Forside › Fora › Spil › Andre platforme › Playstation 5 VS. XBOX ? › Svar til: Playstation 5 VS. XBOX ?
- E-peen: 241
Hvis økonomi spiller en faktor, så vil jeg helt klart (ud fra det du efterspørger) overveje en Xbox Series S, samt anskaffe noget Gamepass. En Series S kan spille de nyeste titler, blot i en lavere opløsning og med lavere performance end en Series X, til gengæld kan de købes brugt for ~1000 kr., eller ~1500 kr. på tilbud. Ift. denne performance del, som du ved at købe en Series X / PS5 (som koster ~x2,5) kan opnå bedre resultater omkring, så er jeg ret sikker på at dine unger er ligeglade med om det hedder 4K, 1080P, 60Hz eller 30Hz. På denne front bør du fokusere på hvad du selv er tilfreds med, samt hvad pengepungen kan klare.
Har du ~4K øremærket til en ny maskine, så er det en smagssag. Som der er blevet nævnt er maskinerne ret ens ift. specs, med en lille fordel til Xbox. Med det sagt er der nogle multiplatformsspil som afvikles bedre på PS5, hvortil det teoretiske specs tal ikke kan bruges til det vilde, hvis det spillede spil er bedre optimeret til den anden platform. De performer overordnet cirka ens. Langt de fleste spil er multiplatformsspil, hvortil du bør forholde dig til om der er nogle eksklusive spil som du VIL kunne spille. Kunne fx være God of War, Uncharted, Nioh, Demon´s Souls, … på PS og Gears of War, Halo, Forza, … på Xbox.
Controlleren er også en ting som du måske vil have en holdning til. Mener personligt selv at PS5 controlleren formentlig er den mest behagelige controller jeg nogensinde har brugt, dog er en Xbox controller også i den gode ende. Her vil dine unger nok igen være ligeglade og acceptere begge.
Switch er som nævnt også en maskine med kvaliteter, specielt ift. first party spil. Der er en masse godt at hente på maskinen, som dine unger formentlig vil elske. MarioKart, Super Mario Maker, osv. Som sådan en glimrende maskine til de specifikke first party Nintendo titler. Alt der hedder multiplatformsspil kører i bedste fald acceptabelt ift. de andre konsoller, hvortil jeg mer ser en switch som en sekundær konsol hvad dette angår – hvis man har et bred interesse for spil som man ønsker at spille, uden at der er gået religion og fanboyism i den. Ud over at hardwaren er markant svagere i en switch, vil du opleve en lang række AAA multiplatforstitler, som ikke findes på Switchen. Set i forhold at brugtprisen på en switch befinder sig omkring de 1400 kr. (glem den nye OLED model, med mindre du gerne vil spille håndholdt) så er det en fin maskine til prisen. Vær dog OBS på at de omtalte first party spil ofte koster i omegnen af 3-500 kr. og at prisen på disse har det med at ligge meget stabilt. Så selvom maskinen befinder sig i den billige ende (brugt!, mener personligt at ~2200 kr. for en ny er alt for dyrt ift. specs), så render den samlede udgift hurtigt op hvis du vil anskaffe en håndfuld spil – set ift. GamePass.
Skulle jeg personligt komme med et bud på hvor man – uden tvivl – får mest for pengene, så ville det hedde en brugt Series S + GamePass købt via fx Ebay til ~40-50 kr. pr. mdr. Det er latterligt meget gaming man kan få for ~1050 kr.
En ok mellemløsning kunne også være at kombinere det og anskaffe en Series S og en Switch. Det vil stå dig i cirka det samme som en Series X / PS5.