Det er sjældent jeg er enig i ret meget af hvad Knekker skriver, men det virker ærlig talt som om der bliver gået efter personen og ikke bolden her. Man skal ikke grave ret dybt for at se at Disney ikke har success i øjeblikket, og at bruge Barbie filmen som et modargument er fjollet. Barbie filmen er et rent mesterværk ifht hvad Disney har produceret i lang tid, den har et fornuftigt skrevet script, godt skuespil, og så en ENORM mængde "fans" af brandet. Alene brandet er nok til at trække mange folk i bio for at se den. Men ligesom Oppenheimer, ville den nok ikke have rangeret lige så højt på listen af film der udkom samme år, hvis bare vi var gået 5 år tilbage i tiden, men det er en helt anden sag.
Star Wars er ligesom Barbie et kæmpe brand, og det alene har i mange år trukket folk i bio for at se filmene, eller det har fået folk til at tegne et Disney+ abonnement. Desværre har Disney haft en nedadgående kruve når det gælder kvalitet i Star Wars. Mange af deres serier flopper totalt simpelthen fordi de har dårlige scripts, ofte dårlige skuespillere, og historier der som udgangspunkt ikke handler om "mytologien" i Star Wars universet, men istedet hvordan man kan mase så meget diversity ind som muligt, hvor "universet" kommer i anden række. Stiller man sig kritisk omkring en film eller serie produceret af Disney, er man automatisk en toxic fan, en homofob eller en kvindehader, selv hvis man argumenterer fornuftigt og overhovedet ikke nævner disse ting.
Disney kommer da stadigvæk med nogle gode ting. Andor var fantastisk, men blev markedsført forbavsende lidt, og på det tidspunkt tror jeg allerede Star Wars fans var begyndt at gå død i det univers, så desværre var der ikke mange der så serien.
Disney's seneste skud på stammen, The Acolyte, er en forfærdelig fiasko, og den serie er et godt eksempel på hvorfor talent og erfaring er vigtigere end sexualitet eller hudfarve. Den er tydeligvis produceret af folk som ikke er dygtige nok, skrevet af folk der ikke er dygtige nok, og sidst men bestemt ikke mindst, spillet af skuespillere som ikke er dygtige nok. Når du vælger folk ud fra deres sexualitet og hudfarve istedet for deres evner er det hvad du ender med.
Hvis Roskilde festival, eller for den sags skyld Copenhell begynder at vælge ansatte, frivillige eller bands ud fra sexualitet, køn eller hudfarve istedet for evne eller markedsværdi på bands, vil det da helt sikkert have en indflydelse på produktet. Eksempelvis kan det have indflydelse på sikkerheden hvis man erstatter folk der har erfaring med at håndtere store folkemængder med folk som ikke har den nødvendige erfaring. Musikken vil ikke nødvendigvis vil være dårligere, det er jo subjektivt, men kigger man på det store billede vil det ikke kunne undgå at have indflydelse på produktet. Dermed ikke sagt at jeg tror Roskilde Festival eller Copenhell drejer nøglen om lige foreløbigt.
Det virker som om nogle af jer stiller jer uenige i hvad Knekker skriver bare fordi det er Knekker der skriver det. At kalde det for det dårligste indlæg der nogensinde er skrevet (#11) på Rushers synes jeg virker mere som et angreb på manden end saglig argumentation omkring emnet, for argumentationen synes jeg egentlig ikke forholder sig til hvad Knekker skriver. Det handler jo ikke om at man stiller sig imod at der kommer flere kvinder på "scenen", men istedet at man stiller sig imod at der bliver valgt udfra de forkerte ting og det synes jeg også Knekker tydeligvis argumenterer for. At Knekker ville få langt mere saglig diskussion hvis han droppede de bombastiske udmeldinger om eksempelvis indoktrinering og konkurs, ville selvfølgelig hjælpe, men sådan er vi så forskellige.
@paybacktime - Disney's stock var sidste år på det laveste punk i næsten 10 år. De har haft nogle kæmpe økonomiske flops på brands som burde være umulige at floppe med, og det er ikke nogen hemmelighed hvorfor de er floppet. Det er alt sammen information som er let tilgængelig. Du er tydeligvis ikke fan af Knekker, men derfor er det vel stadig muligt at være objektiv istedet for at være uenig bare for at være uenig?