Har du også hørt om eller måske endda oplevet den forøgede hastighed i den nyeste Xbox-generation, så kan du glæde dig over, at Microsoft nu bringer Direct Storage til Windows 10 og 11, hvor sidstnævnte skulle være bedst. Det skulle være tilgængeligt nu til folk med SSD’er i deres episke masterrace-templer.
Da harddisken var mekanisk, kunne systemerne kun skrive en handling ad gangen grundet tekniske restriktioner, men SSD’erne har langt større kapacitet, hvilket giver nye muligheder for hurtigere opstart og afvikling af dine spil og programmer. Således kan flere operationer ind og ud af harddisken nu sket simultant takket være Direct Storage.
Spilmæssigt er der endnu mere potentiale, da mange data er komprimerede. Lige nu skal CPU’en involveres, men Microsoft satser på også at bringe GPU’en i spil i fremtiden, hvilket vil mindske load-relaterede problemer som pop-up, øge load-tiderne og give grobund for mere detaljerede teksturer.
Desværre understøtter ingen spil det endnu. Nvidia arbejder på lignende teknologi, RTX IO, som skulle bygge ovenpå Direct Storage, men om det bliver to separate systemer, er endnu uvist.
Er ovenstående volypyk eller forkert defineret/forklaret, så husk på, at undertegnede har forladt kulten og fundet sig en konsol at spille på. Men jeg er stadig nysgerrig, om nogen har prøvet det på PC endnu.
Forside › Fora › Microsoft bringer Direct Storage til PC
Nyt fra PC-fronten; skal din SSD være hurtigere?
[Læs hele nyheden her: Microsoft bringer Direct Storage til PC]