Blinkende lygter

Hvis man er programmĂžr ved man, at det oftere er nemmere at genbruge kode, fremfor at genopfinde den dybe tallerken igen og igen. Det sparer tid, og kan afvĂŠrge fejl, hvis man bruger god og gennemtestet kode. “If it ain’t broken, don’t fix it.”.

Men ofte foregÄr dette i det skjulte, hvor brugeren ikke kan se det. Vi starter et spil, Vulkan initialiseres, tastatur og mus kÞres i stilling og lydkortet forberedes pÄ de snarligt kommende eksplosioner der skal banke Þrevokset lÞs i Þregangene.

Men nogle gange er genbrug mere visuelt. Det kan vĂŠre teksturer der genbruges gennem flere spil. Eller 3D modeller og andet man ser genbrugt i samme spil.

Og sÄ er der de mere kuriÞse af slagsen, hvor snarrÄdige brugere opdager, at lyset i Half-Life: Alyx da vist blinker med bestemte og ganske nostalgiske intervaller.

Man skal vĂŠre ekstra opmĂŠrksom for at opdage detaljer af denne art. Og det er netop hvad Reddit brugeren “CrazyGiaky” har gjort. Vedkommende opdagede, at lyset i Half-Life: Alyx og gode gamle Half-Life fra 1998 blinkede pĂ„ prĂŠcist samme mĂ„de.
Det i sig selv er ret fascinerende – men det stoppede ikke der. For snart meldte en anden bruger tilbage at intervallerne er prĂŠcist de samme som i legendariske Quake 1!

Der er tale om en stump kode der tilsyneladende har overlevet utallige generationer af engines, helt tilbage fra den oprindelige Quake 1 engine. Der bruges en streng af bogstager til at definere om lyset skal vĂŠre tĂŠndt eller slukket. Og gennemlĂžbes denne streng bogstav for bogstav, sĂ„ fĂ„r man prĂŠcist det samme mĂžnster mellem de forskellige spil for netop denne flickering light effekt. Strengen er “mmamammmmammamamaaamammma”, hvor “m” er “tĂŠndt”.

Det er dog ikke sÄ underligt som det kan lyde, for Half-Life 1 er baseret netop pÄ Quake 1 motoren. Og Source engine er baseret pÄ samme kode. Det sjove er at det har overlevet sÄ lÊnge.

LĂŠs mere og se eksemplerne hos Kotaku.

Forside Fora Blinkende lygter

Currently, there are 0 users and 0 guests visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    ElSenator
    Rusher
    • E-peen: 579

    Hvis man er programmĂžr ved man, at det oftere er nemmere at genbruge kode, fremfor at genopfinde den dybe tallerken igen og igen. Det sparer tid, og k
    [LĂŠs hele nyheden her: Blinkende lygter]

Viser 17 svar - 1 til 17 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #1
    MiNo
    Rusher
    • E-peen: 820

    Det er pĂ„ en mĂ„de enormt hyggeligt…

    #2
    Emilsa
    Rusher
    • E-peen: 1,435

    Gode gamle Quake

    #3
    ElSenator
    Rusher
    #0 TrÄdstarter
    • E-peen: 579

    #1, Ja i en verden hvor snart sagt alt er enormt flygtigt, sĂ„ er det sgu’ meget rart at man kan regne med det blinkende lys i spil. 😀

    #2, Et af de spil jeg har gennemspillet flest gange. Jo ĂŠldre det bliver, jo mere bliver jeg overbevist om at det er et af de bedste singleplayer spil der nogensinde er lavet. Jeg elsker ALT ved Quake 1.

    #4
    Bams
    Rusher
    • E-peen: 358

    Hehe, det er da fint?

    #5
    Suppe
    Rusher
    • E-peen: 55

    Godt spottet.

    Lidt bonus vedrĂžrende overskriften,

    #6
    Emilsa
    Rusher
    • E-peen: 1,435

    #3 – man kan sige at det er lidt synd for genren at den toppede i 1994 🙂

    #7
    ElSenator
    Rusher
    #0 TrÄdstarter
    • E-peen: 579

    #5, En af mine favoritfilm. 😀

    #6, Du mener 1996? Ja der er nogle fĂ„ stepping stones for fps. Doom, Duke3D, Quake 1, Half-Life…

    Doom: FĂžrste rigtig fede 3D spil med teksturer (selvom det var snyde-3D)
    Duke3D: Interaktivitet en masse!
    Quake: Fuldt 3D med bedste OST nogensinde og gennemfĂžrt dyster stemning
    Half-Life: GennemlĂžbende historie velintegreret sammen med gameplay

    Er der sket noget groundbreaking siden? Jeg siger ikke at der ikke er, jeg kan bare ikke komme pÄ hvad det skulle vÊre.

    #8
    Emilsa
    Rusher
    • E-peen: 1,435

    #7 jow du har ret, jeg ville have Êdt min hat pÄ at det var 1994.

