Har som #0 også et bord fra kaerbygaard.com, mener det kostede 14.000 inkl. levering og opsætning. (Rettelse, det kostede 21.500)
Det jeg har lært ved at have et plankebord, er at prisforskellen ofte ligger i bredden af de stykker træ som du sammensætter dit bord af. Hvis du køber et plankebord i f.eks. Jysk vil du måske opdage at din "planke" er sammensat af stokke, altså træstykker på måske 5 cm bredde der er limet sammen og skaber pladen. Prisen bliver markant dyrere, hvis du vælger at dit bord skal sammensættes af 2 massive plader, lidt mindre dyr hvis det 3 massive plader. Længden har også betydning for prisen, men ikke i samme størrelsesorden som bredden.
Når du bestiller en plade fra masseproduktion, så er der ikke en garanti for at dine to (eller 3, 4 osv.) stykker træ er "spejlet" op mod hinanden, dvs. du kan få vidt forskellige nuancer og mønstre. Hvis pladerne er limit sammen i midten, så vil du oftere kunne se stregen hvor de er limet. Plader som er lavet custom, vil ofte komme fra spejlede stykker fra samme stamme.
De stykker træ som ikke er bredde nok, mangler spejling eller har uheldige knaster vil typisk blive sendt i masseproduktion og ende i jysk, og derved er priserne på pladerne selvfølgelig billigere derude.
Ift. om hvorvidt dine plader i midten skal limes sammen, eller om der skal være et mellemrum, så er det min anbefaling at de limes sammen. Der er ikke noget mere træls end skidt og madresten som falder i midterhullet af bordet, eller skidt som lægger sig ovenpå benene.
Når det kommer til farve, så findes der forskellige sorter som selvfølgelig har naturlig farve, men meget af det kommer an på oliebehandlingen. Det gør sig mere gældende hvis du vælger en løsning fra et snedkerværksted. Det er f.eks. muligt at få en lysere træsort, som eg, til at være mørkere ved oliebehandlinger.
Kæresten var ihvertfald meget vild med, at hun kunne gå og nærmest bestemme hvilke mønstre hun ville godkende, om der måtte være knaster eller ej, "kattepoter" og hvor mørkt træet måtte være. Så er der også overvejelserne om kant-finish, oliering, bentyper. Tror hun afviste 4-5 plader før hun fandt sit "match", og så der er også noget oplevelse i at få snedkerlavet sin egen unikke bordplade.