Jeg er ved at kikke på regninger nu. Som jeg kan se det, så har jeg siden start hos Vindstød / Elforbundet betalt 15 øre (ex moms) pr kWh for "strøm".
Dertil kommer så ufattelige mængder afgifter samt moms af afgifter (det er satme svindel) så det ender på 191,01 øre/kWh her i sidste kvartal.
Strøm 0,1500 kr./kWh
Balancetarif for forbrug 0,0023 kr./kWh
Systemtarif 0,0610 kr./kWh
Transmissions nettarif 0,0490 kr./kWh
Elafgift 0,9000 kr./kWh
Nettarif C time 0,3386 kr./kWh
Netabonnement stikledning + Netabo C forbrug skabelon/flex (til netselskabet) 25 kr ex moms pr måned
+Moms af det hele
Prisen på kWh afhænger delvist af forbruget, da de 25 kr (+moms) pr måned fordeles på det antal kWh man har brugt, for at komme frem til 191,01 øre
Det er kun de 15 øre som er 'låst' og bestemt af aftalen. Resten opkræves til stat og netselskab som er det samme uanset hvor du får din strøm fra.
Faktura er, relativt forståelige. Man får også en enkel visning af en månedsforbrug, på deres online system.
Man betaler forud, baseret på forvente forbrug. Det justeres så på baggrund af måling. Det er ikke noget problem for os, men Vindstød slipper jo på denne måde for dårligere betalere så win-win.
Jeg betaler de 15 øre frem til 31/12 og har derfor (endnu) ikke mærket noget til stigende priser. Her i november bliver prisen lagt fast for det nye år - og det bliver jo spændende hvad det ender på.
Alt i alt fungere aftalen.
Skal jeg nævne noget negativt, så er Vindstød svære at komme i kontakt med. Deres telefonnummer er nærmest en hemmelighed. Deres online system hvor man henter faktura fra var nede i en dags tid, så i går kunne jeg ikke hente dem da jeg ville tjekke dem. Når jeg ser hvor lidt jeg egentligt køber fra Vindstød selv (strøm-delen) og kikker på prisen, så forstår jeg godt at de må begrænse udgifterne på kunde supporten. Det er sådan set fint nok, og normalt er det jo ikke nogle man har brug for at tale med og dermed er det en fin prioritering for de fine priser.
Når jeg har været igennem 'fornyelsen' her i November giver jeg en update mere. Fungere det uden problemer, så ser jeg ingen grund til at skifte.