Companions i spil – top or not

Er du til Companions i spil – altså en AI makker i fx rpg spil? Synes du det er fedt eller siger du nej med det samme?

Jeg selv er træt af dem og synes det er spild af udvikler tid at de er i spil. Her tænker jeg RPG – typisk open world.
For det første er det bare irriterende at have dem rendende i hælene på en. Står i vejen og skyder fjender jeg selv vil nedlægge. Og så stormer de typisk frem mod fjenden uden sans for taktik.
Det er min påstand i hvert fald.

Jeg siger konsekvent nej, når Companions tilbyder deres hjælp.
Jeg er næsten lige startet på The Outer Worlds og kom desværre desværre til at takke ja til hende der Pavarati eller hvad hun nu hedder. Sagde ellers nej først, men blev overtalt. Køn er hun da, men for f…den – kan hun da ikke bare blive stående der hvor man siger hun skal stå! og ikke blande sig i fars kampe mod de onde. Og komme med kække kommentarer når jeg looter. Og det værste er, at jeg ikke kan blive fri for hende, nu hvor jeg i et øjebliks dumhed sagde ja til hende.
Nå, men jeg blev i hvert fald mindet om, at jeg må huske at sige nej fremadrettet til Companions…konsekvent…altid.

• Dette emne blev ændret 4 år siden af Diamont.

Emne

[-dut-Rusher E-peen: 1,573]

#0 jeg har det nok modsat. For mange RPG synes jeg det forbedre fortællingen at have dem med. Gameplaymæssigt er jeg nok mere ligeglad.

Angående Outer Worlds kan man vidst fortælle dem at gå sin vej.

[kasperkaalRusher E-peen: 115]

Kommer da helt an på hvor godt de er skrevet/programmeret.

[SchaldeRusher E-peen: 1,030]

Synes også generelt det er irriterende. Kan huske jeg især i wow hadede når jeg blev tvunget til feks at have en ghoul med på slæb, og så var den ringe animeret, det hjalp ej hellere. Så endte med at spille frost selvom unholy var klart bedst

Andre spil som feks God of war fungere det jo helt perfekt og samtalerne imellem far/søn er fantastisk, så kommer an på spil.

• Dette svar blev ændret 4 år siden af Schalde.

[JacquesRusher E-peen: 554]

Schalde wrote:

Synes også generelt det er irriterende. Kan huske jeg især i wow hadede når jeg blev tvunget til feks at have en ghoul med på slæb, og så var den ringe animeret, det hjalp ej hellere. Så endte med at spille frost selvom unholy var klart bedst

Andre spil som feks God of war fungere det jo helt perfekt og samtalerne imellem far/søn er fantastisk, så kommer an på spil.

• Dette svar blev ændret 4 år siden af Schalde.

Enig, i GoW fungerer det eminent med ens knægt og i høj grad også Mimir, der dingler rundt i ens bælte, mens han fortæller fede sagaer på en humoristisk måde 😀

Et andet latterligt godt eksempel er BF Bad Company 2. Sergenten og de to soldaterkammerater er vitterligt morsomme og superfint skrevet. Multiplayer-delen var uden tvivl den primære årsag til, at jeg spillede det (og det var så fucking godt!), men jeg spillede igennem sp-delen 3-4 gange alligevel.

• Dette svar blev ændret 4 år siden af Jacques.

[FizkRusher E-peen: 25]

Da jeg spillede med en AI makker i Army of two synes jeg det fungerede meget godt, men der var makkeren også god til at gøre hvad man siger …

I Ghost Recon: Breakpoint har jeg efterhånden slået dem fra – De har det med at kaste håndgranater i hovedet på mig under stealth og skyde de fjender jeg har udset mig til at køre class levels på…

Så alt i alt synes jeg at det kommer rigtigt meget an på spillet.

[LiberNullRusher E-peen: 485]

Bruger dem kun når jeg bliver tvunget til det.

[DeadlightsRusher E-peen: 1,632]

Det kommer meget an på spillet og hvordan de fungerer. Jeg er enig i de kan være irriterende. Hvis de ikke er alt for dumme og undlader at stå i vejen, eller hvis det er et spil hvor du kan styre dem direkte, kan de dog være et positivt element.

[TormDKRusher E-peen: 443]

#0 Du kan jo bare efterlade hende på skibet.

Du går så godt nok glip af en masse kommentarer og indblik fra NPC’ernes side af, men det er hvad det er. Der er endda perks der forbedre solo oplevelsen i The Outer World uden companions.

Jeg er nok på team “Ja dak!” til Companions. Ja, det med AI og kamp kan være lidt kluntet i de fleste spil, men eftersom jeg næsten aldrig spiller på “zomg, nu skal du døøøøøøø!” sværhedsgraden fordi den typisk kræver syge mængder min-maxing som jeg ikke gider i den type spil, så er det fint nok for mig. Jeg er mere til historien og indsparket fra personer som kan give et andet perspektiv end mit eget.

• Dette svar blev ændret 4 år siden af TormDK.

[MiNoRusher E-peen: 843]

Den bedst implementering, er som i Cyberpunk 2077 synes jeg

Man har en fyr med på missioner i starten (et par timer) og via ham får man god indførsel i miljøet – både mechanics og historie. Men derefter er man sig selv.

Efter noget mere tid, og det er så grundlæggende i spillet, har man jo JOhnny som er der “virtuelt” – men som ikke direkte påvirker hvad der sker i en situation. Synes det var vældigt godt lavet.

[GhidoraRusher E-peen: 1,486]

Syntes det fungere rigtig godt i TLOU, Uncharted, GoW og lign…

Men der findes da spil hvor de bare er irriterende…

[NoFaithRusher E-peen: 343]

Det kan sagtens laves godt som der er mange eksempler på fra de andre, desværre så er der bare flere spil hvor det overhoved ikke fungere og er et irritationsmoment.

Så jeg vil ikke undvære dem jeg vil bare gerne det bliver lavet ordenligt så det giver mening.

[Forfatter]

Svar