Emilsa
- 1120 Indlæg
#58 – efter rwanda var der en del kritik af apatien og fraværet af intervention, den var med til at bane vej for en epoke hvor politikere i højere grad følte at de skulle agere på mulige folkedrab – om end ikke for andet, så fordi apatien ville være dårlig politisk kapital indenrigspolitisk. Det var altsammen dengang.
Sidenhen har vi så fået en epoke hvor “påstået folkedrab”, er blevet coopted og instrumentaliseret som et imperialistisk værktøj for stormagter der vil udbrede deres indflydelse eller skumme fløden på destabilisering. Eksempelvis med Gadaffi, hvor folkedrabs retorik spillede en drivende rolle i at bane vej for indblanding i konflikten – hvilket i sidste ende førte til at naive danske beslutningstagere gjorde at danske bombefly banede vejen for militser der rent faktisk begik etniske udrensninger.
I funkekasset diser funkestyveren med sin dangenak på olmsk saster, for at fakke a kultes - alt mens han byser sin roï oc knup.