet åbenbart lidt i chok – især efter jeg selv havde hevet kateteret ud. Organerne kan så åbenbart gå i krampe.
Anyways, jeg blev på hospitalet en dags tid og skulle drikke, drikke, drikke for at rense systemet. De første ladninger urin var fuldstændig mørkerøde – ren Ribena – men støt og roligt blev det lysere og lysere… Og så kunne jeg komme hjem. Derefter blev det endelig stille og roligt bedre.
Efter en uges tid kunne jeg næsten ikke mærke noget længere og jeg mærker eller føler intet længere. Jeg er derudover 100% funktionsdygtig i alle livets aspekter 😉
TL;DR:
Nyresten sucks. Hvis du får det, så håb, du ikke får varianten, der skal opereres ud. JJ-kateter er en motherfucker. Jeg overlevede – og det gør du også. 🙂