Jeg synes lige jeg ville give en lille opdatering, her små 3 uger senere.
Jeg er stagneret på ca. 112 kilo, hvor det bevæger sig med et par hundrede gram hver vej, så det er godt. Det betyder jeg har tabt mig godt 57 kilo i alt.
Jeg har ingen faste smerter mere, og jeg motionerer som en i helvede. Jeg bor på 2. sal, så jeg skifter lidt mellem hvad jeg laver. Det kan være at gå en repos eller tre ned, vende om og gå op, gentage det fem gang, og så kombinere med små øvelser. JEg går også ture, som jeg forsøger at gøre længere og længere for hver gang, men stadig holde det i et niveau hvor jeg kan være med. Lige nu er jeg på ca 2 kilometer pr tur og så er jeg også smadret.
Jeg sover meget bedre, og kan ligge meget bedre i min seng. Jeg kan ligge "normalt" om man vil, på siden og på maven, uden det gør ondt.
Jeg er stadig sygemeldt, men det er lige så meget fordi jeg har så mange lægeaftaler, og planen er jeg starter op i December på mit fleksjob, hvor jeg arbejder 16 timer om ugen, hjemmefra, og så når vi kommer over i Januar, skal jeg ind på kontoret i stedet for.
Rent mentalt er jeg kommet super langt, og alt hvad der hedder selvmordstanker, depressive tanker og deslige er næsten væk, eller skal jeg sige, på normalt niveau, i forhold til at jeg har en psykisk lidelse. Der vil altid være noget, det gælder blot om at håndtere det korrekt med det rette værktøj.
Og så kom jeg til at tænke på noget i dag. Jeg har i lang tid ikke villet tage i biografen, fordi jeg var for tyk. Det er jeg ikke nu. JEG KAN TAGE I BIOGRAFEN igen. Jeg elsker at tage i biografen, så det skal klart bruges igen.
Hold jer muntre derude, og husk. Smil til hverdagen 🙂