Apex Legends Sæson 30 starter tirsdag – og det er faktisk ret vildt
På tirsdag den 4. august kl. 19:00 dansk tid går Apex Legends ind i Sæson 30. Bare lige stop op et øjeblik og tænk over det – sæson 30!
Da Apex Legends udkom tilbage i 2019, var der nok ikke mange, der havde forestillet sig, at spillet stadig ville være så populært syv år senere og nu stå klar med sin tredivte sæson. Det siger alligevel noget om, hvor stærkt spillet har formået at holde sig relevant gennem årene.
Den nye sæson byder blandt andet på en større omarbejdning af Bloodhound, ændringer til Battle Pass-systemet og en række balancejusteringer, som uden tvivl kommer til at skabe debat blandt spillerne de første dage.
Opdateringen kan typisk downloades 1-2 timer før lanceringen, så det kan være en god idé at være klar i god tid, hvis du vil hoppe direkte ind, når serverne åbner.
Som altid er alle velkomne til at kigge forbi Rushers Discord på dagen, hvor undertegnet er klar. Uanset om du er veteran, lige er vendt tilbage til Apex eller bare er nysgerrig på den nye sæson, så er du mere end velkommen til at være med, når vi hopper ind og ser, hvad Sæson 30 har at byde på.
Vi ses i Outlands!