Som tidligere sengevæder, så har jeg sgu ondt af pigebarnet.
Der sker jo noget helt psykologisk inde i en, når man ikke er som andre. Jeg husker at skulle på lejrtur og det værste jeg vidste var simpelthen angsten for at komme til at tisse i sengen. Det skete måske 4-5 gange på en uge. Mine forældre var så trætte af det, jeg var mærket af det psykisk og ja, det hæmmede mig fuldstændig i mine teenageår. Vågne kl 03 om natten og vide, ja... Man kunne enten vække sine forældre og få sure miner eller man kunne prøve at sove i gennem i tisset. Når jeg tænker tilbage, så var det hele så vanvittigt.
Selvom nogen af jer siger, at man ikke skal drikke efter 19 og alt det der, så kan jeg love jer for, at det stadig kan ske. Jeg har prøvet at tisse alt hvad jeg kunne inden og ikke drikke en eneste går efter kl 14 og stadig tisse i løbet af natten.
Ja nu fik i min tishistorie, som jeg overraskende nok kunne skrive meget mere om. Det er første gang i mit liv jeg faktisk snakker om det.
Anyway, jeg ved man på apoteket kan få nogle piller som forhindre en i at tisse om natten. Dem fik jeg efter jeg som ung insisterede på at komme til lægen før en lejrtur og de virkede. Ved dog ikke hvad de hedder.
Og igen, stakkels pige. Jeg kender om nogen de traumer man går i gennem som barn/ung med sådan et handicap.