Forside › Fora › Penge og økonomi › To Elbil eller not? › Svar til: To Elbil eller not?
- 3 Indlæg
Jeg er elbil ejer og har været det i lidt over to år. Der er ikke helt sjældent folk spørger om hvorvidt eller ej det er en rentabel erstatning for en “normal” bil og efterhånden er mit svar altid følgende:
Har du mulighed for at oplade hjemme? Hvis ja: Køb nu. Vent ikke, men NU!
Har du ikke mulighed for at oplade hjemme: Vent. Det er det vilde vesten at oplade ude på vejene. Det er muligvis plausibelt at gøre hvis du lyster at bruge tid og energi på det, men det tvivler jeg på Hr og Fru Hansen gider.
Og her kommer så undtagelserne: Hold dig væk hvis du kører 300km eller længere om dagen, tager meget til udlandet (i din elbil) eller elsker at tage til Tyskland og tømme butikkernes indhold ned i din trailer. De fleste elbilers rækkevidde halveres med anhænger på – somme tider mere, afhængig af anhængerens vægt.
Bemærk jeg ikke har erfaringer med Tesla. Det er meget muligt at deres supercharge netværk er pålideligt og hurtigt, men jeg har ingen erfaring med det.
Jeg ved at e-on og Clever er langt fra at være imponerende, selv hvis du skulle være heldig nok til at kunne opstøve en ledig DC lader.
Ionity er muligvis gode, men deres priser virker nærmest skabt til at skræmme kunder væk. De hævede deres priser fra cirka 2kr/kWh til 6kr/kWh for et par år siden og siden da ser jeg aldrig en bil stå til opladning hos dem længere, i modsætning til før. Som et plaser på såret har Ionity dog for nyligt indført et abonnement! Det er struktureret således at heldige du, for kun 1700kr om måneden, får lov til KUN at betale cirka 2,5kr/kWh for strøm hos dem! Jeg ved ikke hvad Ionity tænker på, men det kan næppe være rekvirering af kunder.