    FĂžrstegang jeg prĂžvede det var oppe hos nogle venners klasse kammerat, som var arketypisk old school stereotyp nĂžrd. (single) multiplayer mod bots
 jeg var blownaway. PĂ„ det tidspunk havde jeg selv lige skramlet mig til en gammel 286’er, og spillede wolfenstein, civ1 og populus.. SĂ„ quake var en wooosh oplevelse.

    #9
    -dut-
    Rusher
    • E-peen: 1,491

    #7 selv om de nok ikke var de fÞrste, sÄ synes jeg godt at man kan give half-life 2 at de brugte en interaktiv fysik-motor pÄ en tilfredsstillende mÄde, og som ogsÄ har pÄvirket mange spil sidenhen.

    Tilsvarende kan man nok ogsÄ sige at HL Alyx har gjort en del for populariteten af VR.

    #10
    ElSenator
    Rusher
    #0 TrÄdstarter
    • E-peen: 579

    #8, Jeg prĂžvede Quake demoen fra en demo CD pĂ„ en kammerats 486 120 MHz (AMD) og det kĂžrte nok med 5-10 fps. Det var vildt! PĂ„ det tidspunkt havde vi vist en IBM PS/2 derhjemme – og sĂ„ min Amiga 600.

    #9, Enig. Valve er nok dem der har gjort mest for genren nÄr man snakker groundbreaking ting.

    #11
    WeezY
    Rusher
    • E-peen: 89

    Man mÄ jo bare sige tak til John carmack uden ham, ingen Half-life.

    Han pressede Gabe Newell til at lave Half-life og gav en god deal pÄ Quake enginen.

    og ja, hans kodning er vist genbrugt en del gange…. 🙂

    #12
    Nioxic
    Rusher
    • E-peen: 414

    #7 half life alyx er vel det eneste?

    #13
    StultusX2
    Rusher
    • E-peen: 2,043

    #7 Ak, ja :-/
    Rusher’ere = id Tech-blinde som altid! Skal vi nu ikke lige klemme Unreal(1998)* med ind?
    *Fornemmelsen af at vitterligt vĂŠre i en helt anden – STOR og mĂŠrkelig verden – man stadig har lyst til at udforske.
    ;-P

    #12 ..eneste hvad, pÄ en standard x86/64?

    • Dette svar blev ĂŠndret 4 Ă„r, 2 mĂ„neder siden af StultusX2.
    #14
    FunteX
    Rusher
    • E-peen: 312

    Det er faktisk ret fedt . . . 🙂

    #15
    Nickell
    Moderator
    • E-peen: 2,077

    #5, En af mine favoritfilm. 😀

    #6, Du mener 1996? Ja der er nogle fĂ„ stepping stones for fps. Doom, Duke3D, Quake 1, Half-Life…

    Doom: FĂžrste rigtig fede 3D spil med teksturer (selvom det var snyde-3D)

    Duke3D: Interaktivitet en masse!

    Quake: Fuldt 3D med bedste OST nogensinde og gennemfĂžrt dyster stemning

    Half-Life: GennemlĂžbende historie velintegreret sammen med gameplay

    Er der sket noget groundbreaking siden? Jeg siger ikke at der ikke er, jeg kan bare ikke komme pÄ hvad det skulle vÊre.

    Battlefield 1942 (Codename Eagle?) for at lave fuldskalakrig med fodsoldater, kÞretÞjer, fly og bÄde.

    Bad Company 2, hvor man endelig kunne rive et hus med fjender ned pÄ en tilfredsstillende mÄde. BC1 var ikke helt sÄ vellykket med det.

    #16
    ElSenator
    Rusher
    #0 TrÄdstarter
    • E-peen: 579

    #13, Helt enig, Unreal kunne noget de andre spil ikke kunne. Specielt worldbuilding. FĂžrste gang man vader ud af rumskibet og kigger ud over den der lagune, det var et stort gamer-Ăžjeblik for mig.

    #15, Ah ja, selvfĂžlgelig. Jeg har jo helt overset multiplayer aspektet. BF1942 var uden tvivl en genreskaber der. Og mange spil kopierer det jo den dag i dag.

    Og kigger man endnu lÊngere tilbage, sÄ lander vi nok ved Doom / Duke3D / Quake igen. QuakeWorld og senere Team Fortress mod.

    Men BF1942 var nok et af de fĂžrste spil hvor man brĂžd med den gĂŠngse deathmatch / CTF tankegang til fods og gjorde det episk med, som du nĂŠvner, kĂžretĂžjer og luftfartĂžjer!

    #17
    Emilsa
    Rusher
    • E-peen: 1,435

    Var der andre end mig der spillede Fantasy Quake? Den der mod…

Viser 17 svar - 1 til 17 (af 17 i alt)
  • Du skal vĂŠre logget ind som bruger for at kunne svare...